I november 2012 stemte vælgerne i Washington og Colorado for hvert deres lovforslag, der legaliserer besiddelsen af op mod en ounce svarende til 28 gram marihuana til personligt forbrug. I 20 amerikanske stater er det lovligt at anvende marihuana til medicinsk brug, men de to stater er de første, der tager skridt mod at legalisere den rent rekreative anvendelse af stoffet.

Vedtagelsen af henholdsvis "Initiative 502" i Washington og "Amendment 64" i Colorado har dog kun været et halvt skridt mod en egentlig legalisering, da marihuana stadig er ulovligt under føderal lov. I USA er statslig lovgivning underordnet den føderale, og Justitsministeriet kan derfor annullere den slags lokale love. Siden afstemningen sidste år har fortalere såvel som modstandere derfor ventet i uvished på reaktionen fra Obama-administrationen.

Den reaktion kom så den 29. august, hvor Justitsminister Eric Holder annoncerede, at den føderale regering ikke vil bekæmpe tiltagene i de to stater. Med denne udmelding blev det fulde skridt taget mod legalisering i Washington og Colorado, som nu kan afslutte deres lovgivningsproces og begynde implementeringen af et system, der kontrollerer produktion, distribution og salg.

Et opgør med årtiers narkotikapolitik

For fortalerne for legalisering handler dette dog ikke alene om legalisering i de to stater. De ser tværtimod dette som et skridt, der kan markere en afgørende ændring af den amerikanske narkotikapolitik.

Alison Holcomb fra den amerikanske borgerrettighedsorganisation American Civil Liberties Union var med til at udforme lovforslaget i Washington. For hende er dette en historisk beslutning. "Hvis du tager et skridt tilbage, taler vi om at afslutte krigen mod narkotika, og den føderale regering har givet grønt lys til at lade staterne forsøge sig med alternative tilgange. Dette er meget større end legaliseringen af marihuana i Washington og Colorado"

USA er det land i verden, der sætter flest af sine egne borgere i fængsel, og en betragtelig del af fængselspopulationen sidder der på grund af narkokriminalitet. 

I USA er marihuana klassificeret som et såkaldt "Schedule 1 Drug" på linje med heroin og opium, og ifølge tal fra FBI var 48 procent af alle narkorelaterede anholdelser i 2012 forbundet med marihuana. USA er det land i verden, der sætter flest af sine egne borgere i fængsel, og en betragtelig del af fængselspopulationen sidder der på grund af narkokriminalitet.

Sidste år var der 650.000 anholdelser alene for besiddelse af marihuana, hvilket er 30 prcent mere end de 521.000 anholdelser for voldelige forbrydelser. Ifølge Dan Riffle fra Marijuana Policy Project, en organisation der siden 1995 har lobbyet for at afkriminalisere marihuana, bør de tal få en til at tænke over hvordan offentlige midler bedst anvendes.

"Jeg mener, at det er uansvarligt at ødsle vores begrænsede ressourcer til kriminalitetsbekæmpelse væk på denne katastrofalt forfejlede politik. Dette er især sandt, når så mange voldsforbrydelser forbliver uopklarede. Hvert sekund brugt på at arrestere og retsforfølge voksne for marihuana er tid, der kunne have været brugt på at forebygge og opklare rigtige forbrydelser", udtaler han.

Opbakning på tværs af det politiske felt

Justitsministeriet har fremlagt nye linjer for håndhævelsen af marihuana-relaterede overtrædelser, der eksplicit påbyder føderale anklagere at holde sig fra legaliseret marihuana, for i stedet at sætte fokus på otte prioriterede områder, herunder salg til mindreårige, kørsel under påvirkning, organiseret kriminalitet og dyrkning af marihuana på offentlige arealer. Dette er et markant signal fra Obama-administrationen.

Noget tyder da også på, at det amerikanske blik på marihuana bredt set er under forandring. En undersøgelse fra Pew Research Center fra juli måned viste for første gang, at flertallet af amerikanerne (52 procent) var for en hel eller delvis legalisering af marihuana. Opbakningen spreder sig hen over det politiske felt, hvor hele 30 procent af vælgere, der betragter sig selv som "konservative republikanere", bakker op om forslaget. Ved afstemningen i Colorado i november 2012 stemte 40 procent af de republikanske vælgere for Amendment 64.

Kritik af forslaget

Der har dog været rejst kritik af Justitsministeriets beslutning fra flere sider, blant andet fra Iowas republikanske senator og medlem af Senatets Retsudvalg Chuck Grassley. "Dette sender det forkerte signal til både myndigheder og dem, der overtræder føderal lovgivning. At pågribe og retsforfølge illegale narkohandlere bør altid være en prioritet for Justitsministeriet", udtaler han til Ritzau. En indvending, der fuldstændigt overser det faktum, at fokus er blevet flyttet fra den enkelte forbruger til den organiserede kriminalitet.

De to stater forventer, at nye skatter vil indbringe mere end 10 milliarder kroner over de næste fem år. Ifølge Pat Slack, leder af narkoenheden i Snohomish County i Washington og en af få insisterende og offentlige modstandere af lovforslaget, er det netop fraværet af økonomiske interesser, der er årsagen til den manglende opposition. "For at bekæmpe sådan noget her, hvor skulle pengene komme fra. Folk ser på dette i det forkerte perspektiv: De ser på at få skattepenge ud af det her. De ser ikke på den skade, det forårsager ungdommen", udtalte han til Seattle Times i oktober 2012.

Siden vedtagelsen af de to love sidste år har jurister og forskere, politikere og potdyrkere, embedsmænd og modstandere i de to stater arbejdet på at udvikle det regelsæt, der skal definere de mere komplekse spørgsmål om produktion, distribution og salg. I Washington ligger denne proces under Washington State Liquor Boards myndighed, og deres forslag til en model blev offentliggjort den 4. september. I september og oktober er der offentlige høringer i staten, og 1. december skal det endelige regelsæt være på plads for at loven kan effektueres.