I Danmark er det kun ordinært arbejde, som tæller med, når man skal genoptjene ret til dagpenge. Job med løntilskud, praktik og anden aktivering tæller ikke med. Dette er væsentligt anderledes end i lande, vi sammenligner os med.

I Sverige medregnes timer i job med løntilskud ved nedsat funktionsevne med mere. I Finland tæller halvdelen af arbejdstiden i job med løntilskud med i optjeningen af ret til dagpenge.

Bente Sorgenfrey forslog sidste år at tælle løntilskudsperioder som "døde" perioder i den lediges dagpengeperiode, for at hjælpe i den rigtige retning. Forslaget er beundringsværdigt. Et forslag om, at halvdelen af arbejdstiden i job med løntilskud skulle tælle med, havde været mere relevant, men er heller ikke fyldestgørende, for genoptjening er dagpengerettens sikkerhedsventil.

Virksomhedspraktik har til formål at introducere og sikre en mere smidig overgang gennem et eventuelt brancheskift, hvorfor praktik i sig selv ikke bør fordre genoptjeningsret, da der er tale om introduktion og/eller opkvalificering af kompetencer. Dette er dermed nærmere er at sammenligne med vejlednings- og opkvalificeringsmekanismen.

Inden for virksomhedspraktik og aktivering generelt, er Bente Sorgenfreys forslag om "døde" perioder derimod relevant. Ikke ved løntilskud. Løntilskud bør fordre genoptjening.

Er de arbejdsløse dovne?

Hvis de arbejdsløse, herunder de langtidsledige, faktisk var så dovne, som det antydes, har mange meningsdannere ret. Men sådan er virkeligheden ikke. For medtænker man overskrifter fra efteråret 2012 som "Danmark får europæisk sølv i jobomsætning" fra avisen.dk og "Hver time får 80 danskere nyt arbejde" fra TV2 Finans, falder argumenterne fra hinanden.

Der er ikke tale om dovenhed men om stor konkurrence om jobbene, for ikke alene kæmper de ledige med sig selv. De er også i konkurrence med de, som ønsker at skifte job. At man ikke kan beskylde danskerne for at klæbe til kontorstolen fremgår endvidere af artiklen "Vi er verdensmestre i at finde nye job" fra DR-nyheder april 2010.

At der ikke er tale om manglende arbejdsmotivation fremgår yderligere af en analyse fra HK kommunal, som peger på, at chefer - specielt i kommunerne - ansætter venner og familie. Argumentationskæden, som modbeviser regeringens incitaments-teori, understøttes ligeledes af en kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som peger på, at der i høj grad er tale om en lukket fest, hvor de folk, der allerede er inde på arbejdsmarkedet, bytter job med hinanden.

Hvis man skal give dagpengereformen en karakter, lander denne på den nye karakterskala på 00 - altså "ikke bestået".

Derimod er det svært for langtidsledige at komme ind på jobmarkedet: Kun hver fjerde af de nyansatte var ledige, da de blev ansat, og kun 4,5 procent var langtidsledige. 

At det er en god idé at investere i arbejdsmiljøet er ikke ny viden. Tommelfingerreglen på området siger, at hver krone investeret giver to igen.

At arbejdsmiljøet er vigtigt fremgår endvidere af artiklerne "Godt arbejdsmiljø er guldgruppe for aktionærer" fra Børsen juni 2010 og "Godt arbejdsmiljø forbedrer bundlinjen" fra Mandag Morgen juni 2010. Begge artikler er skrevet på baggrund af rapporten ’Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag’, som udkom april 2010.

Skal løntilskud fordre genoptjeningsret, er argumentationskæden fra institut for Marketing og Management på SDU, som siger, at vikarer er godt for arbejdsmiljøet, anvendeligt som argument. Forskningen redegør for, at vikarer er gode - ikke bare for chefen - men også for de fastansatte kollegaer.

Undersøgelserne gør op med tidligere tiders snak om, at vikarer var nogle som var ligeglade med den virksomhed de var ansat i. De er klar til at gøre noget ekstra. Dokumentationen legitimerer, at løntilskudsjob er praktiske, når målet er at skabe en nytteværdi.

Det er da heller ikke formålsbestemmelsen for løntilskudsordningen, der skal pudses af, men den lediges rettigheder i forhold til genoptjening, som hermetisk skal gøre sikkerhedsnettet mere bæredygtigt.

Hvor dyre er dagpenge i Danmark egentlig?

Man skal i sine overvejelser omkring dagpengespørgsmålet tage højde for de afledte økonomiske effekter mellem dagpenge og kontanthjælp. Af artiklerne fra Information august 2012 "Dagpengeforringelser underminerer den danske model" og "Minimal gevinst ved at flytte folk fra dagpenge til kontanthjælp" fremgår det, at i 2008 var ledigheden så lav, at staten ikke havde nogen udgifter til dagpenge, idet disse blev fuldt ud dækket af akasse-kontingent og arbejdsmarkedsbidrag.

I 2009 var det næsten 2.000 kroner billigere at have en person på dagpenge end kontanthjælp. I dag, hvor ledigheden er højere, er det cirka 900 kroner dyrere, at have en person på dagpenge end kontanthjælp. 

Tallene fra artiklerne viser tilsammen, at argumentet om, at der ikke er råd til at hjælpe de arbejdssøgende, som falder ud af dagpengesystemet, er misvisende. De fjerner faktisk argumentationskæden, for der er kun er en lille eller slet ingen gevinst for staten at hente, hvis en arbejdssøgende går fra at modtage dagpenge til at få kontanthjælp.

Med de mange, som er faldet ud, og de som står til at falde ud, er det vigtigere end nogensinde at påpege, at dagpengereformen er et akademisk makværk uden hold i fakta. Nok kan den toårige periode forsvares, men genoptjeningsrettighederne trækker væsentligt ned. Skal man give dagpengereformen en karakter, lander denne på den nye karakterskala på 00 - altså "ikke bestået".