Unge mennesker med social indignation og overskud til at gøre noget. Det er den enkleste definition af Fremtidsfighters.
De har overskud til at gøre opmærksom på uretfærdighed og uordentlige forhold, mest i den betændte del af den aarhusianske restaurationsbranche.
De er, som en del af en lovlig konflikt, aktive i forsøget på at skabe ordentlige løn- og arbejdsvilkår og fokus på ungdomsarbejdsløsheden og den håbløse praktikpladssituation.
De er indbegrebet af sund aktivisme. Aktivisme, der kendetegner det bedste ved demokratiet. Hvis ikke resten af samfundet siger fra, men stiltiende accepterer, at denne aktive stillingtagen undertrykkes med vold, siger man samtidigt ”ja” til undertrykkelse af demokratiet.
3F Aarhus Rymarken bakker op om Fremtidsfighters, og vi vil aktivt sætte ind for at undgå yderligere voldshandlinger mod dem.
Vi vil ikke vende det blinde øje til hverken politisk vold, racistisk vold, happy slapping eller andre fysiske overgreb mod Fremtids Fighters.
Vi vil fysisk være til stede og give den nødvendige opbakning til de unge aktivister.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278