Enhedslisten skal tage stilling til, om partiet skal stille op til EU-parlamentsvalget i 2019. Det sker ved en vejledende urafstemning fra 10.-17. marts og på årsmødet i maj. Hidtil har Enhedslisten undladt egen opstilling og anbefalet at stemme på Folkebevægelsen mod EU (eller Junibevægelsen).

Jeg anbefaler, at Enhedslisten fortsat undlader egenopstilling og fortsat anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU. Desuden har jeg sammen med andre været med til at stille et forslag om, at Enhedslisten bør bruge nogle af sine nye kræfter fra den parlamentariske og medlemsmæssige fremgang til at styrke Folkebevægelsen på alle niveauer. 

Hvis man mener, at det drejer sig om at komme ud af EU, er den eneste vej en bred bevægelse, der kan sikre (mindst) 51 procent for et nej til EU.

Efter debatter i Enhedslistens partiafdelinger har jeg opsamlet 26 argumenter for, at Ø ikke selv bør stille op:

1. Folkebevægelsen kan samle de hjemløse fra de andre partier, det kan Enhedslisten ikke. I for eksempel kampagnen om retsforbeholdet var der på bagsiden af valgavisen en repræsentant fra alle partier, der anbefalede et nej.

2. Hvis vi skal ud af EU (og det er vores mål ifølge det program, vi også skal tage stilling til på årsmødet), er det ikke nok med de socialistiske stemmer.

3. I Danmark er det først og fremmest Folkebevægelsen og dele af fagbevægelsen, der skaber den brede debat om for eksempel TTIP.

4. Der er politisk enighed mellem Folkebevægelsen og Enhedslisten om holdningen til mange spørgsmål:

• Flygtninge (vi skal arbejde for en mellemstatslig fordelingsordning).
• Krisen i Sydeuropa (der skal findes en solidarisk løsning, som ikke rammer de svageste – Folkebevægelsen forsvarer den skandinaviske velfærdsmodel).
• Analysen af situationen i Storbritannien. Det er ikke meget godt ved deres krav. De er meget nationalistiske. Det bedste ved situationen er, at de får en mulighed for at stemme om EU-medlemskabet.
• Begrundelsen for nej til at fjerne retsforbeholdet i december var begge organisationer meget enige om – Enhedslisten lagde med vilje en bred tværpolitisk linje for at samle flest mulige stemmer (demokrati og retssikkerhed), ligesom Folkebevægelsen. Der var ikke brug for særlige socialistiske eller antikapitalistiske synspunkter i den kampagne.
• Forholdet til nationalistiske og racistiske holdninger er ens i de to organisationer. Derfor har DF ikke været en del af Folkebevægelsen. Folkebevægelsen lægger afstand til deres holdninger og politik. Af samme årsag ekskluderede Folkebevægelsen sidste år Dansk Samling for deres nationalistiske og fremmedfjendske holdninger – da de demonstrerede foran et asylcenter på Fyn.

5. Uden Folkebevægelsens indsats havde vi aldrig vundet afstemningen. Folkebevægelsen indsamlede tre gange så mange penge og husstandsuddelte cirka tre gange så mange valgaviser som Enhedslisten. En del steder var der samarbejde om uddelingen.

6. Folkebevægelsen gennemfører hvert år pæne husstandsuddelinger og laver kampagner om EU-spørgsmål. Det gør Enhedslisten (desværre) meget sjældent.

7. Folkebevægelsen har i flere omgange de sidste 15 år udviklet alternativer til EU (Det har Enhedslisten desværre endnu ikke). Enhedslistens nye delprogram slutter ved, at vi skal ud af EU – uden at svare på, hvad alternativet er.

8. Folkebevægelsen er i EU tilsluttet den rød-grønne parlamentsgruppe GUE/NGL – den samme gruppe, som et Enhedslistemedlem af Parlamentet ville være tilsluttet. Den har den store kvalitet, at man ikke er forpligtet til at stemme sammen.

I Danmark er det først og fremmest Folkebevægelsen og dele af fagbevægelsen, der skaber den brede debat om for eksempel TTIP.

9. Folkebevægelsen viste ved sidste parlamentsvalg deres græsrodsstyrke ved at få valgt en ret ukendt, men dygtig aktivist Rina Ronja Kari – imod alle kommentatorer og mediers forudsigelser. Det var en præstation al den stund, at EU-valgene er "præsidentvalg", hvor de gamle partier stiller med gamle og især kendte politikere i spidsen.

10. Folkebevægelsens repræsentanter i EU-parlamentet har næsten altid været medlem af Enhedslisten, og der har ikke været habilitetsproblemer.

Græsrødderne

11. Folkebevægelsen er ikke lige stærk i alle byer – nogle steder eksisterer de slet ikke – og det er rigtigt, at der er behov for en styrkelse. Det er et af Enhedslistens store ansvar i takt med den parlamentariske og medlemsmæssige vækst at give kræfter og inspiration til lokale græsrødder.

12. Enhedslisten kalder sig et græsrodsparti og har derfor i alle årene støttet Folkebevægelsen og Junibevægelsen. (Vi har set, hvordan det er gået SF, efter at de forlod Folkebevægelsen og begyndte at lave partipolitik). Det er vigtigt at vi fastholder fokus på græsrodsarbejdet.

13. At få Danmark ud af EU er en vigtig antikapitalistisk strategi – og en forudsætning for at få mulighed for at igangsætte en socialistisk udvikling.

14. Hvis man mener, at det er muligt at lave politik i EU-parlamentet, er det naturligt at Enhedslisten opstiller. Hvis man mener, at det drejer sig om at komme ud af EU, er den eneste vej en bred bevægelse, der kan sikre (mindst) 51 procent for et nej til EU.

15. Hvis Enhedslisten opstiller, vil partiet sandsynligvis kunne trække nogle af de stemmer, der er gået til SF og andre, fordi vi ikke har opstillet, og fordi de ikke ville stemme på Folkebevægelsen. Men vi må ikke være blinde for, at en del af vore vælgere er uenige i vores EU-politik.

16. Der er tilsyneladende ikke sammenhæng mellem at stemme på et parti til folketingsvalg og til et EU-parlamentsvalg. Se på SF – de fik mange stemmer til EU-valget i 2014, selvom de stod svagt på grund af deltagelse i regeringen. Ved folketingsvalget  i 2015 kunne de ikke fastholde fremgangen ved EU-valget, men måtte indkassere et stort nederlag.

17. Det er sandsynligt at Folkebevægelsen vil lave valgteknisk samarbejde med Ø – det ville være dumt ikke at gøre det.

Hvis Folkebevægelsen mister pladsen i EU-parlamentet, skal de samle 70-80.000 underskrifter. 

18. Hvis et valgsamarbejde mellem Folkebevægelsen og Enhedslisten skal medføre idealsituationen med (mindst) to mandater, skal vi have 14-15 procent tilsammen.

Folkebevægelsens mandat

19. Hvis vi får mindre, vil der være til et mandat – og det er sandsynligt, at Enhedslisten kan trække en del af de stemmer over til sig, som stemmer på Ø ved folketingsvalgene, men som så har stemt på Folkebevægelsen – og det vil efterlade Folkebevægelsen udenfor EU-parlamentet.

20. Hvis Folkebevægelsen mister pladsen i EU-parlamentet, skal de samle 70-80.000 underskrifter. Enhedslisten har i det tilfælde lovet at dele pengene fra EU med Folkebevægelsen. Det er ikke direkte muligt – der er stramme regler for hvordan et medlem af EU-parlamentet må bruge pengene. (Jævnfør SF og andre, der er kommet i klemme). Hvis vi skal kompensere Folkebevægelsen i et sådant tilfælde, må det blive fra partikassen.

21. Hvis Enhedslisten mener noget alvorligt med at hjælpe Folkebevægelsen i en sådan situation, ville det bedste være at stemme for det forslag, vi er nogle, som har stillet om at styrke Folkebevægelsen, og at garantere at hjælpe dem med at samle for eksempel halvdelen af underskrifterne. Vi er vel ikke så fattige, at penge er det eneste, vi har råd til at give?

Partipolitik i EU?

22. Det er interessant, at det er nu, hvor EU er i krise, at nogen vil til at føre partipolitik i EU-parlamentet. Det er netop nu, hvor et opgør med EU er at skimte i horisonten, at der er brug for en bred og stærk bevægelse for en udmeldelse.

23. Enhedslisten har i alle årene været det bedst forberedte parti i Folketingets Europaudvalg i kraft af Folkebevægelsens arbejde – det kan vi ikke gøre bedre selv.

24. Hvis Enhedslisten vil være mere synlig i EU-spørgsmål, ville vi med fordel bruge de 14 MF'ere i folketingsgruppen. Vi er hver dag tæt på pressen og har mulighed for at bringe en EU-vinkel i debat. Og hvorfor har folketingsgruppen ikke fulgt Søren Søndergaards forslag om, at én af de ansatte i Folketinget bør arbejde fuldtids med EU i København og i Bruxelles?

25. En styrkelse af venstrefløjen er i allerhøjeste grad nødvendig. Men der er ikke meget at hente i EU-parlamentet. Det skal først og fremmest ske ved en reel styrkelse af European Left Party og de bevægelser om forskellige spørgsmål, der er under opbygning i dagens Europa.

26. Venstrefløjen i Danmark er historisk stærk, men mest parlamentarisk. Men vi er noget bagefter for eksempel den tyske venstrefløjs evne til at lave protest og demoer mod eksempelvis TTIP (300.000 til demo i Berlin og masser af debat), for ikke at tale om de sydeuropæiske landes venstrefløjs evne til bevægelse og aktivitet mod EU's krisepolitik. Enhedslistens udenomsparlamentariske ben har god plads til forbedring – ikke mindst på EU-området.