Dinosaurernes liv - både deres eksistens og deres forsvinden - har altid været omgærdet af en vis mystik. I bestræbelserne på at opklare dette mysterium har dusinvis af teorier været lanceret. Blandt mange andre en teori om tyngdekraften.

Man undrede sig nemlig over, at så store dyr overhovedet havde kunnet fungere, deres vægt taget i betragtning. Det blev derfor foreslået, vistnok omkring 1950, at tyngdekraften havde været mindre på dinosaurernes tid.

En radikal, men også logisk løsning.

Problemet var imidlertid, at ingen gav en plausibel forklaring på, hvordan noget så stabilt og fundamentalt som tyngdekraften skulle have forandret sig. Ingen, hverken zoologer eller palæontologer eller andre, pegede på den mekanisme, eller én mekanisme, der kunne have ændret tyngdekraften.

Tyngdekraften

Det var naturligvis en afgørende brist ved denne teori, der derfor stille og roligt gik i glemmebogen igen.

I den følgende teori vil der dog blive gjort rede for, hvorledes tyngdekraften kan forandre sig, ligesom jeg i det hele taget vil tilslutte mig teorien om den svage tyngdekraft som en afgørende faktor i dinosaurernes tidsalder.

Nu ved man, at Jorden roterer rundt om sig selv, og altid har gjort det. Men man ved også - undersøgelser har påvist dette med sikkerhed - at den langsomt taber fart. Ikke meget, men lidt.

Tyngdekraften var meget mindre dengang end i dag.

Det vil sige, at i den mesozoiske tidsalder, dinosaurernes æra, roterede den hurtigere rundt end i dag - hvilket netop havde betydning for tyngdekraftens størrelse.

Dette både fordi Jordens facon var anderledes (den var ellipsoideformet, hvilket giver en mindre tyngdekraft), og på grund af centrifugalkraften, der mere eller mindre ophævede gravitationen.

Ved hurtig rotation må disse forhold have haft udpræget effekt, således at tyngdekraften var meget mindre end i dag. Dette  betød, at dinosaurerne ikke vejede meget, selv om deres masse i tons var stor.

Men efterhånden som forholdene blev som i dag, har deres tyngde været for stort et handicap, og de uddøde. Jo fladere Jorden har været, des mindre har tyngdekraften været - og jo kortere har døgnet været.

Et zoologisk bevis

Beviset for denne teori synes klart nok. Det er nemlig beregnet, at dinosaurernes ben ikke var stærke nok til at bære disse store dyr. Vel at mærke med den tyngdekraft, der eksisterer i dag. Derfor må der simpelthen have været mindre tyngdekraft dengang.

Dinosaurernes ben ikke var stærke nok til at bære disse store dyr.

Og mindre tyngdekraft kan vel kun forklares som ovenfor beskrevet. 

Et tydeligt eksempel på forskellen på knogledimensioner dengang og i dag får man, hvis man sammenligner en brachiosaurus, en af de største dinosaurer, med en elefant. Efter knogledimensionerne burde brachiosaurus have vejet cirka fem gange så meget, 25 tons, men efter størrelsen 16 gange så meget, 80 tons.

Tyngdekraften har altså kun været cirka en trediedel af i dag.

Et andet kraftigt indicium på Jordens ændrede rotationstid - og dermed ændrede form - er de mange bjergkæder på denne planet.

Rotationen

For det er naturligt, at bjergkæder vil dannes, når jordskorpen ændrer facon. En omdrejningsellipse har et større areal end den tilsvarende kugle med samme rumfang. Det vil sige, at efterhånden som Jordens rotation ændrede sig, blev overfladen mindre.

Den pladsmangel, som således opstod, gav derfor anledning til forskydninger og foldninger, altså til at bjergkæder og højdedrag dannedes - grundlaget for kontinenterne.

Jordens alder blev tidligere forsøgt beregnet ved at måle saltindholdet i oceanerne og ved at måle den årlige tilførsel af salt fra floderne. På denne måde blev Jordens alder anslået til 90 millioner år. Med direkte observationer kan man måske danne sig et indtryk af Jordens alder.

Med meget nøjagtige "atomure" har man således gennem en årrække kunnet konstatere, at det hvert år har været nødvendigt at indføje ét sekund eller to som "skudsekunder" for at få disse nøjagtige ure og Jordens rotation til at stemme overens.

Det kunne tyde på en opbremsning meget større end den i dag officielle beregning.