Den 3. februar er dagen for Danmarks Indsamling 2018. Det er et godt initiativ, men i stedet for at tale om private indsamlinger, skal vi hæve udviklingsbistanden væsentligt. Private indsamlinger må ikke stå i stedet for den bistand, Danmark sender til udviklingslandene.

Millioner af mennesker lever i fattigdom, og millioner af børn dør af sygdomme, som kunne have været kureret.

Den fynske kunstner Jens Galschiøt har doneret skulpturen: ”Fuck Dobbeltmoralen” – en stor fuck-finger i kobber og stål – til indsamlingen. Med den donation vil han sætte fokus på dobbeltmoralen, hvor politikere skærer i udviklingsbistanden med milliarder og samtidig bilder folk ind, at TV-indsamlinger, hvor man samler millioner og ikke milliarder ind, kan opveje det.

Jeg byder på Jens Galschiøts skulptur. Det gør jeg, fordi han har en vigtig pointe. Han siger, at ”formålet med projektet er at bruge indsamlingen til at konfrontere politikerne med de nedskæringer, som dele af befolkningen tror bliver opvejet ved landsindsamlinger og private initiativer” – det håber jeg lykkedes. Det er en vigtig pointe – og en vigtig sag.

Danmarks Indsamling løber af stablen en gang om året og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande, men de mennesker, har vi altså stadig pligt til at hjælpe gennem udviklingsbistanden.

Mens ulandsbistanden bliver skåret og skåret, vokser uligheden mellem rige og fattige – både mellem rige og fattige lande og mellem rige og fattige mennesker. Millioner af mennesker lever i fattigdom, og millioner af børn dør af sygdomme, som kunne have været kureret.

Vi skal øge den danske ulandsbistand – i første omgang til 1,0 procent af BNI + 0,5 procent til klimabistand – det vil sige en fordobling af den nuværende udviklingsbistand. Og så skal udviklingsbistanden fokusere på kampen mod fattigdom og ulighed, sikring af demokratiske rettigheder og styrkelse af et stærkt og kritisk civilsamfund.

Når der gang på gang skæres i udviklingsbistanden, er det verdens fattigste, der betaler prisen.