Dagpengekommissionen kan ikke levere en brugbar løsning på det store problem med tusinder, der har mistet og fremover mister deres dagpengeret. Man kan nu engang ikke få et bedre dagpengesystem for de samme penge. Rammen skal sprænges. Presset skal komme fra neden.
Her på Christiansborg er en grim taktisk proces i gang. Den politiske elite er ved at bage en rævekage bag lukkede døre.
Dagpenge bliver af nogle reduceret til tal og taktik på Christiansborg. Men det handler om mennesker og tryghed ude i virkeligheden. Hver eneste dag møder vi og får vi henvendelser fra mennesker, som selv er blevet ramt af stramningerne, eller som har nære familiemedlemmer og venner, som er ude for det samme.
Deres historier ligner til forveksling hinanden. De har passet deres arbejde i årtier, mens de pligtskyldigt har betalt skat og A-kasse. De blev fyret, når virksomhederne sendte job til udlandet, eller det offentlige sparede stillinger væk i kølvandet på finanskrisen.
De har knoklet og været dygtige. De troede på at dagpengene ville give dem tryghed, mens de søgte mange hundreder job. Men de blev ramt af jobmangel og de nye dagpengeregler, og er uforskyldt endt i en utrolig svær situation og for manges vedkommende på vej ud i fattigdom.
Arbejdsmarkedsydelsen
A-kassernes Samvirke har netop offentliggjort de nye tal. 60.000 har mistet deres dagpengeret siden 1. januar 2013. I 2015 har 9.000 mistet den, svarende til cirka 15.500 på årsplan.
Samtidig begynder de midlertidige lappeløsninger vi gennemførte sammen med den tidligere regering at udløbe. Indtil nu har mere end 8000 mistet arbejdsmarkedsydelsen, og bliver ramt af de rå kontanthjælpsregler.
I løbet af det næste år forsvinder kontantydelsen. Rigtig mange af dem, der falder ud, havner helt uden indkomst på grund af kontanthjælpsreglerne, som betyder, at ægtefællen skal forsørge dig, bilen og huset skal sælges, før du kan få den hjælp, du troede du havde betalt til gennem skatten.
Angsten for fyring
Når din tidligere kollega eller et familiemedlem bliver presset ud af dagpengesystemet, så rammer det også en selv. Vi bliver bange for selv at blive fyret. Det skaber utryghed, men det påvirker også vores fællesskab. Vi bliver mere bange for at tale chefen imod. Vi holder igen med lønkrav, og vi strejker ikke.
Vores fælles styrke som lønarbejdere er truet af forringelserne i dagpengesystemet.
Det grundlæggende princip i velfærdssamfundet og den danske arbejdsmarkedsmodel – trygheden når du bliver arbejdsløs – er der ikke meget tilbage af.
Men det gider hverken den nuværende eller forrige regering snakke om.
I stedet vil de gerne snakke om, at de arbejdsløse selv skal betale for ændringer i dagpengesystemet. Dengang de lavede reformen i 2010, lovede de, at "kun" 2-4000 ville falde ud af dagpengesystemet.
Besparelserne er femdoblet
Det tal er jo mindst fem gange større, så der er meget, som skal løses. For eksempel vil det hjælpe at halvere genoptjeningskravet, gøre det lettere at tjene timer op og lade virksomhedspraktik, løntilskudsjob og uddannelse tælle med i genoptjeningen. Der skal mange flere penge til, så trygheden genskabes, intet mindre kan gøre det.
Vi bliver bange for selv at blive fyret. Vi bliver mere bange for at tale chefen imod. Vi holder igen med lønkrav, og vi strejker ikke.
Men pengene er der, jævnfør hvor meget mere de har sparet, end forventet. Den forventede besparelse var tre milliarder, men den faktiske besparelse er næsten fem gange større, idet cirka 15.000 mister dagpengeret hvert år.
Her på Christiansborg er en grim taktisk proces i gang. Den politiske elite er ved at bage en rævekage bag lukkede døre. Regeringen vil sammen med de borgerlige partier og erhvervslivet stå fast på, at dagpengene ikke skal forbedres, men blot omfordeles.
Der lettes på genoptjeningskravet, hvis vi for eksempel lader de nyuddannede betale, eller indfører en ny indkomstbaseret optjeningsmodel, hvor de lavtlønnede med småjobene kommer til at stå med regningen.
Måske koster det lidt ekstra penge, men det sættes af på finansloven, så de kan tage det fra andre socialt udsatte eller flygtningene eller udviklingsbistand. For så kan også Dansk Folkeparti være med.
Skal Venstre have vetoret?
Vi glemte at nævne Socialdemokraterne, men det skyldes desværre, at de ikke vil sige andet end "vi venter på dagpengekommissionen, og det må ikke koste mere".
Mette Frederiksen gør samtidig en dyd ud af, at en dagpengeaftale skal laves med Venstre. Hun afviser blankt at bruge det alternative flertal med DF, Enhedslisten og SF til at presse Venstre, der dermed har fået vetoret.
Desværre tyder meget på, at ledelserne i LO og FTF er i gang med et gigantisk og usolidarisk selvmål. Dagbladet Politiken har oplyst, at de skulle være parat til at acceptere forringelser for nogle udsatte grupper, som en del af en fælles anbefaling fra dagpengekommissionen.
Det er ikke blevet dementeret, og det er dybt bekymrende. Det tyder jo på, at ledelserne i LO og FTF har købt præmissen om, at lønmodtagerne selv skal betale for forbedringerne, helt eller delvis.
Flertal i Folketinget
Det er jo helt uforståeligt. Vi har en situation, hvor tre partier i Folketinget har sagt, at der skal tilføres flere penge til dagpengesystemet, hvis man skal have en god løsning. Selv Dansk Folkeparti siger, at det nuværende system er "bunden", der skal bygges oven på, det vil sige ikke ske forringelser. Det flertal skal da afprøves i stedet for på forhånd at kaste sig på båren og acceptere dagpengekommissionens snævre rammer.
Vi tror ikke, der er mange faglige tillidsfolk, som er enige med fagtoppen. Det fremgår også af Dagbladet Arbejderens rundspørge, hvor tæt på 30 fagforeninger og forbund siger klart nej til forringelser.
Det gælder sikkert også det store flertal af lønarbejderne. De kan nok ikke se rimeligheden i, at først kommer politikerne og ødelægger et rimelig godt dagpengesystem, hvorefter de beder lønmodtagerne og de arbejdsløse om at rydde op efter sig. Det var jo derfor så mange stemte på partier, som gav løfter om et bedre dagpengesystem.
Som sagen står nu, blokerer socialdemokraterne for at vi kan skaffe en bedre ramme på Christiansborg. Den blokade kan kun ophæves, hvis der kommer et kraftigt pres fra fagbevægelsen. Det pres kommer ikke fra toppen, det skal komme fra bunden.
Stil krav til fagtoppen
Derfor håber vi virkelig, at de fagligt aktive, de lokale fagforeninger og de forbund, hvor hjertet sidder i den rigtige side af kroppen, vil sende klare og utvetydige signaler til LO og FTF, at de skal holde fingrene langt væk fra forringelser, og som præciserer de krav der skal indfries: Længere dagpengeperiode, bedre genoptjening af dagpengeret gennem halvering af arbejdskravet, optjening af timer i løntilskud, jobrotation og aktivering, forbedring af reglerne om supplerende understøttelse, samt et krav som LO og FTF selv har rejst: Dagpengene skal udgøre en større del af lønnen end i dag.
Vi håber, at alle i fagbevægelsen er enige med os i, at vi ikke skal lade de mange tusinde i stikken, som har mistet og som fremover mister deres dagpengeret. Det handler heller ikke kun om dem. Det handler om dig og din familie, om kollegerne og vores fælles tryghed.
Et dårligere dagpengesystem er et angreb på alle lønmodtagere, det er et angreb på fagbevægelsens styrke. Hvis alle er hunderædde for at blive fyret, så er der ingen, der tør stille krav, så har arbejdsgiverne let spil. Det er også derfor, reformen blev lavet. Så meget mere grund er der til at stå sammen om at rulle den tilbage.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278