Det var faktisk skuffende at se, hvorledes Enhedslisten efter EU-valget sidste år løb fra sit løfte til Folkebevægelsen mod EU om, hvorledes pengene skulle fordeles, hvis valgforbundet mellem Folkebevægelsen og Enhedslisten kun vandt ét mandat i EU-parlamentet, og dette mandat gik til Enhedslisten.
Hvis nu dette havde været en juridisk tekst i en skriftlig kontrakt … så ville Folkebevægelsen kunne anlægge retssag …
Skuffelsen suppleres nu af forundring, når man læser, hvorledes Enhedslisten ved dets seneste årsmøde argumenterer til forsvar for partiets handlemåde.
Ifølge Arbejderen har eksempelvis Pelle Dragsted blandt andet sagt som så: "Vi har taget en uklar beslutning …"
Det lyder meget mærkeligt, for beslutningen tilbage i 2016 så jo ud til at være meget klar. Der stod blandt andet:
"Såfremt et eventuelt valgforbund kun opnår ét mandat, og det tilfalder Enhedslisten, fordeles de samlede økonomiske midler, der udløses ved valg og repræsentation i EU-parlamentet, imellem parterne i valgforbundet med udgangspunkt i de opnåede stemmetal."
Hvis nu dette havde været en juridisk tekst i en skriftlig kontrakt mellem Folkebevægelsen og Enhedslisten, underskrevet af begge parter, så ville Folkebevægelsen kunne anlægge retssag mod Enhedslisten med påstand om kontraktbrud fra Enhedslistens side.
Selv om formuleringen "med udgangspunkt i de opnåede stemmetal" er en smule løsere, end hvis der havde stået "i et forhold svarende til de opnåede stemmetal", så ville Enhedslisten ved en domstol næppe kunne få medhold i, at Folkebevægelsen kun skulle have under halvdelen af det beløb, som den havde fået lovning på. Hvilket betyder, at Folkebevægelsen højst sandsynligt ville vinde sagen og blive tilkendt ret til en erstatning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278