Venstre og Radikale Venstre kritiserer i øjeblikket regeringens EU-politik, blandt andet fordi regeringen ikke vil bruge endnu flere penge på EU.
Venstre og Radikale Venstre bør forklare, hvor pengene skal komme fra. Er det fra velfærden?
"I Folkebevægelsen mod EU opfatter vi kritikken fra Venstre og Radikale Venstre som afslørende for, at ledelserne i de to partier ønsker et Danmark, der bare flyder med strømmen i EU. De to partiledelser vil, at Danmark skal afgive suverænitet til EU på forsvarsområdet, og de vil, at vi skal bruge endnu flere penge på EU hvert år.
Men mere EU og et dyrere EU er ikke løsningen på alle vores problemer. Venstre og Radikale Venstre holdning til EU vil bare gøre os til nikkedukker i EU, og hvad er så meningen med, at Danmark skal sidde med ved bordet, hvis vi ikke har egne holdninger?, konstaterer Susanna Dyre Greensite, der er formand for Folkebevægelsen mod EU.
"Danskerne betaler mest til EU per indbygger, og Finansministeriet forventer, at Danmark skal betale over 22 milliarder kroner til EU i år. Det er rigtigt mange penge og kunne bruges langt bedre, hvis vi brugte det til for eksempel velfærd, klima og afdrag på Danmarks statsgæld.
I Folkebevægelsen mod EU forstår vi derfor godt, at regeringen ikke bare siger ja til at give EU flere penge. Venstre og Radikale Venstre bør forklare, hvor pengene skal komme fra. Er det fra velfærden?" udtaler Susanna Dyre Greensite.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278