14 procent siger ja, og 65 procent siger nej til salg af Fjernvarme Fyn. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon for TV2 Fyn.
Den eneste ordentlige vej at gå i denne situation er at bøje sig for folkets vilje og overlade beslutningen til borgerne.
Det er trist, at salgspartierne S, SF og R bortforklarer dette markante nej fra odenseanerne med blandt andet manglende information, støj eller at der er mest modstand fra den ældre del af befolkningen, eller at der ikke findes andre løsninger.
Ud over den nedladende tone overfor folket så modsiger de også sig selv. Da Enhedslisten og K i byrådet foreslog på sidste byrådsmøde at udskyde beskatningen, så der kan holdes flere og større møder og mere omfattende borgerinddragelse og information, sagde salgspartierne nemlig, at der har været tilstrækkelig borgerinddragelse, at borgermøderne har fungeret, og at odenseanerne er blevet informeret nok, og at der ikke er behov for mere.
Hvorfor lytter de ikke? Det er nedladende at stå og sige, at man tager en så vigtig beslutning, velvidende, at der er massiv modstand fra flertallet i byen, og så tillade sig at udtrykke mere eller mindre direkte om, at befolkningen er styret af følelser, at de ikke har forstået sagen, og at de ikke ved bedre. Trist for vores lokaldemokrati og benzin til politikerledens bål.
Den eneste ordentlige vej at gå i denne situation er at bøje sig for folkets vilje og overlade beslutningen til borgerne. Enhedslisten kræver lokal folkeafstemning i Odense, og det skal være nu!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278