15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den muslimske ideologi, krigene og flygtningene

Den muslimske ideologi, krigene og flygtningene

CIA regnede med, at al Quaida ville koncentrere sig om kampen mod Sovjetunionen og lokale venstreorienterede. Men senere vendte organisationen sig imod USA og dets allierede.

Flygtninge bag pigtråd ved Serbiens grænse til Ungarn, september 2015. Krigene resulterer i massive strømninger af flygtninge.
FOTO: AFP / ARMEND NIMANI / Scanpix
1 af 1

Når Europa rammes af terrorhandlinger, får vi at vide, at radikale muslimer hader Vesten for dets demokrati  og frihed. Vesten må forene sig i forsvar mod terror.  Det er kun USA, som har et militær og et efterretningsvæsen, som kan lede Vestens modangreb.

Derfor må alle bakke op omkring amerikansk ledelse. Hele det officielle Europa synger sådanne toner. 

CIA's rolle

Den nu pensionerede leder af CIA's Europa-afdeling, Tyler Drumheller citerede  i sin erindringsbog chefen for et europæisk efterretningsvæsen for i 2002 at have sagt:

"I amerikanere er problemet. I bringer terrorisme til Europa ved at skabe konfrontation med disse mennesker (islamiske ekstremister)... Vi ved, hvordan vi skal håndtere det."  

Drumheller fortsatte: "Det var det budskab, jeg havde forsøgt at bringe til Washington i nogen tid." (Tyler Drumheller: On the Brink. An Insider’s Account of how White House Compromised American Intelligence. New York 2006.)

Sådanne røster modsiger de officielle udlægninger - og ignoreres i nyhedsdækningen.

Hvordan er den muslimske fundamentalisme blevet til en så kraftfuld militær og politisk bevægelse?

Islam blev før Anden Verdenskrig benyttet af kolonimagterne til at kontrollere befolkningerne.

Den muslimske religion i dens forskellige former blev før Anden Verdenskrig benyttet af kolonimagterne til at kontrollere befolkningerne.

Da den vestlige verden kom under amerikansk ledelse i den kolde krig, fik CIA øje på mere, som islamister kan bruges til. 

Den kolde krigs alliance

Den kolde krigs første chefideolog, George Kennan, skrev i sin erindringsbog:  

"Jeg undervurderede ikke alvoren af den russisk-kommunistiske indtrængning blandt den rastløse intelligens i de muslimske hovedstæder…  

Hvis de skulle ekspandere videre ind i dette område, ville de snart møde det langt mere energiske politiske samfund i Arabien og de omkringliggende områder, hvor den muslimske ideologi brænder med renere og mere kraftfulde flammer." (George Kennan: Memoirs 1925-1950, London 1968)

CIA arbejdede i de følgende årtier med stor succes på at engagere islamismen imod vantro socialister og nationalister. Efter 9/11 begyndte nogle vestlige journalister at undersøge historien bag den muslimske fundamentalisme:

”Militant islam slog først rødder i 1970'erne og 1980'erne, da USA bekæmpede kommunismen, og de arabiske regimer benyttede islamiske partier til at bekæmpe lokale venstreorienterede." (Newsweek, September 2002).

"Under Reagan forblev USA's politik forankret i støtten til de konservative, religiøse elementer mod sekulære, socialistiske og nationalistiske kræfter i den tredje verden...

Paradoksalt nok, så styrkede Reagans handlinger de mest militante islamiske elementer indenfor mujahedin-alliancen.” (Fawaz A. Gerges: America and Political Islam. Clash of Cultures and Clash of Interests. Cambridge University Press, 1999.)

Verdensoffentligheden blev ikke informeret  om, at CIA - især sammen med Pakistans og Saudi-Arabiens efterretningsvæsen - udrustede og trænede en hær af radikale muslimer fra hele verden.  Al-Qaida blev grundlagt i Afghanistan/Pakistan, og bin Laden blev dets leder.

CIA regnede med, at denne politiske og militære organisation ville koncentrere sig om kampen mod Sovjetunionen og lokale venstreorienterede. Det gjorde den for det meste også under den kolde krig. Men derefter vendte den sig imod USA og dets allierede.

Krig mod Vesten

USA og CIA opretholder de mest reaktionære regimer i de arabiske lande. En anden tidligere CIA-agent, lederen af bin-Laden enheden i CIA, indså konsekvenserne:

"Hvad vinder vi ved at bakke op om muslimske regimer, som er korrupte og undertrykkende tyrannier... som bruger deres amerikansk og vestligt udrustede militær til at undertrykke og forfølge deres eget folk?" (Michael Scheuer: Imperial Hubris. Why the West Is Losing the War on Terror. Virginia 2004)

Han var naturligvis blevet fyret på grund af sådanne synspunkter. Men han peger på det samme som Drumheller.  

Når USA invaderer et land, gives magten ikke til politikere, som har folkelig støtte. De udvælger magthavere, som loyalt varetager amerikanske interesser.

Det gjorde de, da de invaderede Afghanistan. De gentog "successen" i Irak. De opløste den irakiske hær og politiet og skabte en mængde arbejdsløse soldater, som nu har tilsluttet sig ISIS – ikke af ideologiske årsager, men fordi det kunne betale. 

Når USA invaderer et land, udvælger det magthavere, som loyalt varetager amerikanske interesser.

De korrupte og undertrykkende tyrannier i Mellemøsten har skabt en ekstrem polarisering, som førte til det arabiske forår. CIA puster til oprørsbevægelser imod "upålidelige" regimer – og ender med bevægelser, som tilslutter sig ISIS og andre fundamentalister.

Krigene resulterer i en strøm af flygtninge. Og også med mere fanatisme blandt ISIS-støtter, som ønsker at ramme Vesten med terror.

Det officielle Europa bakker fuldstændig op bag USA og dets håndtering af det arabiske forår. Det deltager i ukritisk i USA’s militære aktioner og lytter ikke til de kloge ord fra nogle af deres egne efterretningsfolk .

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jan. 2016 - 09:06   07. jan. 2016 - 09:10

Kronik

af Jacob Jensen, Birkerød