"Først var jeg et menneske, nu har jeg ikke lyst og kan næsten ikke klare at tale med nogen. Jeg er bange, angst, kan ikke sove og må have lys både dag og nat. Jeg har fået de mange problemer, mens jeg sad i Ellebæk fængslet."

Dette fortæller en afvist irakisk flygtning fra Kurdistan. Han havde i 2011 været knap 11 år i Danmark, hvoraf syv måneder i fængslet. Han var ikke kriminel, han sad uden en anklage og en retssag eller dom. Han hverken turde eller kunne rejse tilbage til sit eget land, Han har prøvet at sidde i Danmarks hemmelige fængsel, Ellebæk, der ligger i forbindelse med Røde Kors' flygtningelejr i Sandholm.

Dette ligger blot cirka 25 kilometer fra Københavns centrum, godt gemt, langt væk fra andre mennesker. Bygningerne er en gammel kaserne og ligner i det ydre de bygninger, som flygtningene bor i.

Der er dog den forskel, at der er fire-fem meter høje, dobbelte pigtrådshegn omkring og metalgitre for vinduerne. Langs indersiden af det yderste hegn er der lagt muslingeskaller, så det kan høres, hvis nogen prøver at flygte. Porten er aflåst, og skal man - dog kun efter aftale- ind, må man ringe på en dørtelefon, hvor der svares: "Det er Ellebæk-fængslet". 

Isoleres fra familien

Indenfor er gangene delt op med tremmevægge som i andre fængsler, og spørger man hvem der har ansvaret for dette fængsel, svares der Kriminalforsorgen. Spørger man her, så får man at vide, at det ikke er et fængsel, men et sted hvor man frihedsberøver folk. Loven siger nemlig, at man ikke må sætte asylansøgere i fængsel.

I mange andre europæiske lande er der en grænse for, hvor længe man må frihedsberøve folk. Denne grænse findes ikke i Danmark.

Mange af de indsatte er udlændinge - flygtninge, der søger asyl. De er flygtet fra død, ødelæggelse og forfølgelse i deres hjemlande. Mange venter på, at deres asylansøgninger skal blive færdigbehandlede. Politiet er bange for, at de vil "gå under jorden", og derfor frihedsberøves de.

De kan så ikke komme ud og besøge deres familie, som måske sidder i Sandholm et stenkast derfra. Det er ofte fædrene der frihedsberøves og skilles fra kone og børn, som måske udsættes for endnu større psykisk pres herover.

De indsatte kan ikke klage eller indbringe deres sag for en dommer. De er ofte fysisk og psykisk dårlige og nedbrydes endnu mere af fængslingen, som de indsatte føler det er, og som personalet derude også kalder det.

Ingen retssikkerhed

Dette sker i Danmark, som vi normalt kalder en retsstat, hvor man som borger ellers ikke fængsles uden lov og dom, og hvor der er lighed for loven. Internationale organisationer - for eksempel FN's Højkommissariat (UNHCR)og Europarådets Retsudvalg (LIBE) - har gentagne gange kritiseret Danmark. De kender til fængslet, har besøgt det og kender mange af de indsattes historier og skæbner.

I mange andre europæiske lande er der en grænse for, hvor længe man må frihedsberøve folk. Denne grænse findes ikke i Danmark. Derfor sidder de indsatte i stor usikkerhed. Som gennemsnit sidder de frihedsberøvede godt 40 dage - nogle har siddet i to et halvt år - igen uden lov og dom.

Justitsminister Morten Bødskov trodser alle humanitære hensyn. Afghanerne hjemsendes to til fire ad gangen hver mandag og tirsdag. De hentes i al hemmelighed fra Ellebæk-fængslet og sættes på fly til Kabul 

Det er ikke retssikkerhed og fair behandling af ikke-kriminelle. Fængslet har eksisteret i 21 år. Nogle pladser i Ellebæk bruges nogen gange til fængsling af danske kriminelle fanger, som man ikke har plads til i andre af landets fængsler. De har dog været
for en dommer og skal afsone deres afmålte straf. De kender deres fængslingstid og ved hvorfor de sidder inde.

Men- at blive fængslet uden lov og dom og på ubestemt tid, det er tortur - psykisk tortur. Det nedbryder mennesker. Det er systemet det er helt galt med. Lige nu sidder 50-55 afghanere i Ellebæk - frihedsberøvet, låst inde. De er i overhængende fare for at blive tvangshjemsendt en af de nærmeste dage. To af disse er kristne og er i livsfare ved en hjemsendelse.

Alligevel trodser landets justitsminister Morten Bødskov alle humanitære hensyn. Afghanerne hjemsendes to til fire ad gangen hver mandag og tirsdag og hentes i al hemmelighed her fra Ellebæk-fængslet og sættes på fly til Kabul 

Det sker i Danmark. Det har hidtil ikke været muligt at råbe de ansvarlige politikere op og få dette bragt til ophør. Det er ikke fordi politikere ikke kender til Ellebæk-fængslets eksistens. Derfor må den danske befolkning nu også have viden om, hvad der sker.

Ingen skal kunne sige, at de ikke vidste, at der i Danmark, kun 25 kilometer fra landets hovedstad, ligger et hemmeligt fængsel - Danmarks "hemmelige fængsel" Ellebæk. Hvis man ønsker at vide mere henvises for eksempel til Amnesty's medlemsblad nummer et - 2011.