08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi deler stilladsarbejdernes frustrationer

Udtalelse

Vi deler stilladsarbejdernes frustrationer

Mandagens aktion handler ikke om hærværk – selvom de fleste medier desværre vælger kun at fokusere på dette. Det handler om, at nok er nok. Det er på tide, at vores frustrationer bliver taget alvorligt, udtaler bestyrelsen i Malernes Fagforening Midtjylland.

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Der er god grund til at tro på, at arbejderkampen langtfra er død – og folkets krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår skal tages alvorligt.

Kampen mod social dumping er fælles. Et angreb på én er et angreb på os alle. Dette burde også være et wakeupcall til politikerne.

300 utilfredse stilladsarbejdere og bygningsarbejdere gik på gaden mandag den 2. december i en faglig aktion. Der blev væltet et stillads i frustration over snyd, sort arbejde og underbetalt udenlandsk arbejdskraft på en byggeplads i København.

Stilladset var opsat ulovligt af højst sandsynligt underbetalte østeuropæiske arbejdere.

I længere tid har man sammen med de københavnske fagforeninger forsøgt at skabe ordnede forhold på pladsen, men det har arbejdsgiveren afvist med meget hårdhændede metoder:

En fagforeningsrepræsentant fra Dansk El-Forbund og en stilladsarbejder blev mødt af et tæskehold, da de søndag aften ville dokumentere forholdene på byggepladsen.

Først da stilladset blev væltet i frustration og vrede mandag, reagerede byggeentreprenøren ved at fyre den omstridte underentreprenør.

Lad os understrege, at faglige konflikter først og fremmest skal løses med fredelig dialog. Og hærværk er som bekendt ulovligt. Når det er sagt, så er der en grund til, at det stillads blev væltet, og over 300 arbejdere gik på gaden og viste deres vrede.

Det er kulminationen på en længerevarende og dyb frustration over korrupte arbejdsgivere, der underbetaler, udnytter og udsætter deres ansatte for horrible forhold.

Vi deler denne frustration i malerfaget. Og selvom det aldrig er den rette løsning at vælte stilladser og biler, så bakker vi op om vores kammerater i de andre fag. Om det så er stilladsarbejdere, murere eller elektrikere. Kampen mod social dumping er fælles. Et angreb på én er et angreb på os alle.

Dette burde også være et wakeupcall til politikerne.

Folk er frustrerede over, at man negligerer det stigende problem med social dumping. Underentreprenører, der skalter og valter med sikkerheden og underbetaler deres arbejdere, en tiltagende utryghed i arbejdet og en stigende ulighed i Danmark får det sociale oprør til at ulme.

Mandagens aktion handler ikke om hærværk – selvom de fleste medier desværre vælger kun at fokusere på dette.

Det handler om, at nok er nok. Det er på tide, at vores frustrationer bliver taget alvorligt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2019 - 13:33   05. dec. 2019 - 14:01

Udtalelse

fra bestyrelsen i Malernes Fagforening Midtjylland
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).