I Danmark er vi stolte af vores demokrati. Vi fremhæver os selv som værende et forbillede for andre lande i verden. Hvis blot alle ville gøre som os, var der mindre ufred på kloden, mere stabilitet. Men er det sådan?

Man kan ikke se på Danmark isoleret, men vi må inddrage nogle af de lande og sammenslutninger, som vi enten ser som forbillede eller er en del af.

I 2008 blev Barack Obama valgt til præsident i USA. Der var stillet store forventninger til hans valg efter George Walker Bush og dennes krigspolitik i Afghanistan og Irak. Hvem husker ikke de rørende billeder da den amerikanske borgerretsforkæmper Jesse Jackson, med tårer i øjnene, hyldede den nyvalgte præsident.

Skuffelsen over Obama

Obama gik til valg på et slogan om at forandre det amerikanske samfund, og sandt at sige har han på sundhedsområdet gjort et hæderligt forsøg på, at den almindelige amerikaner kan få lige adgang til sundhedsvæsenet.

Men på alt for mange områder har han videreført den tidligere præsidents politik. Det gælder med en optrapning af spændingen i Libyen og Mellemøsten som helhed, hvor USA forsøger at isolere Iran.

Jeg tror at mange af de unge, der nærede store forventninger til Obama, er blevet skuffede, og blot tilføjer en ny dimension af frustration over demokratiets uendelige lethed.

Danmark har som bekendt været medlem af EU siden 1972, og vi har derfor en rimelig tidshorisont at vurdere medlemskabets resultater på. Har den så indfriet vores forventninger om et bedre forhold til andre lande i Europa, og hvordan ser det ud med den demokratiske indflydelse for borgerne?

EU, krumme agurker og lakridspiber

EU er på mange måder et underligt foretagende, fordi det er bygget op med forskellige institutioner, som ikke nødvendigvis har samme målsætning. Er det EU-parlamentet eller kommissionen, som har den reelle magt og indflydelse i EU? Det spørgsmål er endnu ikke afklaret efter 40 års medlemskab.

Men hvordan så med borgernes muligheder for at blive hørt i EU? Det er meget sjældent, der kommer oplysninger i medierne om vedtagelser i parlamentet eller kommissionen, som er et resultat af borgernes eller EU-parlamentarikernes indsats.

Tværtimod hører vi alt for ofte om Danmarks manglende muligheder for at fastholde en progressiv miljøpolitik, for eksempel når det gælder tilsætningsstoffer i maden. Til de mere bizarre indslag i debatten herhjemme hører forbuddet mod krumme agurker, lakridspiber og krav til fiskerne om, at have et vist antal kondomer med, når de tager på fiskeri i Nordsøen.

EU er på mange måder et underligt foretagende, fordi det er bygget op med forskellige institutioner, som ikke nødvendigvis har samme målsætning.

Det må skyldes det enorme antal bureaukrater, som synes de skal vise deres berettigelse gennem udstedelse af forordninger og direktiver. Til den mere alvorlige side hører fagbevægelsens kamp for at bevare anstændige løn- og arbejdsforhold, noget som ikke er garanteret i EU-traktaterne.

Den demokratiske udvikling i Danmark er præget af voksende kommercialisering og indflydelse fra magtfulde lobbyister, der tilbyder givtige bestyrelsesposter i de forskellige firmaers eller kreditinstitutioners bestyrelser. Hvilke interesser mon vejer tungest, når den enkelte skal veje forbrugernes eller firmaernes interesser over for hinanden?

Dansk demokrati har virkeligt stolte traditioner, som skyldes en lang og kompliceret folkelig kamp, der var koncentreret omkring forfatningskampen i 1880 ́erne. Hvem husker ikke Viggo Hørups manende appeller om folkestyrets betydning.

Men med Danmarks deltagelse i EU og NATO er det småt med de danske muligheder for at varetage danske borgeres interesser. Vi er blevet gjort til statister i et stort og internationalt magtspil.

Et ægte folkestyre

Folketinget er selv klar over problemerne med den manglende interesse for politik blandt ungdommen, og præsidiet forsøger at skabe debat om kulturen i Folketinget. Men så længe der ikke er en klokkeklar adskillelse mellem kapitalinteresser og borgernes interesser, vil de blot fremstå som kosmetiske forbedringer på et skrantende system.

Alle kommercielle interesser skal adskilles fra folkestyret; det skal gøres ulovligt at forsøge at påvirke de folkevalgte.

Hvis der skal ske afgørende forbedringer af vores demokrati, må vi sikre os at borgerne genvinder den indflydelse, som er forudsætningen for, at det kan kaldes et ægte folkestyre. Det betyder at alle kommercielle interesser skal adskilles fra folkestyret; det skal gøres ulovligt at forsøge at påvirke de folkevalgte.

Dernæst skal der ske en reform af valgloven, så de enkelte politikere – i kommunalbestyrelser, regioner og Folketing – er forpligtet på deres valggrundlag. De skal simpelthen kunne trækkes tilbage, hvis deres vælgere finder, at de ikke lever op til løfterne.

De vil skabe en ny form for demokrati, mere levende og reel end den nuværende. Spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til, at sådanne krav bliver indføjet i en ny Grundlov, som også klart præciserer forholdet mellem Danmark og EU med hensyn til afgivelsen af suverænitet.

De løbende retssager om disse spørgsmål viser, at der er stor usikkerhed i forhold til grundloven. Hvis vi gennemfører en bred folkelig debat inden en fornyelse af vores grundlov, vil det være med til at skabe en stor interesse, en folkelig medleven, som er hårdt tiltrængt for demokratiets fortsatte beståen.

Fører vi en sådan fornyelse af demokratiet ud i livet, vil vi med god grund kunne fremhæve Danmark som et foregangsland.