I de tidlige morgentimer den 15. juni bombede 60 krigsfly fra den tyrkiske stat 81 lokationer i Kurdistan, herunder civile områder i Maxmûr-flygtningelejren, Sinjar, Qandil, Zap og Xakurk.

Alle stater, der har bilaterale forbindelser med Tyrkiet og forbliver tavse, er delvist ansvarlige for disse angreb og skader på civilbefolkningerne. 

De tyrkiske medier har igen, som de har for vane, forsøgt at legitimere bombeangrebet med, at de angreb "terrorister".

I det nordlige Kurdistan har den tyrkiske stat brugt alle midler på at forhindre det kurdiske folk i at deltage i de demokratiske processer. Mere end hundrede kurdiske kommunalpolitikere og borgmestre er fjernet fra deres embede.

Mange folkevalgte parlamentsmedlemmer, borgmestre og lokalpolitikere er ligeledes fængslet.

Disse angreb foregår ikke kun i det nordlige Kurdistan. Tyrkiet fortsætter sin besættelsespolitik i Syrien og Irak. Tavsheden fra internationale organisationer som FN, EU, Organisationen for Islamisk Samarbejde, USA og Rusland gavner den tyrkiske stat.

Den tyrkiske stat ønsker at gøre sin besættelse af Rojava (det nordlige Syrien) og det sydlige Kurdistan (det nordlige Irak) permanent, ligesom det gjorde på Cypern i '75.

Den tyrkiske stat udvider sin besættelse af Kurdistan med AKP-MHP-regeringen i spidsen. De angriber områder i Rojava for at forhindre enhver form for status for kurderne.

De tyrkiske angreb mod kurderne i den nordlige del af Aleppo, Afrin, Serekani og Gire Spi er alle områder, der blev befriet fra terrororganisationer som Al-Qaida, Al-Nusra og ISIS.

I kampen mod ISIS deltog kurderne i Rojava i en uofficiel koalition med USA, EU og Rusland.

På trods af denne alliance angreb den tyrkiske stat og ISIS-lignende grupper det kurdiske område.

Bombardementet den 15. juni er nøje planlagt. Lederen af den tyrkiske efterretningstjeneste, Hakan Fidan, besøgte dølgsmål Irak den 11. juni 2020, hvor han drøftede angrebet med både den føderale regering og Kurdistans regionale regering.

Begge parter har endnu ikke sagt noget om Tyrkiets angreb. Vi mener, at den internationale koalition mod ISIS og Rusland ligeledes var orienteret om det tyrkiske angreb. Deres stilhed og det faktum, at de ikke modsatte sig brugen af det irakiske luftrum, betyder, at de må have godkendt angrebet.

Et af de steder, der blev bombet, er Maxmûr-flygtningelejren, der ligger 60 kilometer fra Erbil og er hjemsted for 15.000 civile. 

Menneskerne, der bor i lejren, er flygtninge, der flygtede fra Tyrkiet i 90'erne, efter deres landsbyer blev nedbrændt af den tyrkiske stat. Lejren blev oprettet af FN i 1998.

Den tyrkiske stat bombede denne lejr, på trods af at den hører under FN's beskyttelse. FN må leve op til sit ansvar over for flygtningelejren og forhindre tyrkiske bombangreb, der kun rammer civile kurdere.

En anden by, der ligeledes blev bombet, var byen Sinjar, hjemsted til yezidi-kurdere. Vi husker yezidi-kurderne, som blev angrebet af ISIS i 2014, tusindvis blev dræbt, og fem tusinde yezidi-kvinder blev bortført og solgt som sexslaver.

Tusinder af kvinder og børn er stadigt forsvundet som et resultat af disse angreb. Yezidierne fra Sinjar, der stadig er ved at komme sig efter brutaliteterne fra ISIS-angrebene, er igen nu udsat for bomberegn fra den tyrkiske stat.

FN, USA, den irakiske regering, Kurdistans regionale regering og EU er alle delvist ansvarlige for disse angreb, som Tyrkiet har foretaget i Syrien og Irak. 

Den tyrkiske stat har besat områder i Syrien og Irak og bruger også deres luftrum, akkurat som det passer dem. Dette er en klar krænkelse af FN's principper for selvbestemmelse og staters suverænitet.

International lov forhindrer stater i at gribe ind i hinandens interne anliggender og bruge magt. Stater, der truer den globale fred og sikkerhed, bør udsættes for økonomiske og diplomatiske sanktioner og senere militære sanktioner, om nødvendigt. 

Alle stater, der har bilaterale forbindelser med Tyrkiet og forbliver tavse, er delvist ansvarlige for disse angreb og skader på civilbefolkningerne. 

Tyrkiet begår krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Disse forbrydelser bør ikke længere tolereres af det internationale samfund; der skal tages stilling til de forbrydelser, den tyrkiske stat begår i Syrien, Irak og Libyen.

Tyrkiet går målrettet efter kurdere, der bor i Kurdistan, herunder assyriak-kaldeerne, kristne, yazidier, muslimer og alle etniske og religiøse minoriteter.

Alle disse befolkningsgrupper i Kurdistan er lige nu truet af folkedrab og udryddelse. Vi opfordrer alle til at stå sammen med det kurdiske folk og protestere mod Tyrkiets bombeangreb.