Mandag den 11. februar kunne seere af programmet Horisont på DR1 overvære en halv times reportage fra Venezuela af den udsendte Philip Khokhar. Udsendelsen foregav at undersøge situationen i det latinamerikanske land, men i virkeligheden viste det sig at være en lang bølge af uimodsagte anklager mod præsident Hugo Chávez og den bolivarianske revolution.

Det første der faldt i øjnene var Philip Khokhars metode. Interview med en lang række ærkefjender til regeringen. For at undgå anklager om manglende objektivitet, gav Khokar to minutters taletid til en tilhænger af Chávez.

Khokars “eksperter” fik lov til at fyre deres beskyldninger af, uden at regeringen eller repræsentanterne for de folkelige organisationer og fagforeninger, der støtter revolutionen, fik lov til at svare.

Kriminalitet og folkemilits

Dernæst tog Khokar en tur til Petare, Caracas farligste slumkvarter, hvor han reporterede fra en politibil og en lægevagt, hvor et offer for et skudopgør blev rullet ind.

Man vil få mord at se, hvis man sætter et kamera op i Petare en lørdag aften, ligesom man vil få det, hvis man sætter det op i Ciudad Juárez i Mexico eller Bogotá i Colombia. 

 DR spurgte ikke oppositions-lederen, hvorfor han deltog i et militærkup.

At kriminaliteten er vokset i Venezuela er rigtigt, men det er absurd blot at lægge skylden hos regeringen. En stor del af forklaringen ligger i den store indvandring af paramilitære grupper og narkokarteller fra Colombia, som har bragt enorme mængder våben ind i landet. Chávez-regeringen har forsøgt at komme kriminaliteten til livs, blandt andet med opretningen af det nationale bolivarianske politikorps i 2009, som havde en hvis succes med at stoppe tyverier i Caracas metro.

Men i stedet for at lede efter de sociale og økonomiske årsager, så siger Khokhar, at det er Chávez-militser, der er problemet. Han hævder – fuldstændigt uden belæg – at Chávez ukontrolleret bevæbner civilister med automatvåben. At denne milits selvfølgelig er underlagt militær kontrol, og at våben kun er tilgængelige under militære øvelser og parader, blev ikke fortalt.

Det spurgte Khokhar ikke om

Skulle man tro Khokhar, så er ytringsfriheden i Venezuela under hårdt pres. Men mere end halvfjerds procent af medierne er ejet af rabiate anti-chavistaer, der tordner løs imod regeringen. Undertegnede boede i fem år i Venezuela og i hele den tid, kunne jeg arbejde frit som journalist. Selvom jeg har skrevet mange kritiske artikler om dele af regeringens politik, er jeg aldrig blevet pålagt én eneste restriktion. At Khokhar under demonstrationerne følte sig “truet” og valgte at filme med mobilkamera “af hensyn til sin sikkerhed”, kan således kun forekomme komisk. 

DR1 kan ikke være stolte af Khokhars propagandistiske svada. Især ikke når man tænker på de spørgsmål, som Khokar undlod at stille. Han spurgte ikke oppositionspolitikeren Capriles Radonski, hvorfor denne i 2002 deltog i et militærkup og selv ledte en invasion af den cubanske ambassade, udført af fascister og tilhængere af hans parti “Primera Justicia”. Khokhar kunne også have spurgt dommeren Afiuni, som han fremstillede som en heltinde, hvorfor hun som dommer valgte at tage imod bestikkelse, frigive og smugle en korruptionsanklaget mand ud af Venezuela. Slutteligt vil jeg opfordre Khokhar til at spørge Venezuelas indbyggere, hvorfor de ved mere end 15 internationalt anerkendte valg, igen og igen har givet massive flertal til Chávez og revolutionen.