08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De ‘frie’ mediers kontrol med magthaverne

De ‘frie’ mediers kontrol med magthaverne

I USA har man netop fejret "Pressefrihedens dag" under temaet: Hold kontrol med magthaverne. Men har den såkaldt frie presse faktisk mulighed for at udøve den kontrol?

Fra "Pressefrihedens dag" i 2016. USA's tidligere udenrigsminister John Kerry svarer på spørgsmål fra journalisterne.
FOTO: U.S. Department of State
1 af 1

Journalisters frihed i lande, der omtaler sig selv som frie og demokratiske, kommer i stigende grad under  pres fra globale forretningsinteresser og specielt fra det militær-industrielle kompleks.

Den amerikanske præsident D. Eisenhower advarede verden i sin afskedstale i 1961 om truslen fra dette magtfulde kompleks. Han opfordrede til, at man kontrollerede dets indflydelse på de demokratiske institutioner.

Pressefrihedens dag

Siden 1993 har FN's UNESCO opfordret os til årligt at fejre World Press Freedom Day i maj måned. Denne begivenhed er i princippet en anerkendelse af journalisters politiske og udviklingsmæssige samfundsbetydning.

Omtrent samtidig offentliggør Reportere uden Grænser - RSF - efter sit franske akronym - en rangordnet evaluering af mediernes frihed i 180 lande. Med disse to internationale talerør for medierne skulle man tro, at journalisters arbejdsfrihed ville være sikret.

Mediernes indhold bestemmes af, hvad der sælger bedst og mest. Herved skabes der også bedre profitmuligheder for aktionærerne.

Det vækker til eftertanke, når man hos RSF læser, at Danmark er blandt klodens 10 mest frie lande og USA er nummer 45. Samtidig finder vi Cuba som nummer 172, Bolivia som nummer 110 og Venezuela som nummer 143.

Man kunne mistænke rangordningen for at belønne journalister og  lande, som har en neo-liberalistisk markedspolitik og kritikløst accepterer USA's position, som leder af den kapitalistiske verden. 

Det er en kendt sag, at FN primært tjener amerikanske interesser. Det er mindre kendt, at RSF næsten hundrede procent er finansieret af kapitalistiske interesser, så som American Express, en række store banker og ikke mindst NED – National Endowment for Democracy, som især kendes for sin aktive undergravning af regeringer i de tidligere sovjetiske stater.

NED er så godt som 100 procent finansieret af det officielle USA. FN og RSF er begge dele af det system, som understøtter USA's globale hegemoni.

Kontrol med magthaverne?

Nøgletemaet for World Press Freedom Day i år er "Hold kontrol med magthaverne (Keeping check on power), med undertemaet ’Medierne, retfærdighed og respekt for loven (Media, Justice and the Rule of Law).

UNESCOs hjemmeside for denne begivenhed understreger betydningen af regeringers åbenhed og ansvar overfor offentligheden. Det er mediernes pligt at give os en sandfærdig belysning af emner og begivenheder, som reducerer risikoen for regionale konflikter og dermed øger chancerne for global fred.

Undersøgende journalistik er journaliststandens særlige distinktion. Den karakteriseres ved en kritisk rapportering af et verificerbart indhold. Denne type journalistik kendetegnes ved en høj grad af gennemsigtighed, der muliggør, at publikum bedre kan tage stilling til de underliggende værdier og dermed også til pålideligheden af et stykke journalistik. 

Med stigende koncentration af mediehusenes ejerskab bliver journalistiske præstationer mindre gennemsigtige, og publikum får sværere ved at forholde sig  til kilderne i en rapportering, for eksempel omkring et formodet gasangreb i Syrien eller den russiske trussel mod Danmarks sikkerhed. 

Individuel frihed

De vestlige såkaldte demokratier, har erklæret den individuelle frihed for det højeste ideal. Dette ideal defineres til fordel for den dominerende markedsøkonomi, som kapitalismen lukrerer på.

Mediernes indhold bestemmes af, hvad der sælger bedst og mest. Herved skabes der også bedre profitmuligheder for aktionærerne. Den kritiske og analyserende præsentation reduceres og erstattes af det sensationelle. Dagens nyheder får karakter af et show. Den kommercielle værdi af et program prioriteres, snarere end dets fremme for forståelse og viden omkring samfundet, som kunne hjælpe borgeren til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. 

Blandt de største medieselskaber med global rækkevidde  finder vi Newscorp, Time Warner, Viacom og Walt Disney Company.  Siden 2011 har disse fire virksomheder hver haft en årlig omsætning fra 15 til 50 milliarder dollars.

Walt Disney Company ejer det store amerikanske TV selskab ABC,  otte andre TV-stationer, 277 radiostationer og mange andre medier. 

Viacom er verdens fjerde største mediekonglomerat med interesser i omkring 160 TV-netværk med en rækkevidde på 600 millioner husstande rundt om i verden.

I dagens Danmark bombarderes vi med skræmmebilleder om truslen fra Putins Rusland. 

Robert Murdochs Newscorp har siden år 2000 ejet over 800 virksomheder i mere end 50 lande med en nettoværdi på over fem milliarder dollars. Han bidrog aktivt til at skabe offentlig støtte til den amerikansk ledede intervention i Irak. En af hans direktører opsummerede det hele, da han sagde, at "Nyheder er, hvad vi siger, det er". Newscorp ejer mere end 200 aviser verden over, herunder The Wall Street Journal og New York Post, som er det amerikanske svar på Ekstrabladet.

Medieselskaberne udgør attraktive investeringsobjekter. I en årrække ejede Westinghouse en stor del af CBS TV. Westinghouse er først og fremmest kendt for at producere energi, men det er også skaberen af reaktoren i USA's første atomdrevne U-båd.  Det er svært at forestille sig en CBS-journalist forfatte et kritisk bidrag til nedrustning af interkontinentale missiler, når arbejdsgiveren har investeret i disse våben. Ligeledes er det  svært at forestille sig journalister fra TV stationen NBC producere en kritisk gennemgang af militærindustrien, da dette selskab ejes 49 procent af General Electric, som også har investeringer i militærindustrien. Disse eksempler tjener til belysning af det faste greb, det militær-industrielle kompleks udøver på den offentlige opinionsdannelse.

De virkelige magthavere

I dagens Danmark bombarderes vi med skræmmebilleder om truslen fra Putins Rusland. Hermed er medierne i harmoni med regeringens forsvarspolitik og øgede udgifter til oprustning.

Det militær-industrielle kompleks kender ingen grænser. Våbenindustriens transnationale interesser er blevet vigtigere end en kritisk analyse af de emner, som de store mediehuse og pressebureauer sælger til såvel den skrevne, som den elektroniske danske presse.  Det gælder om ikke at forstyrre  magthaverne, specielt fordi den mægtigste sponsor er det militær-industrielle kompleks, der gennem lobbyvirksomheder udøver en betydningsfuld indflydelse på de lovgivende forsamlinger i EU og Nordamerika. Derfor er dette års tema på World Press Freedom Day yderst aktuelt, men i virkeligheden en farce, som kun skal dække over virkeligheden og fastholde den store offentlighed i illusionen om en retfærdig verden, hvor freden kun kan sikres ved at bevare og styrke USA's hegemoni. 

Kort tid efter at George W. Bush havde indtaget Det hvide Hus, dokumenterede værten for dokumentarprogrammet 60 Minutes, at præsidenten havde købt sig fri for deltagelse i Vietnamkrigen gennem sin fars indflydelsesrige forbindelser.

Reaktionen på programmet - specielt fra Kongressen og det republikanske parti - fik CBS til at afskedige programværten på anbefaling af en "uvildig" kommission. Senere  tøvede CBS og mange andre medier ikke med at informere offentligheden om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben eller om den syriske præsidents gasangreb på sit eget folk, selv om det efterfølgende viste sig at være misinformation placeret af vestlige efterretningstjenester til retfærdiggørelse af krigsengagementer med dansk deltagelse.

Jo, der er så sandelig behov for at medierne følger kritisk op på magthavernes adfærd, specielt fordi den er underlagt en voldsom og krigerisk indflydelse fra det militær-industrielle kompleks, som er vores virkelige magthavere.

Det er absolut udelukket at UNESCO og RSF har nogen mulighed for at udfylde denne opgave i dagens verden, hvor krige og konflikter tjener de virkelige magthaveres interesser. 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. maj. 2018 - 08:36   25. maj. 2018 - 08:40

Kronik

af Kristian Laubjerg, København, tidligere FN-medarbejder, medlem af Kommunistisk Parti