Det trak overskrifter i hele verden, da ISIS brændte et menneske af - spærret inde i et bur - uden mulighed for at undslippe sin grusomme død. Det blev kaldt middelalderligt, sygt og en krigsforbrydelse.

Men når regimet i Tyrkiet med diktatoren præsident Ergodan i spidsen brænder 32 kurdere ihjel - indespærret i en kælder, er tavsheden skræmmende. Hvor er fordømmelsen fra EU, FN, Obama og de danske politikere? Hvorfor reagerer de, som kan gøre en forskel, som de tre aber, der ikke vil se høre, eller tale?

I Danmark har Nikolaj Willumsen, Christian Juhl og Søren Søndergaard forgæves forsøgt at gøre regimets massakre på kurderne til et politisk brændpunkt, som alle de folkevalgte må tage stilling til. 

Bifalder EU, at en mor må opbevare sit dræbte barn i en fryser, fordi der er udgangsforbud? 

Bifalder de afbrænding af mennesker i “ferieparadiset" Tyrkiet, overtrædelser af samtlige menneskerettigheder og mord på civile? Bifalder EU drab på kurdiske børn, eller at en mor må opbevare sit dræbte barn i en fryser, fordi der er udgangsforbud? 

EU og NATO beskytter

Hensynet til en aftale mellem EU og Tyrkiet om, at regimet skal holde de traumatiserede, nødlidende krigsflygtninge væk fra Europa, og en pung med 22,5 millioner kroner til regimet, har højeste prioritet.

Samt selvfølgelig handelsaftaler, NATO-samarbejdet og olien i det borgerkrigsramte Syrien. Profit og beskidte politiske spil har forrang for mennesker. 

Natten til den 8. februar mistede 150 civile livet i byen Cizre. Myrdet på brutal vis af det tyrkiske militær, og hvoraf 32 endte deres liv som levende fakler. De blev myrdet, fordi de troede på demokrati, og fordi de trodsede diktatoren Ergodan og hans "Retfærdighed og udviklingsparti" - AKP. 

Ved valget i 2015 fik det pro-kurdiske parti HPD 13 procent af stemmerne, og diktatoren Ergodan mistede derfor sit absolutte flertal. Fredsforhandlingerne med den fængslede Abdulla Öcelan - kurdernes Mandela - blev afbrudt, og statsterroren mod kurderne blev en realitet.

Samtidig blev der udskrevet nyvalg til den 1. november. I månederne op til nyvalget blev kurdere myrdet, forfulgt, fængslet og truet.

Det pro-kurdiske partis kontorer blev afbrændt eller ødelagt med det tyrkiske politi som tilskuere. Partiets brochurer blev forbudt ved lov, og sikkerhedsstyrker hentede familiemedlemmer til de opstillede kandidater og myrdede dem på brutal vis.

Regimets terror

Alligevel lykkedes det HPD at komme i det tyrkiske parlament igen med 10 procent af stemmerne. Det var en kæmpesejr set i lyset af den statsterror, som skulle skræmme kurderne fra at stemme på partiet. Også set i lyset af for eksempel de danske valgobservatørers beretning om, at de ikke kunne få adgang til valglokalerne. 

Fem kurdiske byer trodsede regimets trusler. De byer ligner nu Gaza i sommeren 2014. De lever med udgangsforbud, lukning af elektricitet og vand de fleste af døgnets timer, syge og sårede kan ikke blive behandlet på hospitaler, nødhjælpen når ikke frem, og tilfældige mord på kurderne er dagligdag. 

Næsten 1,5 millioner mennesker lever under disse forhold, og 200.000 er fordrevet af mortergranater. Human Rights Watch og Amnesty International kalder på handling. 600 civile er likvideret, henrettet - heraf cirka 50 børn. 

Kurderne vil fred. Kurderne vil demokrati, og kurderne vil have, at diktatoren Ergodan genoptager fredsforhandlingerne med den fængslede kurdiske leder, Abdullah Öcelan. Men i regimet Tyrkiet brænder man mennesker, som tror på demokratiet. 

Vi har alle et ansvar for at støtte op om kurderne og deres kamp for frihed og demokrati. Det tyrkiske regime er i vores baghave, og Ergodan og hans slæng er ukrudt. Lad os sammen fjerne ukrudtet i baghaven. Bijí Kurdistan. Bijí Öcelan.

Tale ved demonstration arrangeret af Sammenslutningen af kurdiske foreninger, Feykurd, på Københavns Rådhusplads den 13. februar.