Når By & Havn og Københavns politikere påstår, at man kan etablere en bydel med op mod 2.000 boliger midt i et naturområde uden at skade naturens tilstand, men tværtimod forbedre den – ja, så har man helt mistet jordforbindelsen, ifølge Amager Fælleds Venner.
Vi må ikke glemme, at dette kun handler om én ting, og det er ikke boligmangel – men økonomi.
Amager Fælleds Venner pointerer, at Vejlands Kvarter vil have vidtrækkende konsekvenser for hele Amager Fælleds bevaringsværdige natur, som er et levested for rigtig mange unikke arter, heriblandt rådyr, vandsalamandere, isfugle, tornsangere, nattergale, dobbeltbekkasiner, sanglærker, viber med flere, hvoraf mange helt vil forsvinde fra Amager Fælled ved realiseringen af byggeriet.
Byggeriet er desværre kulminationen af de sidste 30 års byudvikling, der har gjort et så stort indhug i naturen på Amager Fælled, at vi er nået smertegrænsen. Et yderligere indhug vil medføre uoprettelige skader på den natur, vi alle sammen elsker og har behov for – om vi vil det eller ej.
Amager Fælled er ikke kun natur, men også et sted, hvor vi har begravet fortidens synder i form af miljøskadeligt affald. Alligevel har naturen formået at genetablere sig og effektivt lægge et beskyttende låg hen over lossepladsen. Men hvad vil der ske, hvis vi begynder at rode op i den gamle losseplads, der indeholder sprængfarligt metan og andre skadelige stoffer?
Vores ingeniører er rigtig dygtige, uden tvivl. Men vi må ikke glemme, at dette kun handler om én ting, og det er ikke boligmangel – men økonomi. Der skal bygges og sælges, så vi opnår den størst mulige profit. Ikke ligefrem betryggende for de kommende beboere, specielt når vi ser de udfordringer, vi allerede har her i København. Her kæmper vi kontinuerligt med indtrængende vand i vores nybyggeri, der “kun” medfører materiel og økonomisk skade. Nu skal vi også kunne håndtere eksplosive gasser fra en gammel losseplads – ja, man tænker bare … (Vil du bo der)?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278