Årets mange debattører spænder så at sige over hele det politiske spektrum; men har det til fælles, at de ønsker et tæt samarbejdende Norden med gode, gensidige naboforhold.

Rusland er i Finnmarken den nærmeste nabo med grænse fra 1825. I det følgende møder vi tre af debattørerne: Cecilie, Willy og Bård.

I Finnmarken ønsker man at bevare sine naturrigdomme, sin olie, sin gas, sine mineraler, sine fisk, sin energi og sin selvstændighed på egne hænder helt uden gode ideer fra EU og NATO.

Willy Bangsund er bryder og foregangsmand for det idrætslige samarbejde mellem Norge og Rusland. Sporten spiller en stor rolle i bevarelsen af de gode mellemfolkelige forbindelser. Der spilles især fodbold over grænsen; men alle sportsgrene er så at sige med i udviklingen af bæredygtige relationer. Bryderne er ellevilde med samarbejdet.  

Sport på tværs af grænsen

De grænseoverskridende sportslige aktiviteter har vist sig at være til stor gensidig fordel. Ikke kun for sporten og kulturen men også for handlen, ideudvekslingen, relationskompetencen og udviklingen af fælles holdninger med mere.

Russere og folk fra Finnmarken har visumfrihed i et 40 kilometer bredt bælte på begge sider af grænsen.
Oplægsholderen Cecilia Hansen fra Finnmark siger Nei til EU.

I Finnmarken bestræber man sig på sober, saglig og grundig information om, hvad det er, EU står for, og man arrangerer store fælles bespisninger, udstillinger og møder for at skærpe interessen for et klart alternativ til EU – Nemlig et samarbejdende Norden, som verdens 11. største økonomi.
Kundskab er magt siger Cecilia.

I Finnmarken ønsker man at bevare sine naturrigdomme, sin olie, sin gas, sine mineraler, sine fisk, sin energi og sin selvstændighed på egne hænder helt uden gode ideer fra EU og NATO, der lige nu beskyldes for at blande sig i alt, hvad der foregår i Finnmarken.

Cicilia siger, at nyhedsstrømmen er blevet tabloid, begrebsfattig, præget af distraktioner, Trump-orienteret og med stærkt begrænset begrebs- og ordforråd. I tabloidpressen bliver alt hængt op på ”"ledende personer"; men hvem er disse ledende personer vigtige for, og udover pressen, hvem har så skabt dem? 

Cecilia peger på neoliberalismen og neokonservatismen, bankerne og våbenindustrien – de har alle brug for stærke, ufølsomme, iskolde ledere, der uden at kny vil agere som marionetter.

Nej til gode ideer fra EU og Nato

Norge er medlem af EØS, eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der er et frihandelssamarbejde i Europa. EØS-aftalen blev underskrevet i maj 1992 mellem de daværende 12 medlemsstater af EF og de daværende seks EFTA-medlemsstater: Finland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig.

Når man udbyder en ny skole i EØS, så kommer det billigste tilbud fra Sydeuropa, og når alt er gjort op, har kommunen måske sparet 10.000 Nkr.  

Cicilia mener ikke NATO hører hjemme i Finnmarken, hun siger, det er en skændsel; selvom det aktuelt er det eneste, der er rigtig gang i lokalt. Finnmark er ikke amerikansk. Finnmark er norsk.

Russerne er meget bekymrede over, at amerikanske soldater træner krigsøvelser i Norge. Russerne siger, det er et klart signal om, at en krig lurer lige om hjørnet i Europa.

NATO er ubestridt verdensmester i megaloman selvpromovering. 
Samarbejdet er uhyre vigtigt. Den nye generation er opvokset med, at informationerne kun kommer fra en kanal; en side, en vinkel. Det betyder, at mange unge mod deres egen indre objektive vilje, ikke har styr på historiske detaljer.

Bård Wormdal tog udgangspunkt i Trumps brev til Erna Solberg af 19. juni i år. Brevet handler helt utvetydigt om, at Trump vil have flere penge til oprustningen i Norden; og her specielt Norge. Trump efterlyser endvidere en helt klar enighed mod Rusland.

Trumps brev falder ikke i god jord i Finnmarken. Bård omtaler norsk-amerikanske dataindbrud i Rusland. Bård mener, at det ikke kan udelukkes, at amerikanerne hacker Rusland fra installationer i Norge; og han ser det som et tegn på NATO-politik uden demokratisk styring. Bård er forfatter til bogen: Spionbasen. Kan købes via Nettet hos Pax i Oslo.

Russerne er meget bekymrede over, at amerikanske soldater træner krigsøvelser i Norge. Russerne siger, det er et klart signal om, at en krig lurer lige om hjørnet i Europa.

Bård gør opmærksom på, at NATO er hævet over demokratiet og derfor umulig at tjekke. NATO er ganske enkelt blevet en stat i staten. Bård stiller spørgsmålet, om vi skal være ængstelige for Rusland eller uafladeligt truet af USA?