Mens mediernes interesse for GGGI og dyre rejser og hoteller er ved at lægge sig, og Lars Løkke kan ånde lettet op, står verdens fattigste mere alene tilbage end nogensinde før. For sagen kan få alvorlige konsekvenser for den folkelige opbakning til Danmarks udviklingsbistand.

Mange vil sige: "Ja, det var jo et klokkeklart eksempel på, at NGO’erne bruger pengene på rejser på første klasse, dyre hoteller og fede lønninger!"
Sagen er bare, at GGGI ikke er en NGO, men et politisk projekt fra den sydkoreanske regering, som Danmark af politiske årsager vælger at støtte med 90 millioner kroner taget af udviklingsbistanden – blandt andet med det formål at hjælpe dansk erhvervsliv ind i Asien.

En NGO er normalt en folkelig organisation, vokset op nedefra og blandt andet med det formål at holde politikerne fast på en fair brug af de midler, der er afsat til for eksempel udviklingsbistand. At kalde GGGI en NGO og at tage støttekronerne fra udviklingsbistanden fedter alle de folkelige organisationer og penge til verdens allerfattigste ind i skandalen.

At kalde GGGI en NGO og at tage støttekronerne fra udviklingsbistanden fedter alle de folkelige organisationer og penge til verdens allerfattigste ind i skandalen.

Der ligger et kæmpe reparationsarbejde for os, der til daglig arbejder med verdens fattigste. En kamp for at vise, at pengene faktisk når ud til dem, der har behov. At vi altid rejser billigst muligt og bor på hoteller og hostels i økonomiklassen.

En kamp for at vise de mange gode resultater: At den ekstreme fattigdom er halveret over de seneste 13 år; at oplysning og sundhedsarbejde har knækket hiv-kurven; at færre smittes med malaria, mæslinger og andre sygdomme – og at vi faktisk kan skabe grøn og bæredygtig vækst, når vi arbejder sammen.

Et eksempel er Malawi, hvor Grundfos og Folkekirkens Nødhjælp har lavet markvandingsanlæg, så bønderne kan høste på trods af klimaforandringerne.

Som medlem af regeringens Udviklingspolitiske Råd vil jeg bede om, at sagen kommer på rådets bord, når bevillingen til GGGI skal genbehandles. 
Men det mest groteske ved hele sagen er, at Lars Løkke nu kan bruge skandalen, som han selv spiller hovedrollen i, som argument for Venstres forslag om at skære 2,5 mia. af udviklingsbistanden – for at effektivisere og fokusere den.