Endnu engang har Venezuela bevist, at landet er et af Latinamerikas stærkeste demokratier. Det nyligt afholdte præsidentvalg var fair, gennemsigtigt, fredeligt og præcist med en historisk valgdeltagelse på over 80 procent. Resultatet blev offentliggjort på selve valgdagen takket være en 100 procent digital valgproces.

Den høje valgdeltagelse er ganske overraskende, hvis man tænker på, at folket er blevet kaldt til stemmeurnerne 15 gange siden 1998, året hvor Chávez blev præsident. 

Et bevis på det stærke demokrati i Venezuela er den bindende folkeafstemning, der blev afholdt i 2007 om en række forfatningsreformer. Reformen blev forkastet af vælgerne og Chávez accepterede sit nederlag.

Til sammenligning indførte de to største politiske partier i Spanien flere forfatningsreformer uden folkeafstemning. I Europa er det nemlig ofte håndplukkede teknokrater, som sidder på magten, mens demokratiet i Venezuela stadig bliver stærkere.

Medierne mangler legitimitet

En stor del af den internationale presse har manipuleret med oplysninger og skrev blandt andet, at den neoliberale kandidat havde et stort forspring i forhold til Chávez.

Ifølge medierne var Chávez blevet svigtet af befolkningen, og magtmisbrug var den eneste årsag til, at han stadigvæk var landets præsident. Der er blevet skrevet mange ukorrekte oplysninger om virkeligheden i Venezuela.

Den internationale presse har gang på gang rapporteret tvivlsomme meningsmålinger i favør til oppositionen. Medierne har forsøgt at skabe en parallel virkelighed, og har dermed ikke formået at udføre deres vigtigste opgave, nemlig at sikre borgernes ret til oplysninger (FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne).

Den venezuelanske befolkning støtter Chávez

Flertallet støtter stadigvæk præsident Chávez, og relationen mellem Chávez og vælgerne bygger på den reelle fremgang, som Venezuela har oplevet de seneste år:

* Fra 1996 til 2011 faldt arbejdsløsheden fra næsten 20 til 7 procent, fattigdommen faldt fra 60 til mindre end 25 procent; mens ekstrem fattigdom faldt med hele 21 procent.

*  Da Chávez vandt præsidentvalget for første gang, steg de sociale ydelser fra 12 til mere end 22 procent. Flere har adgang til uddannelse, og analfabetisme er udryddet (Én ud af tre studerer i Venezuela).

* Flere har adgang til gratis sundhedspleje, og antallet af pensionsmodtagere er tredoblet de sidste fem år.

*  Mellem 2003 og 2009 steg bruttonationalproduktet med 96 procent. Det er 10 procent i gennemsnit indtil verden blev mødt af den økonomiske krise. Venezuelas økonomi vokser i dag med over 5,6 procent. 

Alle disse tal fortæller om Venezuela i dag.  Kan man stadigvæk betvivle, at befolkningen støtter manden, som har skabt dette Venezuela? 

Latinamerika – et godt alternativ

Latinamerika er i dag det sidste forsvar mod nedskæringer, privatiseringer og manglende politiske rettigheder. Måske er det, som Boaventura de Sousa siger det: "tid til at lære fra syden".

Valget i Venezuela har vist, at "den anden verden" ikke kun er en mulighed. Den er allerede skabt. Spørgsmålet er om Europa er parat?

Ovenstående er en tale, som Venezuelas charge d'affairs in Danmark, Roger Corbacho Moreno holdt på CBS (The Centre for Business and Development Studies) i  anledning af en bogudgivelse  om samarbejdet mellem Danmark og Latinamerika.