08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ud med tro – ind med religionshistorie

Kommentar

Ud med tro – ind med religionshistorie

Det undrer mig, at der ikke er flere, der ønsker et opgør med den del af folkeskoleloven, der omhandler den såkaldte "kristendomskundskab", skriver Else Cederborg.

Det undrer mig, at der ikke er flere, der ønsker et opgør med den del af folkeskoleloven, der omhandler den såkaldte "kristendomskundskab", det vil sige paragraf 6.

... at vi derfor allerede nu bør gøre op med begrebet "tro" og i stedet for arbejde hen imod en national etik.

Samfundet har bevæget sig væk fra det tidligere fundament, der gjorde det naturligt at sætte lighedstegn mellem "religion" og "kristendom", og det er på tide, at der bliver gjort op med dette ideologiske og politiske efterslæb.

For det første bør faget skifte navn og indhold, sådan at det reelt beskæftiger sig med religion som sådan og ikke primært med kristendommen, for der er faktisk andre end kristne i dette land, og vores kristendomsundervisning er et underligt budskab at give dem.

Som det er nu, fremstår den som en ideologi, der skal indprentes børnene i stedet for det indblik i et ideologihistorisk forløb, der bør være fundamentet i et moderne samfund.

På de ældste klassetrin omfatter undervisningen dog fremmede religioner og andre livsanskuelser, men hvorfor sker det først på dette trin?

Fokus skal fjernes fra den luftige og uhåndterlige "tro" og rettes imod de langt mere værdifaste begreber religionshistorie og religionspsykologi. Det vil sige, at det tilløb til indoktrinering, der ligger implicit i en betegnelse som "kristendomskundskab", skal bremses og erstattes af viden, blandt andet fordi der gøres rede for udviklingen af forskellige religioner.

Bøtten skal vendes og ballonen punkteres, sådan at det, der før var "tro", nu bliver til en del af historie- og filosofiundervisningen. Når man forlader skolen, så skal man have et indblik i religion som sådan samt de mekanismer, der gør, at en religion opstår i et givent samfund.

Som det er nu, er kristendomsundervisningens centrale område den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Denne danner på forbløffende vis grundlag for mange symbolsk prægede områder i det danske samfund, blandt andet kongehuset. Monarken skal således bekende sig til den evangelisk-lutherske kristendom, hvilket jo er grotesk, da det er en usympatisk form for sindelagskontrol.

I betragtning af, at vi ellers har religionsfrihed, der gør, at vi kan praktisere den religion, vi nu føler for, virker dette som et overgreb. Som mange andre danskere kan monarken jo reelt set være ateist, men alligevel skal han/hun optræde i visse symbolsk ladede sammenhænge som lutheraner.

Dette hænger sammen med det faktum, at ifølge grundlovens paragraf 4 er den evangelisk-lutherske kirke lig med den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten, og den udfører i praksis en form for statslig registrering.

Eftersom der er religionsfrihed i Danmark, kan man dog normalt selv vælge, hvilken religion man vil praktisere. Visse andre trossamfund har fået tilkendt lignende rettigheder, men der er forskellige retningslinjer, man skal overholde ifølge dansk lov.

Personligt tror jeg ikke, at der findes hverken en dansk folkekirke eller et monarki om 100 år, men jeg kan tage fejl, for tidens mølle arbejder somme tider meget langsomt. Jeg mener dog, at det er i den retning, vi bevæger os, og at vi derfor allerede nu bør gøre op med begrebet "tro" og i stedet for arbejde hen imod en national etik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jan. 2020 - 13:39   06. jan. 2020 - 14:00

Kommentar

af Else Cederborg, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).