"Vi er ruinerede, hvordan kan coronavirussen påføre os mere skade?" spørger Irene Kampiri, mens hun sorterer brugt tøj på et marked i Zimbabwe.

Coronavirussen kender ingen landegrænser. Det bør kampen mod virussen heller ikke.

"Det er bedre at få coronavirus, mens jeg forsøger at tjene penge, end at sidde hjemme og dø af sult," siger Irene Kampiri til det norske Klassekampen.

De 15 millioner indbyggere i Zimbabwe deler skæbne med hende og millioner af andre afrikanere.

Men tilbage til vores eget lille land.

Der er nok at se til for det danske sundhedsvæsen i en tid med coronavirus. Vi håber alle, at det er stærkt nok til at klare udfordringerne. Derfor er det helt på sin plads at give et stort skulderklap til sundhedspersonalet, der hver dag knokler.

I Danmark har vi cirka 180 sundhedspersoner per 10.000 borgere og er et af de bedst dækkede lande.

Værre står det til, når virussen nu breder sig i Afrika, hvor der for eksempel i Tanzania, Etiopien og Uganda er 4-8 sundhedspersoner per 10.000 indbyggere.

For slet ikke at tænke på de store flygtningelejre i for eksempel Jordan, Kenya og Bangladesh. Og de uhyggeligt udsatte i Rojava og Gaza.

Det går ikke, at vi vender Afrika og verdens fattigste ryggen, selv i en situation, hvor vi har meget at se til herhjemme.

Det vil være ganske usolidarisk overfor verdens fattigste. Men også fordi det vil ramme os dobbelt hårdt, hvis coronavirussen slår den økonomiske udvikling, der trods alt er på vej i Afrika, tilbage.

Derfor var det et lys i mørket, at vi i Folketinget i sidste uge blev enige om at målrette 650 millioner kroner til indsatsen mod corona i verden fattigste lande. De vil uden tvivl gøre nytte, både til en styrkelse af FN's indsats og via vore stærke NGO'er i Danmark.

Det er forkert, at Danmark og andre lande har beskåret udviklingsbistanden. Og at de 650 millioner fra sidste uge tages fra udviklingsaktiviteter, der allerede var planlagt i finansloven for i år.

Udviklingsbistanden er sat ned fra 1 procent af BNI i 2000 og til 0,7 procent af BNI i 2020.

Men politiske beslutninger kan heldigvis laves om. Og det bør ske i en så alvorlige situation som nu, ikke kun i Danmark, men i alle rige lande.

Vi har indtil nu bevilget 300 milliarder kroner, for at danskerne kommer rimeligt igennem coronakrisen. Så kan vi vel også finde for eksempel en enkelt ny milliard til verdens fattigste.

Coronavirussen kender ingen landegrænser. Det bør kampen mod virussen heller ikke.