Bag 175 kilometers elektrisk grænsehegn – afskærmet fra flygtninge - stemte ungarerne forleden for deres håb om stabilitet og selvværd.
Inden parlamentsvalget havde Viktor Orbans Fidesz-parti overtaget en ekstrem retorik fra højrepartiet Jobbik og vandt med 67 procent af stemmerne.
Jobbik promoverede sig mere moderat og fik 13 procent. Samlet bevarede højrefløjen sit flertal og kan fortsat ændre i landets grundlov.
Nationalismen sejrede
Ungarn viste sig som et nationaltcentreret land. Ved at foretrække traditionelle nationale løsninger fulgte man i sporet fra valg i Polen, Tjekkiet og Slovakkiet (samt Rusland).
Blandt dem, der sætter dagsordenen i Vesten, påstår Deutsche Welle (DW) at Østeuropa er imod "det åbne vestlige samfund".
Vestens selvfede ledere påråber sig monopolet på demokratiske værdier, mens de i praksis griber til hetz, sanktioner, agressiv fremfærd og militarisering.
DW mener at østeuropæerne er "hæmmet af kommunisme" og lider af et "nationalt mindreværdkompleks". Og nu vil de, hedder det, blot nasse på EU. Ungarn bliver betegnet som "infantil" fordi man ikke har udviklet en national identitet.
Men Orbans opfordring om at værne om "ædle gamle værdier" vækker håb om sammenhold og tryghed hos vælgerne. De ønsker ifølge Der Spiegel "en verden uden migranter og uden Bruxelles-embedsfolk".
At Orban næppe er blandt Guds bedste børn er klart. Men når vestlige medier beskriver ham, så fremhæver eksempelvis BBC, at han ikke bare er "en kendt euroskeptiker og imod EU-integration", men endda "har udtalt sig rosende om Putin"! Og værre kan det jo ikke blive.
De fattige østeuropæere
Det er måske en gratis omgang at forklare højredrejningen ved at pege på national mindreværdskompleks og infantilisme. Men faktum er både, at østeuropæerne 25 år efter Berlinmurens fald tjener mindre end folk i andre EU-lande, og at disse lande er forholdsvis nye statsdannelser.
Da man for 90 år siden skulle forklare fascismens fremmarch i Italien og Tyskland, blev de samme argumenter brugt. Men sådanne faktorer er jo ikke den egentlige årsag.
Skal man forklare højrebølgen, må man huske hvilken politik Første Verdenskrigs sejrherrer førte. De havde ikke nok i at kræve krigsskadeerstatninger. De gjorde også alt for at ydmyge de tabende nationer – og det fik som bekendt tragiske følger.
I dag ignorerer den vestlige elite den lære, at det ikke gavner at ydmyge de svage og påtvinge dem sine principper og idealer.
I visse kredse i Østeuropa findes imperiedrømme - enten om et Storungarn, Storpolen eller et Storrumænien. Men grunden til at 80 procent af stemmerne gik til Orban og Jobbik er en anden.
Talrige analyser viser at befolkningen i Østeuropa føler sig snydt. De massive løfter fra 1989 om at markedsøkonomi og EU-medlemskab straks vil løse alle problemer (og Ukraine er idag i samme situation) - blev ikke indfriet.
EU-medlemskabet førte derimod til at Østeuropa skulle åbne sit marked for vestlige investorer (som ikke kom som filantroper). Man skulle nu også tage imod flygtninge og overholde diverse EU-direktiver, hvilket ikk er populært. Drømmen fra 1989 om at blive herre i eget hus er nu erstattet af skuffelse over EU-diktater.
Holdningen til EU splitter
Holdningen til EU splitter både venstre- og højrekræfterne. Og valgkampen i Ungarn blev ikke en konfrontation mellem venstre og højre. Ungarns splittede venstrefløj havde svært ved at komme til orde i de konventionelle medier, men brugte dog flittigt sociale medier. To partier, der er tilknyttet European Left, valgte overfor den massive højrebølge, at indgå i bred alliance med socialisterne, to miljøpartier og andre. De opnåede samlet 19 pct. af stemmerne. Det kommunistiske Arbejderparti opstillede på egen liste og fik 0,3 procent.
Valgkampen var domineret af indbyrdes kamp på højrefløjen. De nationalkonservative på den ene side og liberalistiske globalister med støtte fra den ungarskfødte amerikanske investor og børsspekulant George Soros på den anden.
Denne farverige mand har støttet flere østeuropæiske statskup i form af "farverevolutioner". Og ifølge Fidesz havde Soros også denne gang hyret aktivister til at fremme endnu en fløjlsrevolution til gavn for mere magt til global business.
Soros har betegnet Orbans regering som antidemokratisk og mafiastyret. Og selv om mange ungarere deler denne anklage, så stemte de alligevel på Orban og Jobbik – og ikke på Soros` liberalistiske tilhængere.
BBC fremhæver, at Orban ikke bare er en kendt euroskeptiker og imod EU-integration, men endda har udtalt sig rosende om Putin! Og værre kan det jo ikke blive.
Orbans indgreb over for retssystemet og begrænsningerne i mediefriheden vægtes ikke højt i den brede befolkning og slet ikke i provinsen. Netop udenfor Budapest har Fidesz størst opbakning.
En valgdeltagelse på 68 procent ses som høj i Ungarn og er udtryk for vælgernes bekymring. Akkurat som ved valget i Rusland, gav massiv udenlandsk pres modsat effekt. Vælgerne foretrak en stærk national leder, hvilket dog kan få alvorlige konsekvenser – for venstrefløjen og alle andre oppositionskræfter.
Jo mere Vestens elite vil ydmyge og tvinge de enkelte stater, desto større bliver befolkningens trang til at samles indad omkring en stærk leder eller om politikere med skarp retorik. Og det gælder ikke kun Rusland og Ungarn.
Vestens selvfede ledere påråber sig monopolet på demokratiske værdier, mens de i praksis griber til hetz, sanktioner, agressiv fremfærd og militarisering. De har ikke løsningen – men udgør selv en del af problemet. Derfor er det vigtigt med støtte til alle venstrekræfter og antifascister i disse lande.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278