"Det her projekt lyder, som om det er taget ud af en jumbobog", udbrød en af mødedeltagerne på et informationsmøde for nylig, om en ny omfattende frihandelsaftale, der i øjeblikket forhandles mellem EU og USA: Transatlantic Trade and Investment Partnership, eller TTIP.

Vi skal stoppe TTIP, fordi det er de multinationale selskaber man styrker i denne aftale på bekostning af demokratiet, forbrugerne og miljøet.

Efter hans ansigtsudtryk at dømme var det bestemt ikke positivt ment. Andre mødedeltagere brugte ord som "absurd", "vildt" og "udemokratisk", efter at have hørt, at TTIP blandt andet vil give multinationale selskaber mulighed for at sagsøge regeringer, hvis disse laver regler, der begrænser deres forventede profit. Altså en slags beskyttelse af erhvervslivet mod nationalstater og demokratiet.

En udemokratisk aftale

Mads Barbesgaard, politisk formand for Afrika Kontakt, og folketingskandidat for SF, Teis Volstrup, holdt begge stærkt kritiske oplæg om TTIP på mødet, der blev afholdt for nylig på Telefonfabrikken i Gladsaxe.

TTIP er en såkaldt frihandelsaftale mellem EU og USA, der skal skabe mere ensartede standarder for blandt andet fødevarer mellem EU og USA.

Ifølge tilhængerne vil TTIP skabe vækst og arbejdspladser, give billigere varer og gavne udviklingslandene. Ifølge modstanderne vil aftalen ikke levere synderligt på nogle af disse parametre, men på den anden side blandt andet underminere demokratiet, folkesundheden, og miljøet.

Forhandlingerne om TTIP-aftalen mellem EU og USA begyndte i juli 2013.

Firmaer kan sagsøge regeringer

En vigtig og kontroversiel del af TTIP er Investor-State Dispute Settlement (ISDS) mekanismen. Med ISDS kan multinationale selskaber sagsøge lande og kræve økonomisk erstatning, hvis en politisk beslutning forventes at begrænse deres profit.

Andre lignende handelsaftaler rundt omkring i verden har ISDS-mekanismer, men hvis TTIP vedtages, vil over halvdelen af de globale investeringer blive dækket, i forhold til nu hvor kun 15-20 procent dækkes, fortalte de to oplægsholdere.

Lande som Egypten, Australien og Tyskland er allerede blevet afkrævet milliardbeløb af multinationale firmaer i henhold til ISDS. De har angiveligt forbrudt sig mod indgåede handelsaftalers ISDS-mekanismer på grund af demokratisk vedtaget lovgivning, der henholdsvis vil sætte mindstelønnen op, sætte advarsler på cigaretpakker, og droppe brugen af atomkraft.

Algeriet har allerede måttet betale Mærsk fem milliarder i erstatning i 2012, fordi landet havde hævet sine olieskatter, og Canada står til at skulle betale hundredevis af milliarder til det amerikanske firma Bilcon, fordi landet ikke ville tillade yderligere miljøskadelig minedrift i Nova Scotia.

Desuden vil ISDS have en stor effekt, allerede inden de enkelte landes lovgivning er på plads, pointerede Mads Barbesgaard, fordi landene vil ende med at droppe lovgivning, som de store firmaer kunne tænkes at tage anstød af, fordi man er bange for at skulle betale en milliardbøde til dem.

"Man skal ikke læse meget om ISDS for at forstå, at det er helt vanvittigt", tilføjede Teis Volstrup.

Dårligt for u-landene

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) har udtalt, at TTIP kan blive "en progressiv løftestang til hele verden", at aftalen vil "danne præcedens for fremtidig global samhandel", og at den skal "bruges til offensivt at løfte standarder, også i Den tredie Verden". Aftaleforhandlerne fra EU og USA har udtalt noget tilsvarende.

Men TTIP vil tværtimod være en meget dårlig aftale for u-landene, selvom aftalen er mellem EU og USA, pointerede Mads Barbesgaard, ikke mindst fordi politikerne i EU og USA vil bruge den som en sådan "løftestang".

"Resten af verden vil skulle forholde sig til eller bukke under for TTIP, uden at de er blevet spurgt. Hvis aftalen bliver vedtaget, vil EU's og USA's dominans blive konsolideret", sagde Mads Barbesgaard.

"TTIP er en udvidelse og en fastcementering af en nyliberal handelspolitisk dagsorden, som Afrika Kontakts partnerorganisationer i Afrika har kæmpet mod i 30 år, med strukturtilpasning og EPA-aftaler. Engang sloges de europæiske lande om landområder, som de efterfølgende koloniserede og skabte store profitter på. I dag slås de for at beskytte et såkaldt globalt frihandelssystem, for herigennem at tilbyde de bedste forhold for det europæiske erhvervsliv".

Modstand virker

TTIP skulle egentligt have været forhandlet på plads i 2014, men er flere gange blevet udsat på grund af det store folkelige pres, der har været på Den Europæiske Kommission, der forhandler aftalen for EU, efter at læk fra de ellers lukkede forhandlinger er blevet offentliggjort.

Eksempelvis har over 1,6 millioner skrevet under på at TTIP skal stoppes i en international kampagne som Afrika Kontakt er en del af, og 97 procent af de over 150.000 svar fra en høringsproces om TTIP, krævede at ISDS-delen af aftalen skulle droppes.

"Der har været en historisk kritik og modstand mod denne her aftale. Jeg har aldrig set så meget interesse for handelspolitik som nu, især i Tyskland og Storbritannien", fortalte Mads Barbesgaard.

I Danmark er modstanden mindre tydelig, eftersom hele folketinget undtagen Enhedslisten og dele af SF, samt LO og det meste af fagbevægelsen, er tilhængere af TTIP. Enhedslisten har dog stillet kritiske spørgsmål i folketinget og krævet ministeren i samråd, og Afrika Kontakt har holdt flere velbesøgte stormøder om TTIP, og er en del af den internationale "Stop TTIP"-kampagne sammen med over 300 andre organisationer.

Vi står lidt alene

"Vi står lidt alene her i Danmark", indrømmede Theis Volstrup, der dog er positiv i forhold til at Danmark er i gang med at stable en stærk kampagne mod TTIP på benene.

"Danmark har også en rolle at spille, og hvis vi gerne vil have stoppet aftalen eller have ændret i den, tror jeg godt det kan lade sig gøre", sagde han.

Mads Barbesgaard var enig, og opsummerer grundene til at være imod TTIP.

"Vi skal stoppe TTIP, fordi det er de multinationale selskaber man styrker i denne aftale på bekostning af demokratiet, forbrugerne og miljøet", siger han, og opfordrer samtidigt til, at man deltager aktivt i kampen mod TTIP ved for eksempel at skrive under på Afrika Kontakts kampagne og deltage i organisationens møder og aktioner mod TTIP.