Under coronakrisen er de længe ventede forslag til regeringens såkaldte klimapartnerskaber i stilhed blevet offentliggjort. Partnerskaberne er nedsat for at give erhvervslivet en stemme i fremtidens klimapolitik. Som en af de første kom energi- og forsyningssektoren med sit bud.
Formand for Folketingets Klimaudvalg Ida Auken har i klare vendinger udtrykt, at fremtidens energi ikke kommer fra træflis.
Anbefalingerne kommer efter måneder, hvor den danske energisektor har været i strid modvind.
I januar blev det afsløret, hvordan energigiganten Ørsted troligt har købt svindel-klimakompensation i Rusland og opnået fiktive CO2-reduktioner.
Ved en åben høring i Folketinget blev Ulrik Stridbæk fra Ørsted offentligt afklædt af en af verdens førende klimaforskere, Dr. Tim Searchinger, der afviste, at Ørsteds træpiller er klimaneutral energi.
TV2 har endvidere afdækket, at overborgmester Frank Jensens vision om et ’CO2-neutralt’ København til dels bygger på importeret træflis fra Amazonas, i det afskovningstruede og gennemkorrumperede Brasilien.
NOVO-fondens formand Lars Rebien Sørensen har også leveret kras kritik af dansk selvros på klimaområdet. Han kritiserer, at Danmarks grønne førertrøje er opnået gennem uansvarlig anvendelse af biomasse, der har givet et øget indhold af CO2 i atmosfæren.
Tvivlsomme påstande og fake news fra den danske energisektor er intet nyt. I 2014 udtalte direktør i Dansk Energi Lars Aagaard eksempelvis til Jyllands-Posten, at biomasse er CO2-neutralt, og at man kun kan finde “to-tre fanatikere, der er imod brugen af biomasse”.
De 800 forskere og videnskabsfolk, der i 2018 opfordrede Europa-Parlamentet til at reducere brugen af biomasse, er næppe enige i den beskrivelse.
På denne lidet flatterende baggrund er det spændende at læse klimaanbefalingerne fra en branche, der har måttet tåle så megen berettiget kritik.
Verdens Skove synes, det er glædeligt, at partnerskabet helhjertet har overtaget visionen om grøn omstilling og et mål om tilnærmelsesvis 100 procent grøn, fossilfri energi i 2030. Det er også positivt, at sol- og vindenergi fremover skal være kernen i et elektrificeret samfund uden fossile brændsler.
Sidst men ikke mindst er det tiltrængt, at branchen indser, at biomasse, der i 2018 udgjorde 57 procent af den vedvarende energi, nu skal begrænses. Biomasse som træpiller og træflis har tidligere erstattet kul og naturgas. Nu agter dansk energi at bevæge sig videre til næste fase, og her vil biomassen kun spille en birolle.
Positivt, men biomassen vil stadig i forslaget udgøre 37 procent af vedvarende energi og 21 procent af dansk energiforbrug i 2030, og der er ikke planer om en væsentlig nedsættelse. Reduktionen fra 2019 til 2030 foreslås kun at være på 15 procent. Det er for lidt.
Det siger næsten sig selv, at man ikke begrænser ved at bygge nyt. Dermed trækker branchen indirekte tæppet væk under planlagte nye biomasseværker, som for eksempel i Skive.
Faktum er dog: Vi skal have en langt hurtigere afvikling af biomasse, end branchen lægger op til, hvis det reelle danske udslip af CO2 skal ned.
Samtidig må afgiftsreglerne ændres. Formand for Folketingets Klimaudvalg Ida Auken har i klare vendinger udtrykt, at fremtidens energi ikke kommer fra træflis. Hun har nævnt en sandsynlig indførelse af afgift på biomasse. Det vil i så fald være på høje tid. Allerede Klimakommissionen omtalte muligheden for en generel biomasseafgift.
Klimakommissionens rapport kom i 2010 og her – ti år efter – venter vi stadig på denne grønne afgift!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278