Menneskets historiebærende natur gør, at alle mere eller mindre bevidst danner sig fortællinger om skabelsen, historien og vores aktuelle skæbne. De giver mening i livet.

Fælles for socialister er, at vi definerer det som en del af vores skæbne at vride menneskeheden fri af den krisebefængte kapitalisme. Det kræver en anden fortælling om mennesket end det eksisterende økonomiske systems.

"Giv mig det, som jeg ønsker, og du skal få det, som du ønsker, er meningen med alle tilbud af denne art. Og det er på den måde, at vi erhverver langt den største del af de goder fra hinanden, vi har behov for. Det er ikke på grund af slagterens, ølbryggerens eller bagerens godgørenhed, at vi forventer at få mad på bordet, men fordi dette er i deres egen interesse.

Vi henvender os ikke til deres menneskekærlighed, men til deres selviskhed, og taler aldrig til dem om vore egne behov, men om deres egen vinding. Kun en tigger vælger først og fremmest at forlade sig på sine medborgeres menneskekærlighed …"

Adam Smiths menneskeopfattelse

Sådan formulerer den økonomiske liberalismes fader, filosoffen og økonomen Adam Smith (1723-1790) den økonomiske videnskabs grundlag i sit banebrydende værk: "Nationernes velstand". Denne beskrivelse af "det økonomiske menneske" står ved magt i den borgerlige økonomi.

Adam Smith når frem til, at egennytten eller egoismen er ledetråden for, hvad vi afviser og accepterer. Den er tilskyndelsen til, at mennesker bytter, sælger og køber til markedsprisen - eller afholder sig fra det, hvis det ikke er til de handlendes gensidige fordel.

Egoismen bliver således en naturlig samfundsmæssig dyd. Han argumenterer derefter for, at det skaber den størst mulige velstand. Og størst mulig velstand er en almen eller fælles interesse.

Adam Smith er præget af sin tids gennembrud inden for naturvidenskaben og ikke mindst Isaac Newtons mekaniske fysik. Naturvidenskaben vil til forskel fra tidligere tiders mere spekulative naturfilosofi kun beskæftige sig med, hvad der kan observeres i naturen og ved eksperimenter. Den bygger på det målbare, logisk og matematisk korrekte. Videnskaben formulerer på dette positivistiske grundlag naturlove.

Det store spørgsmål er, om Adam Smith finder sandheden om menneskets natur.

Det store spørgsmål er, om Adam Smith finder sandheden om menneskets natur. Eller om han i virkeligheden finder den måde, den dengang mere og mere kapitalistiske markedsøkonomi fungerer på og naturligt sætter sit præg på mennesket, der får succes, hvis det forstår og følger markedsøkonomiens mekanismer? Gør det sidste sig gældende, kan man sige, at den borgerlige, økonomiske videnskab forvandler sig til en ideologi.

Samfund og menneske

Diskussionen af, om en socialistisk vej er en mulighed, havner i reglen i en diskussion af menneskets natur. Har Adam Smith ret i sine antagelser, eller er han blot en liberalistisk ideolog?

Fortællinger om menneskets natur knytter sig gerne til spørgsmålet om menneskets oprindelse, hvis man ikke som Adam Smith på positivistisk vis blot konstaterer - ud fra en bestemt adfærd uden nærmere overvejelser over dens oprindelse - at sådan er vi. En fortælling om menneskets oprindelse er indstøbt i enhver livsanskuelse, uanset om den er religiøs, filosofisk eller ideologisk, hvis vi tillader os at se bort fra den positivistiske.

Skal vi argumentere for, at et socialistisk demokrati ikke strider mod menneskets natur, så skal vi argumentere for, at mennesket er skabt til at indgå i fællesskaber. Vi må fremme et andet menneskesyn end Smiths.

Vi må skabe en ny - naturligvis videnskabeligt funderet - skabelsesberetning, der bygger på, at det er samfundet, der skaber mennesket, og at dette har sat sit præg på vores natur - vel vidende, at lige så snart mennesket er skabt, så er det også mennesket og dets relationer, der skaber samfundet.

Forestillingen om, at det er samfundet, der skaber mennesket, forstået som arten homo sapiens, indebærer, at samfundet eksisterer forud for mennesket.

Altså, i begyndelsen var samfundet.

Fælles forsørgelse

Samfundets oprindelse må sandsynligvis søges i flere forhold:

Det er normalt for alle mennesker at spise sammen. At forløberne for mennesket får frigjort forlemmerne til at bære bidrag til fælles måltider, er vigtigt for udviklingen af en fælles forsørgelse af en gruppe eller flok.

At hannerne bidrager til mere end deres egen fødeforsyning, skaber muligheden for en lang barndom uden at øge afstanden mellem hunnernes fødsler. Menneskelinjens lange barndom betyder, at en meget ufuldstændig nyfødt med årene kan udvikle sig til et intelligent, fleksibelt og multifunktionelt væsen, om end også før-mennesket et stykke tilbage i evolutionen hele livet igennem vil være ufuldendt. På mange måder er mennesket og dets forløbere den evige dyreunge.

Den genetisk betingede skabelse af et nuanceret sprog befordrer kompleksiteten, styrker konflikthåndteringen og sammenhængskraften i samfundet. Sproget supplerer abernes sociale pelspleje og evne til at signalere. En snak fungerer mellem to mennesker, men i modsætning til den sociale pelspleje også i en gruppe.

Formidlingen af viden om fødekilder har en god støtte i sproget. At kunne abe efter er fint, men et sprog er et rigtigt godt supplement i den forlængede barndoms læreprocesser. Man lærer at skaffe føde, anvende og fremstille redskaber.

Og frem for alt, man tilegner sig de genetisk betingede, men samfundsskabte normer og sociale strukturer. Med udviklingen af sproget opstår de fælles fortællinger, der bærer normerne og de sociale strukturer, fordi sproget former vore tanker, gør os i stand til at reflektere og skaber vores historiebærende natur.

Anerkendelse

Samfundet skaber, og gennem sproget formulerer menneskelinjen efterhånden, en klar jeg-opfattelse og identitet i forhold til andre mennesker. Jeg'et kommer til at eksistere i kraft af, at vi gennem sprog og billeder danner os klarere og mere langsigtede forestillinger om fremtiden – blandt andet på grundlag af fortællingerne om fortiden - end noget andet dyr, og jeg derfor kan vælge blandt talrige muligheder. Vi er således i vore handlinger mindre "programmerede" af instinkter og betingede reflekser end noget andet dyr.

Jeg-opfattelsen og identiteten supplerer flokinstinktet med et meget menneskeligt behov for anerkendelse. 

Jeg-opfattelsen og identiteten supplerer flokinstinktets lyst til at søge og være sammen med artsfæller med et samfundsdannende, meget menneskeligt behov for anerkendelse. Behovet for anerkendelse regulerer andre (egoistiske) lyster, der isoleret set kan være nyttige for den enkelte, men på den anden side er samfundsskadelige. Behovet for anerkendelse gør, at vi kan være selvkritiske og formulere sider af os selv, vi bryder os mindre om.

Behovet for anerkendelse kan markere sig som jagten efter prestige og status. Det er populært at tale om menneskets umættelige egoistiske behov og umådelige grådighed, men det dækker over særlige historiske samfundsformer, hvor magtdemonstrationer, et umådeholdent luksusforbrug, pomp og pragt giver anerkendelse i de små og store samfund, den enkelte er en del af.

I andre samfund og eventuelle delsamfund er det den altruistiske delen ud, der mere entydigt behersker den måde, mennesket får anerkendelse på.

Samfundsudviklingen

Et logisk udgangspunkt for min igangværende fortælling om samfundet og mennesket er, at de første menneskers avancerede opfattelse af omverdenen - takket være den tankekraft, sproget udvikler - ubønhørligt kræver forklarende fortællinger om årsager og følger. Nogle er knyttet til dagliglivets erfaringer. Andre er mindre gennemskuelige og bliver formuleret i det, vi forstår som et religiøst sprog, og giver anledning til en religiøs praksis.

Fortællingernes styring af normerne i de tidlige samfund er omfattende. Menneskene vælger mindre frit, end vi gør. Deres jeg og individualitet er mindre fremtrædende. De er i højere grad ét med samfundet og med naturen. Ting handler ikke så meget om dem selv. De er ikke så meget for sig selv.

Den stærke normstyring er ikke altid fornuftig. Men det er med til at udvikle et stærkt og levedygtigt samfund, at den frie vilje, som sprog og bevidsthed skænker os, ikke bliver en løssluppen gøren, som man vil.

Kriser kan give anledning til ulydighed mod traditionerne. De kan skabe konflikter, nye opfattelser og kreative forandringer af praksis. Sådan er det.

Landbrugsrevolutionen og landbrugssamfundene er menneskehedens svar på lokale økologiske kriser i kølvandet på, at den sidste istid slutter. Landbrugssamfund skaber for alvor muligheden for at ophobe rigdomme og for at udvikle ejendomsret, udbytning og statsmagter. Dette realiseres i nogle landbrugssamfund og udfolder sig i de civilisationer, der bringer menneskene ind i historisk tid.

Denne fortælling om mennesket og samfundets opståen angriber Adam Smith og ligesindedes ideologi. Nye fortællinger om skabelsen, historien og skæbnen kan således være med til at styrke kampen for socialistiske veje ud af krisen.

Per Bregengaard er bogaktuel med ”En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen – et bidrag til politisk dannelse og personlige livsanskuelser i det 21. århundrede”.