På søndag den 10. marts skal de cirka 2500 indbyggere på øgruppen Las Malvinas/Falklandsøerne stemme om deres fremtidige tilhørsforhold. Vil de forblive britiske statsborgere og skal øerne fortsat have status som et britisk oversøisk territorium?

Svaret er givet. Så at sige alle afgivne stemmer vil være et ja til at forblive britiske.

For det er britiske fåreavlere, fiskere og andre befolkningsgrupper, der er blevet sent til kolonien i Sydatlanten.

Det er en politisk absurditet at gennemføre folkeafstemningen, og der er tale om et velplanlagt politisk stunt fra britisk side, som har til hensigt at dæmme op for voksende internationale støtte til Argentinas krav på øerne.

Denne strid om suverænitet handler ikke om fremtiden for nogle hundrede fåreavlere og fiskere. Det handler om suveræniteten over 400.000 km2 hav, og det handler om suverænitet over et landområde tæt på Antarktis. Den stat, der har Las Malvinas - eller Falklandsøerne, som briterne kalder dem - har et solidt afsæt for at rejse krav om værdierne på Antarktis. Som det tredje bruger NATO-landet Storbritannien øerne til en strategisk vigtig base helt ind under Sydamerikas kyst.

Selvbestemmelse??

Men uanset de åbenlyse britiske, nykoloniale interesser i at fastholde retten til øerne, så vil nogen måske tænke, at det vel er meget rimeligt, at øboerne selv skal bestemme deres egen fremtid.

Den britiske premierminister Cameron slår hele tiden på det argument, at indbyggerne har ret til selvbestemmelse i henhold til folkeretten. Og den konservative premierminister udtaler sig meget aggressivt når han erklærer, at han "vil forsvare resultatet af folkeafstemningen".

Det sig imidlertid sådan at øboerne alle er britiske indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Der er ingen øboere, som er efterkommere efter øernes oprindelige befolkning. Så man kan ikke påberåbe sig Folkerettens paragraffer om en oprindelig befolknings ret til selvbestemmelse.

Denne strid handler ikke om fremtiden for nogle fåreavlere og fiskere. Det handler om 400.000 km2 hav og Atnarktis.

Den mest oprindelige befolkning på øerne var argentinere, som blev fordrevet derfra i 1833 af den britiske kolonimagt. Den unge selvstændige argentinske stat havde dengang håndhævet sin suverænitet over øerne og udpeget en guvernør, som også blev fordrevet i 1833.

Derfor har FN's Generalforsamling, der i en række resolutioner har udtalt sig om denne konflikt, konsekvent påpeget, at øboerne ikke har ret til selvbestemmelse, men samtidig har FN understreget, at deres interesser skal respekteres - bemærk: deres interesser - ikke 'deres ønsker'.

Argentinas regering forsikrer øboerne om, at man er klar til at tage meget udstrakte hensyn til deres interesser. Buenos Aires henviser til, at Argentina i forvejen er et kludetæppe af mange nationaliteter med tradition for at forskellige kulturer lever side om side.

FN's generalforsamling har i sine resolutioner henstillet til de to parter; Storbritannien og Argentina, at de går i dialog og finder frem til en fredelig løsning på konflikten.

En dårlig sag

Storbritannien har en dårlig sag folkeretsligt: Det var ikke briterne, der opdagede øerne; briterne fordrev den argentinske befolkning og koloniserede øerne med magt; og briterne har ikke vundet hævd på øerne, fordi Argentina har fastholdt deres krav på øerne gennem alle årene.

I den situation afviser den britiske regering at deltage i forhandlinger, og i stedet opruster man militærbasen på øerne og gennemfører nu en teaterforestilling, hvor man spørger en britisk befolkning på øerne om de vil være britiske.

Det er en politiske skandale, som danske medier enten vil være tavse om, eller også kan man frygte en ukritisk kolporteren af briternes synspunkter.