Boligaktionen* har som nytårshilsen 3. januar 2021 sendt regeringen på Christiansborg et forslag om at stimulere det almennyttige boligbyggeri med en plan på 200.000 nye betalelige almennyttige boliger indenfor de næste 10 år.
For en bolig vi kan betale!
Samtidig påviser vi det irrationelle i ghettoforligsplanen, og hvordan den står i vejen for en progressiv økonomisk og social udvikling de kommende år.
Vi foreslår dermed både en løsning på problematikken med de udfordrede boligområder, beboersammensætningen og en konstruktiv erstatning for ghettoplanen med en bygge- og beskæftigelsesplan, som rykker Danmark socialt og økonomisk i den rigtige retning.
Vi har gennem hele det forudgående år samlet kræfterne om denne store almennyttige boligkampagne lokalt og regionalt.
Ikke mindst i bevidstheden om at der er kommunevalg 16. november 21.
I 2021 vil vi efterfølgende desuden henvende os til hele bolig-, fag- og arbejderbevægelsen og inddrage de store interessenter i vores fælles forsøg på at få Socialdemokratiet og regeringen på Christiansborg til at lægge nye fremsynede planer på baggrund af vores forslag.
For en bolig vi kan betale!
* "Boligaktionen har virket siden 1978, og før den tid hed vi "de boligsøgende" og en overgang "Helsingør Boligaktion (HB)". Vi har landspolitisk fokus på regering, partier og Folketing. Boligaktionen arbejder ekstraparlamentarisk som en gruppe og er dermed ikke en forening i traditionel forstand."
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278