Vinmarker i det smukke Western Cape i Sydafrika. Lækker rødvin hældes op i vinglas. Glade vinkunder i danske supermarkeder som Kvickly, Irma og Meny. Billedet skifter til de skure, som de sydafrikanske vinarbejdere lever i, og de forhold de arbejder under. Kontrasten kunne næsten ikke være større.

I filmen ser vi, hvordan de vinarbejdere, der interviewes, bor i skure med bliktag, bygget af hvad der ligner tilfældigt indsamlet materiale. 

Vi er i begyndelsen af Bitre Druer, en dokumentar lavet af den prisbelønnede danske journalist og dokumentarist, Tom Heinemann, i samarbejde med DR, SVT og NRK og støttet af Danida. Filmen handler om de forhold, som de sydafrikanske vinarbejdere, der sørger for, at vi kan drikke god og billig sydafrikansk vin i Danmark, lever og arbejder under.

50 kroner om dagen

I filmen beskrives blandt andet, hvordan der er en mangelfuld kontrol af arbejdsforholdene på flere sydafrikanske vinfarme, hvor vinarbejdere får en arbejdsløn på 50 kroner om dagen (hvilket er under mindstelønnen i Sydafrika). Migrantarbejdere fra lande som Lesotho og Zimbabwe, der er ansat af private firmaer og desperate efter at få et job, får endnu mindre i løn, hvilket er med til at presse lønningerne.

Det beskrives, hvordan arbejderne bliver syge af at bruge farlige sprøjtegifte uden træning og beskyttelse, hvorfor flere af dem smører et tykt lag creme i ansigtet, fordi de håber, det beskytter dem imod sprøjtegiftene. Og hvordan de ikke har organisations- og ytringsfrihed og risikerer at blive fyret, hvis de klager til chefen.

Men også hvordan mærkningsordningen Wieta, der skal sikre ordentlige forhold for vinarbejderne, tilsyneladende ikke er troværdig, fordi dem, der skal sikre, at de etiske standarder overholdes, ikke er grundige nok.

Apartheid findes stadigvæk på vingårdene

"Jeg har den samme drøm som alle andre – at have et ordentligt job som giver en løn, jeg kan leve af, at få et hus og en bil så jeg ved, at min familie får glæde af mit arbejde, når jeg er borte," fortæller den unge vinarbejder, Siyabuela. 

Det er bare ikke ofte, at denne drøm kan blive til virkelighed. For i filmen ser vi, hvordan de vinarbejdere der interviewes, bor i skure med bliktag bygget af, hvad der ligner tilfældigt indsamlet materiale. 

”Situationen er værre end i 1994, værre end under apartheid. I vil se, at folk lever som slaver,” fortæller generalsekretær for vinarbejdernes fagforening, CSAAWU Trevor Christians i starten af filmen.

Og der er tale om arbejdere, der opfattes som vinbøndernes personlige ejendom, fortæller instruktør Tom Heinemann mig.

"Klager de over møgbeskidt drikkevand eller beder om at få deres overtidsbetaling udbetalt, så er det ud af vagten. Sydafrika har formelt set en række love, som skal sikre arbejderne mod udsættelser, overgreb, ulovlige fyringer og underbetaling, men det virker som om, der er langt fra ord til handling," tilføjer han.

Modbydeligt affald

Tom Heinemann og hans filmhold besøger Robertson Winery, hvor vinarbejderne har strejket i to måneder for at få fordoblet deres løn på 2000 kroner om måneden og ordentlige arbejdsforhoRobertson Winerys vin sælges i butikker som Meny, Kiwi og Min Købmand i Danmark, selvom købmandskæden Dagrofa nu siger, de har besluttet at suspendere indkøb af vin fra Robertson, mens de undersøger kritik af arbejdsforholdene, fortælles det i dokumentaren.

Robertson Winery nægter at stille op til interview om forholdene for deres vinarbejdere, selvom interviewet var aftalt på forhånd med Wieta, en forening der skal sikre etiske standarder i Sydafrikas vinindustri og landbrug.

Men den samtale, der følger, efter at to direktører fra Robertson tror, at kameraerne er slukket, tager snart en mindre høflig drejning, da Tom Heinemann vil give direktørerne hånden for at tilbyde dem muligheden for at fremlægge deres egne beviser i et interview til kameraet.

”I don’t want to shake your filthy hand. You are a disgusting piece of rubbish,” vrisser den ene af direktørerne til Heinemann.

Forbrugerne må handle 

Hjemme i Danmark mener Tom Heinemann, at det er på høje tid at sætte fokus på vinproduktionen I Sydafrika på vores breddegrader. Ikke mindst fordi danske forhandlere er blandt de store indkøbere af vin fra Sydafrika. 

”Jeg mener, at det er vigtigt at vise forbrugerne, hvordan vinen bliver produceret, og så vidt jeg ved, er det første gang, at der er lavet en dokumentarfilm om dette emne,” siger Heinemann, der håber, at filmen kan sætte gang i en diskussion, der kan være med til at forbedre forholdene i den sydafrikanske vinindustri.

”Supermarkederne garanterer forbrugerne, at der er styr på arbejds- og boligforhold, og at arbejderne eksempelvis ikke udsættes for farlige sprøjtegifte uden at være beskyttet ordentligt. Den slags løfter om CSR og kædeansvar skal naturligvis også kunne tåle at blive udsat for en omgang kritisk, undersøgende journalistik,” mener han.

Men hvad skal man så som dansk vindrikkende forbruger gøre, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at den vin, man drikker, er produceret under ordentlige forhold? 

”Som forbruger, der drikker sydafrikansk vin, må man hjælpe til med at ændre forholdene. Ved at tage etiske beslutninger, hvor du kun drikker vin, der kommer fra farme og leverandører, der er villige til at forbedre forholdene for vinarbejderne, som behandler dem med respekt og ikke krænker deres rettigheder,” pointerer Mercia Andrews fra den sydafrikanske NGO TCOE i slutningen af filmen.

Bitre druer blev vist torsdag den 20. oktober klokken 21.30 og genudsendes torsdag den 27. oktober klokken 18.30 på DR2. Filmen kan desuden ses på dr.dk.