27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vejlands Kvarter og folkesundheden

Åbent brev

Vejlands Kvarter og folkesundheden

Amager Fælleds Venner er bekymret ved placering af Vejlands Kvarter oven på en giftig losseplads.

Fra en rundvisning på Amager Fælled arrangeret af Amager Fælleds Venner.
FOTO: Carl-Aage Jensen
1 af 1

Kære Søren Brostrøm 

Bekymring for folkesundheden ved placering af Vejlands Kvarter.

I perioden 20. august til 22. oktober 2020 har Københavns Kommune haft forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapporter (VVM-redegørelse) vedrørende ovennævnte byggeprojekt i offentlig høring.

En forurening der trækker i retning af "generations-forurening" sammenlig-nelig med affaldsfore-komster i Grindsted- og Ceminova-forureningen på Harboøre Tange.

Som led i høringen har foreningen og borgerbevægelsen Amager Fælleds Venner indsendt et omfattende høringssvar.

Her gør vi blandt andet opmærksom på og udtrykker vores store bekymring for folkesundheden.

Et projekt hvor man vil lade folk bo og leve direkte oven på en tidligere, meget stor, ukontrolleret losseplads på Amager Fælled. Lossepladsen var i brug det meste af et halvt århundrede indtil 1974.

Vi finder det overordentligt bekymrende for folkesundheden at indrette boliger – ja, en hel ny by med skole, børne- og serviceinstitutioner, fritidsfaciliteter, detailhandel med videre til 4-5.000 mennesker – på toppen af en losseplads.

Ifølge jordbundsundersøgelser vil der fortsat og langt ud i fremtiden sive farligt og giftige gasarter (metan) foruden luftbårne, sundhedsskadelige tungmetalforbindelser samt klor- og phenolforbindelser af typer, der er konstateret sygdomsfremkaldende, blandt andet kræft og kroniske lidelser hos mennesker.

En forurening der trækker i retning af "generationsforurening" sammenlignelig med affaldsforekomster i Grindsted- og Ceminova-forureningen på Harboøre Tange.

Ud over forekomster af alle former for husholdnings-, indbo- og byggeaffald er der gennem årene efter Anden Verdenskrig dumpet tusindvis af tons værksteds- og fabriksaffald.

I alt skønnes det at ligge cirka én million kubikmeter affald under byggegrunden, hvoraf en betydelig andel udgøres af overordentligt farligt og giftigt affald fra daværende store og stærkt forurenende københavnske industri- og produktionsvirksomheder.

Heriblandt Sojakagen på Islands Brygge med store daglige mængder af opløsningsmidler og kviksølv, Superfos med kunstgødning, sprøjtemidler og vej- og anlægsmaterialer, Sadolin & Holmblad og Dyrup med lak og maling, medicinalfirmaet Dumex med blandt andet tungmetalrester og Nordisk Fjer med kemiske restmidler fra rensning af dun og fjer fra Østen og fremstilling af sengetøj.

Hertil kommer hele underskoven af værksteder og mindre produktionsvirksomheder inden for jern og metal, olie og imprægnering, plantegifte, beklædning, renserier, elartikler, maling, medicin og så videre, der ligeledes hældte affald ud i løs vægt uden kontrol af nogen art på lossepladsen.

Som ansvarlig folkelig bevægelse finder vi det i Amager Fælleds Venner oplagt samt i situationen magtpåliggende at gøre myndighederne og dermed Sundhedsstyrelsen som landets øverst ansvarlige institution for folkesundheden opmærksom på, at der vil kunne være særdeles alvorlige konsekvenser med uoprettelige skader ved at lade mennesker bo og tilbringe et liv direkte oven på en ukontrolleret losseplads af denne størrelse og med mange uafklarede spørgsmål vedrørende indhold og risici.

I den sammenhæng er vi derfor også meget opmærksomme på de forbehold, blandt andet om yderligere undersøgelser med videre, der er taget i miljøkonsekvensrapporten om de foreslåede afværgeforanstaltninger. Desværre finder vi, at afværgeforanstaltningerne er af en karakter, der mere går bygherrens og en politisk beslutnings ærinde end at sikre folkesundheden den prioritet, den bør have i nutidens og fremtidens sundheds- og miljøpolitik. 

Med udgangspunkt i rettidig omhu anmoder vi venligst om Sundhedsstyrelsens vurdering af det folkesundhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med den foreslåede lokalplan for Vejlands Kvarter. Herunder det sundhedsmæssige forsvarlige ved at etablere og drive en hel by på toppen af en ulmende, farlig og giftig losseplads med ukontrolleret affald på cirka én million kubikmeter.

Med venlig hilsen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jan. 2021 - 17:24   04. jan. 2021 - 17:58

Åbent brev

fra Amager Fælleds Venner, Steffen Rasmussen
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).