07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vaskekonens søn 2

Læserbrev

Vaskekonens søn 2

Med afsæt i lektor Jens Jørgensens bog, som postulerer H. C. Andersens kongelige afstamning, peger Tom Nielsen her på en anden mulighed med forbindelse til det danske kongehus. Vi skal tilbage til Struensee-tiden ...

For nogle år siden blev der udsendt en bog om H. C. Andersens fødsel og liv, skrevet af rektor Jens Jørgensen fra Slagelse. Bogen vakte en del opsigt, eftersom den postulerede en noget anden historie om H. C. Andersen end den kendte.

Nu er det mere end 200 år siden, H. C. Andersen blev født, så så meget tys-tys om den slags ting er vel ikke mere nødvendigt.

Jens Jørgensen havde imidlertid gode argumenter for sine påstande, så den var svær at afvise som det rene vrøvl, hvad dog mange gjorde. Hovedpåstanden i Jens Jørgensens bog var og er, at H. C. Andersen var af kongelig afstamning, og at Christian VIII var hans far. Intet mindre.

Om han havde ret eller ej skal jeg ikke kunne sige, men vil bare pege på en anden mulighed for en kongelig forbindelse mellem H. C. Andersen og det danske kongehus. Men så skal man dog gå lidt længere tilbage i historien, nemlig til Struensee-tiden.

Dengang skete der jo andet, end at Struensee blev henrettet. Danmarks dronning blev afsat og forvist til udlandet. Ligeledes blev kongens bedste veninde Anna Cathrine Beuthack (kaldt Støvlet-Cathrine) sendt ud af landet. Det hele imod kongens ønske. Men kongen var syg, (knald i låget som det hedder, en ellers meget demokratisk sygdom, kan ramme såvel høj som lav i samfundet), så ham var der ingen, der gad at høre på.

Nå, nu gik tiden, en dårlig vane den har, og i begyndelse af 18-hundredtallet blev der født en baby et sted i Sønderjylland, i Pløn, et af de kongelige residenser. Hvem kom så for at se på den nye baby? Jo, såmænd, efter at have været udstødt af det danske kongehus i 30-40 år så dukkede op i egen høje person ingen mindre end Støvlet-Cathrine, og hvorfor mon?

Det mest sandsynlige er, at hun har mistænkt babyen for at være hendes eget barnebarn. Hvis babyen så senere blev eksporteret til Fyn og sat i pleje hos en fattig skomager under navnet Hans Christian Andersen, forstås mange ting bedre.

For eksempel er H. C. Andersen citeret for at sige, at kan ikke blev født i den "lille rønne" i Odense, Pløn ville sikkert passe ham bedre, og at han var bange for at blive sindssyg som sin farfar, skomagerens far. Det kunne vel lige så godt være Christian VII, han tænkte på.

I så fald er Christian VII og Støvlet-Cathrine altså to af hans bedsteforældre. Hvem de andre er er ikke godt at vide, men det kan man vel finde ud af, hvis der blev adgang til diverse arkiver i Pløn og andre steder.

Nu er det mere end 200 år siden, H. C. Andersen blev født, så så meget tys-tys om den slags ting er vel ikke mere nødvendigt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2020 - 13:44   21. jan. 2020 - 12:20

Læserbrev

af Tom Nielsen, Frederiksberg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).