Den havde stået midt på marken i dagevis, mejetærskeren,og mindede mest af alt om et kæmpe fortidsuhyre. Under høsten var der gået ild i den, og nu var den nedbrændt til akslerne. Når assurancen har talt, bliver den fjernet og sikkert solgt som gammelt jern til kina.

Bad luck – det er bare en forsikringssag. De store moderne landbrug regner ikke en brændt mejetærsker til to millioner – det er bare en parentes som en død gris. Der er ingen selvransagelse. Blev der nu udvist rettidig omhu?

Pesticider, møg og kunstgødning fyger om ørerne på os, og vi bliver tvunget til at spise bøndernes elendigt fremstillede mad.

I mosen blev et affaldsbål antændt i pinsen. 35 dage efter kom der stadig giftig røg fra asken. Bønder har ingen pli – jeg ved det – jeg har selv været der. I landbruget har man altid sagt: åh, herregud – den smule gift. Det er kynisk. Bønder har ingen empati.

Hvorfor hadede Holberg bønder? Han regnede dem ikke. Bønder er stadig upopulære. Hvad kender bønder til Descartes og Rousseau? Ingenting! De kender Anders Andersen, H.O.A Kjeldsen og Fogh – og måske Adam Smith.

Filosofi er ikke en del af en effektiv verden – og slet ikke på landbrugsskolerne. Intellektuelt befinder vi os på regnormestadiet. Går bønderdrenge på højskole nu om dage? Eller dyrker de kun traktortræk og landbostrip?

Tåler ikke kritik

Vi bliver intimideret af dem. De holder sig ikke tilbage. Rigtige bønder tåler ikke kritik. Min nabo blev truet inde i sin egen stue og af en bonde bedt om at knytte sylten. Vi bliver bagtalt ved høstgilderne. Agerhønen har levet forgæves og er næsten borte – det indikerer, at slaget er ved at være tabt: jorden er forgiftet – og vores sind ligeså. Viben og engblommen er her ikke længere. Bønder er verdens dårligste naturforvaltere. 

Hvorfor er det gået så skidt? Det er det, fordi nogle få ærgerrige bønder har fået lov til at skalte og valte med naturværdierne. Pesticider, møg og kunstgødning fyger om ørerne på os, og vi bliver tvunget til at spise deres elendigt fremstillede mad. Folkesundheden er på spil.

En gravid kone ringede til mig midt på sommeren og var både grådkvalt og desperat: de måtte leve for lukkede døre og vinduer for at undgå stanken fra en nærliggende svinefabrik.

Ydermere var hun nu nervøs for at påvirke sit ufødte barn med giftig luft og mangel på ilt. En kommende moder skal glæde sig over den glædelige begivenhed – ikke bryde sammen i krampegråd grundet en afstumpet nabo.

Resistente bakterier

Vækst er blevet det vigtigste begreb i vores verden – ikke mindst blandt bønder. Man piner en griseso til at avle flere og flere smågrise. Og man piner de små grise til at kunne vokse hurtigere og hurtigere. De bliver syge. Syge dyr kan man ikke spise. Bønderne fylder mere antibiotika på dem – det er en skrue uden ende. 

Nu skaber det voldsomme forbrug af antibiotika resistente bakterier. Vi er blevet tvunget til at acceptere underlødig mad produceret under uetiske former – på bekostning af folkesundheden. En lungebetændelse er atter blevet en yderst alvorlig sag.

Det var bedre i gamle dage. Vel var livet mere slidsomt – vand skulle bæres, heste spændes for og leen skærpes. Men tilfredsheden var yppigere. Man var stolt over at kunne levere mælk, kød og æg af en lødig kvalitet. Og i landbohjemmet var man nærmest helt selvforsynende med de basale fødevarer. Nu køber også landmanden selv – eller hans husstand – de allerfleste varer i supermarkedet – pakket ind på behørig vis.

Stavnsbåndet genindført

Naboen er smed. Han har jagten hos den lokale storbonde. Han brokker sig ikke – han lever med stanken. Sådan er det bare på landet. Og han er lidenskabelig jæger. Jæger og hund passer jagtreviret. Og smeden lapper bondens mejetærsker. Der skal ikke brokkes over noget.

En anden nabo mener han har mistet 25 procent af husets værdi. Da han er omgivet af stinkende svinefabrikker til alle sider, kan huset aldrig sælges. Stavnsbåndet er genindført. Akkurat som på Holbergs tid. Det er røveri ved åbent dagslys.

Landbrugslobbyen er meget magtfuld. På bøndernes slot – Axelborg – finder man nogle af Europas dygtigste og mest udspekulerede advokater – eller i hvert fald er kontakten til dem til stadighed intakt. Kommunerne er sat skakmat af landbruget.

De gamle familier fra Holbergs tid har stadig en rolle at spille. Tolvmandsforeningerne findes skam stadig. En enkelt opringning kan betyde glæde eller ruin for en hel familie på landet.

Hvem passer på Danmarks natur? Det gør Danmarks Naturfredningsforening. Nej, ikke længere. Den gamle forening med de gyldne løfter er kun skyggen af sig selv. Mange lokalforeninger er blevet inficeret af bønder og deres venner. Selv foreningens præsident er landmand. Hvor uvildigt er det?

Jeg må bede medlemmerne melde sig ud af naturfredningsforeningen og skabe noget nyt.Tiden er ikke inde til jernbanesabotage og skibskatatrofer, men flere og flere bruger den skarpe pen mod bondemagten. Kaj Munk og Poul Henningsen kunne pirre den store tiger – det samme kan vi andre. Vi har ikke pligt til noget som helst – men vi har endnu ret til at ytre os.

Vi mangler en egentlig landbo- og jordreform. Bonden ejer ikke længere sit landbrug. Han er der ofte kun på bankens nåde. Han har fået status af direktør. Og begreberne I/S, APS, A/S og andre sindrige konstruktioner breder sig som en pest over landet.

Den store samlede gældsbyrde i landbruget på op mod 400 milliarder kroner sendes videre til de nye ejere. De dårligst funderede banker er allerede brudt sammen. Tabene tørres af på alle andre borgere.

Fremtidens landbrug er et økologisk landbrug fordelt på mange flere hænder. Naturligvis et fuldt mekaniseret landbrug, men med langt mere hensyntagen til den natur, vi alle er så afhængige af. Således bliver vi alle gladere og sundere – det må de forstå inde på Axelborg.