Det schweiziske laboratorium, der er centrum for undersøgelsen af Yasser Arafats lig, har muligvis længe vidst, om den palæstinensiske leder blev forgiftet. Men obduktions-resultatet tilbageholdes tilsyneladende.

Derfor ved offentligheden endnu ikke, om der var unaturligt høje koncentrationer af det radioaktive stof polonium i Arafat’s lig, som i november blev gravet op i Ramallah, så der kunne udtages vævsprøver i et forsøg på at opklare om den palæstinensiske leder, der døde efter kort tids sygdom i 2004, var offer for et gift-attentat.

Ifølge den oprindelige plan skulle resultatet af arbejdet med at spore eventuelle rester af polonium i Arafats lig have været offentliggjort for flere måneder siden.

I alt blev der for snart et år siden udtaget 60 vævsprøver af Arafats jordiske rester, som efterfølgende blev fordelt imellem tre forskellige forskerhold: Et schweizisk, et fransk samt et russisk. De franske eksperter efter ønske fra Arafats enke, Suha Arafat. De russiske på foranledning af palæstinensiske myndigheder.

Retsmedicinsk laboratorium på universitetet i Lausanne, CURML, forestod de undersøgelser, der er hjørnestenen i Aljazeeras dokumentar "What Killed Arafat" fra juli 2012. Her blev det for første gang dokumenteret, at flere af Yasser Arafats efterladte ejendele – underbukser, hat (inklusiv hår herpå) med mere – overraskende indeholdt polonium.

Israel under mistanke

I marts meddeltes det, at obduktionsresultatet var forsinket og først ville blive offentliggjort i slutningen af maj. Imidlertid er der fortsat tavshed om den storpolitiske sag, der har bragt Israel under mistanke for med koldt blod at have myrdet Arafat.

Det var "af videnskabelige grunde undersøgelsen blev forsinket i foråret. Arbejdet viste sig mere kompliceret end først antaget", forklarer talsmand Darcy Christen på en telefonforbindelse fra Lausanne.

Er selve obduktionen afsluttet og resultatet af den kendt internt?

"Det er blevet besluttet at ingen udtaler sig om sagen på nuværende tidspunkt. Vi er bundet af klient-fortrolighed. Grundlæggende overfor fru Arafat og de palæstinensiske myndigheder. Den endelige rapport er endnu ikke færdigskrevet."

Det er min og andres fornemmelse, at obduktionsresultatet allerede er kendt?

"Du har formentlig en rigtig god intuition. Jeg vil anbefale dig at ringe tilbage om nogle uger. Dette er Mellemøsten, og som du véd, så forbliver hemmeligheder ikke hemmelige ret længe dér."

De palæstinensiske myndigheder har tidligere meddelt, at man vil indbringe sagen for krigsforbryderdomstolen i Haag, hvis det kan bevises, at Arafat blev forgiftet.

I januar udkom "The Murder of Yasser Arafat" en dramatiseret e-bog skrevet af de britisk-israelske journalister Matthew Kalman og Matt Rees. I et interview på israelske IBA News 20. januar om den kontroversielle og i høj grad antipalæstinensiske bogudgivelse, udtalte Rees, at obduktions-resultatet af vævsprøverne fra Arafats lig allerede dengang var kendt, og viste, at Arafat blev forgiftet.

Men forfatterne til "The Murder of Yasser Arafat" peger, ligesom en række israelske medier, på, at han blev myrdet af sine egne på grund af voldsomme magtkampe i den palæstinensiske top, hvor nogle anså Arafat for at være et problem for fred med Israel.

Ifølge iagttagere kan der være flere grunde til at hemmeligholde det politisk sprængfarlige undersøgelses-resultatet. For eksempel af frygt for, at de igangværende fredsforhandlinger med Israel kuldsejler een gang for alle, og Mellemøsten bryder ud i en nærmest uudslukkelig brand. I høj grad realistisk, hvis det bliver kendt, at palæstinensernes ikoniske leder rent faktisk blev myrdet af Israel i lodret strid med international lov, og at Suha Arafats mistanke om dette allerede for snart ni år siden således ikke var en uligevægtig enkes hysteriske konspirationsteori?

Det radioaktive stof polonium

Eller er det fordi resultatet er negativt? Der har således fra sagens start været bekymring for, at man var for sent ude med undersøgelsen af Arafat, og at de sidste spor af polonium i hans lig var forsvundet, som følge af det radioaktive stofs relativt korte halveringstid.

Det er også en mulighed, at den palæstinensiske ledelse frygter en undersøgelse af et eventuelt (med)ansvar for udåden i egne rækker? Eller man er bange for, at bevisførelsen mod Mossad og Israel bliver umulig, og det måske højst vil lykkes at finde frem til den, som den palæstinensiske stikker Mossad fik til at hælde polonium i Yasser Arafats mad eller drikkevarer?

Endelig er det også muligt, at det er den kyniske amerikanske og israelske udenrigspolitik, der trækker i trådene og holder oplysningerne og det endelig bevis for, at Arafat blev myrdet med polonium, tilbage, indtil en Mellemøstlig storkrig er skudt i gang med et amerikansk angreb på Syrien. Og interessen for Arafats dødsårsag - og hvem, der dræbte ham - fortoner sig i en global frygt for "Civilisationernes sammenstød", Amargeddon og Tredje Verdenskrig?

Verden lærte første gang polonium at kende i 2006, da den tidligere KGB-chef, Alexander Litvinenko, blev forgiftet med det og efterfølgende døde af  det på en hospital i London.

De palæstinensiske myndigheder har tidligere meddelt, at man vil indbringe sagen for krigsforbryderdomstolen i Haag, hvis det kan bevises, at Arafat blev forgiftet.