Regeringen har med KL aftalt at forhøje kommunernes anlægsramme i 2013 med to milliarder kroner.

I sig selv udmærket, at kommunerne får mulighed for at realisere en række nyttige anlægsprojekter. Og i sig selv også udmærket, at det skaber job i en tid med betydelig og vedvarende arbejdsløshed, og hvor 24.000-32.000 i hele 2013 risikerer at falde ud af dagpengesystemet. 

Men træerne vokser ikke ind himlen. Jobskabelsen vil kun udgøre omkring 2000 arbejdspladser og tilmed først i 2014, fordi offentlige anlægsprojekter har lang projekteringstid. Ingen hjælp at hente her for de mange udfaldstruede i 2013.

Koster 4000 job 

Hvad værre er: Der er tale om, at kommunerne i 2013 veksler drift til anlæg. Kommunernes samlede ramme forbliver uændret, så når anlægsrammen forhøjes, skal driftsrammen altså tilsvarende reduceres.

Kommunerne betaler med andre ord selv forhøjelsen over driftsudgifterne. Denne driftsbesparelse i 2013 indebærer, at omkring 4000 stillinger forsvinder i den kommunale service - samtidig med at velfærden forringes.

Et skridt frem og et skridt tilbage for beskæftigelsen.

Og gennem besparelsen på service risikerer kommunerne oven i købet en permanent lavere driftsramme i 2014. Regeringen har nemlig nu muligheden for ved forhandlingerne om kommune"aftalen" for 2014 at reducere driftsrammen med tilsvarende to milliarder kroner. For nu har kommunerne jo vist, at de kan klare sig med to milliarder mindre.

Hvorved reduktionen af driftsrammen permanentgøres. Det er set før, nemlig ved forhandlingerne om kommuneaftalen for 2013. 

Permanent reduktion?

Her sænkede S-R-SF-regeringen ved finansminister Bjarne Corydon og indenrigsminister Margrethe Vestager driftsrammen for kommunernes udgifter med 2,5 milliarder kroner - netop med henvisning til, at kommunerne havde brugt 5,7 milliarder mindre i 2011, end de havde ramme til, og at de i deres foreløbige budgetter for 2013 også havde lagt sig under rammen for 2012.

Kommunerne har således før "rakt fanden en lillefinger" - og mistet hele armen. 

Dermed kan kommunerne ved at veksle drift til anlæg have skudt sig selv i foden med hensyn til forhandlingerne om næste års kommuneaftale. Og regeringen, der både arbejder på afgifts- og skattelempelser for erhvervslivet og et milliardhul i sin 2020-plan, vil meget let være fristet til en sådan manøvre igen.

Ikke alene koster forhøjelsen af anlægsloftet altså dobbelt i servicestillinger, men driftsbesparelsen risikerer at blive permanent.

Et skridt fremad, men to skridt tilbage.