Den 7. maj var dagen, hvor 5000 københavnere og tilrejsende i alle aldre samledes til en kraftfuld manifestation for vild dansk naturs overlevelse.

En beskyttende menneskering blev lagt rundt om et af Københavns største naturområder, Amager Fælled. Naturen er her akut truet af kortsigtede kapitalinteresser.

Vi står i overhængende fare for, at nærsynet byplanlægning får lov til at kvæle den sidste lille rest af egentlig vild natur i København under tonstunge lag af stål og beton.

Et unikt vildnis, en urørt naturperle med sjældne og truede arter; vild og dynamisk natur... 

Amager Fælled, der vel bedst kan beskrives som Københavns helt egen "Central Park", er et naturområde med en helt unik beliggenhed med sine kun små tre kilometer fra Rådhuspladsen. Natur midt i storbyens asfaltjungle.

Ja, et grønt område med enestående rekreativ betydning for byboere og en veritabel naturarv til kommende generationer. Her kan børn og voksne sanse ren natur, sanke spiselige planter og se græssende køer midt inde blandt storbyens cementblokke.

Størstedelen af Amager Fælled er opfyld og tidligere losseplads, brugt så sent som i begyndelsen af 1970'erne til deponering af hovedstadens affald.

Et grønt åndehul

Området har et stort naturpotentiale, men er endnu ikke præget af høj biodiversitet og artsmangfold. En sand og ubesmittet glæde for københavnere i alle aldre, og et grønt åndehul i asfaltjunglen, men ikke værdifuld eller truet natur som sådan.

Der er dog en markant og utvetydig undtagelse. Et lille område skiller sig ud som noget ganske særligt. 

I Fælledens sydøstlige del findes et unikt vildnis, en urørt naturperle med sjældne og truede arter; vild og dynamisk natur på et område, der selv i kommunens egne ord "aldrig har været bebygget eller opdyrket" (VVM-høring, 2017, s. 4).

Ikke urørt som helt upåvirket af mennesker, det siger sig selv, men vild urnatur, der som en del af en dynamisk naturlig kontinuitet går tilbage til den seneste istid! Et særsyn midt inde i en storby, uanset hvor i verden man måtte befinde sig.

Her finder vi eksempelvis en rødlistet plante som brændeskærm, der næsten er udryddet i Danmark, og kun overlever på afgrænsede områder på øen Amager. Københavns Kommune udpeger endog selv i den tidligere biodiversitetsstrategi den akut truede brændeskærm til "kommunal ansvarsart".

Hvordan forvalter kommunen så sit selvpåkaldte ansvar? Ansvaret forvaltes ved at udpege denne vilde, sårbare og biodiversitetstunge natur til byggeområde.

Lige præcis dette vildnis med stor artsrigdom, sjældne og truede dyre- og plantearter skal vige pladsen for luksuslejligheder. Et naturområde, der er resultat af 5000 års naturlig kontinuitet og sammenfaldende med den tidligere kystlinje, skal vige pladsen for parkeringshuse, svømmehal og boliger.

Bulldozerne køres i stilling, altimens samme Københavns Kommune i "Strategi for Bynatur" har en klar målsætning om at "styrke biodiversiteten".

Som om det ikke er nok, dækker bygherren By&Havn og arkitektfirmaet Vandkunsten sig bag en tynd grøn fernis med snak om "bæredygtige" boliger.

Men hvad hjælper det de truede arter, at der bruges bæredygtige materialer til byggeriet, når deres levesteder knuses under lag på lag af beton.

Hvem gavner fine certificeringer, når den levende, vilde natur skal flyttes og ommøbleres, skubbet til side til fordel for et usikkert eksperiment med kunstig erstatningsnatur? Hvordan kunne det gå så galt?

En magtpolitisk handel

Ørestad Fælled Kvarter er resultat af en magtpolitisk handel. En politisk beslutning truffet bag lukkede døre og uden offentlighedens deltagelse, der prisgav naturen på de kortsigtede økonomiske interessers alter.

Ørestad, Metro og Øresundsbro skulle skabe økonomisk vækst i København - det var tanken. Ørestadsloven fra 1992 indebar samtidig, at Metrobyggeriet i København skulle finansieres ved salg af byggegrunde.

Meget behændigt,hvis man ville skjule de reelle omkostninger ved et metrobyggeri, hvis milliardgæld flerfoldige gange er eksploderet i forhold den oprindelige plan. Naturen blev offer i dette spil – et offerlam, som nu med byggeriet af Ørestad Fælled Kvarter skal slagtes nok en gang.

De truede arter skal ofres, uden at magthaverne i kommunen vil undersøge en alternativ placering end oveni den mest værdifulde natur i København.

Tilfældet Amager Fælled er desværre ikke unikt – biodiversitetstab og udryddelse af arter er en at de største naturpolitiske udfordringer i vores tid, også i Danmark.

Mens FN's biodiversitetsdag blev markeret den 22. maj, står Amager Fælled også som et lysende eksempel på, hvor liden alvor tab af biodiversitet skænkes af danske politikere på alle niveauer.

Heldigvis demonstrerede Folkeringen om Amager Fælled den 7. maj med 5-6000 deltagere også den brede befolknings vilje til handling for truet natur. En hær af frivillige kræfter er mobiliseret og over 40.000 underskrifter er indsamlet mod det destruktive byggeri.

Planerne er stødt ind i det, der kan blive deres endeligt - en massiv mur af folkelig modstandsvilje og handlingsiver for at beskytte vores allesammens natur. En bredt forankret folkelig modstand, der vil fortsætte helt til kommunalvalget i november.