Vi har før været vidne til, at organisationer, der er oprettet af USA's militære efterretningstjenester eller fonde, pludselig ender med at blive erklæret for fjender.

Nogle af disse organisationer udviklede sig til at at blive ufølsomme over for diktater fra USA-imperialismen, og nogle kunne ikke affinde sig med at være blevet sat ud af spillet af USA som forældede.

En alliance med imperialismen imod reaktionære kræfter må vi fordømme på det kraftigste. En alliance med reaktionære kræfter mod imperialismen må vi også fordømme. 

Der har været tilfælde, hvor de blev sat på terrorlisten, og tilfælde, hvor de blev identificeret som virkelige trusler.

ISIS – Islamisk Stat i Irak og Syrien – er ikke nogen af delene. ISIS er ikke ude af kontrol. Vi kan sige, at ISIS med sit nye navn, Islamisk Stat, tjener USA's interesser på bedste vis.

Fordele for USA

Uncle Sam kan virkelig ikke ønske sig mere fra en væbnet styrke, han selv har skabt, når:

– USA og Iran kan tale sammen ved forhandlingsbordet uden at beskrive hinanden som "fjender" og de kan udse sig fælles måder at samarbejde mod ISIS på. Obama-administrationen er i stand til at bringe mullahstyret i Teheran til forhandlingsbordet og sammensætte en "strategi.

– Forskellen mellem "moderat islam" og "radikal islam" er blevet tilpas udvisket. ISIS brug af vold har udjævnet opfattelsen af forskellene mellem politisk islam og væbnet fanatisme, ja, så glemmer en stor del af verden de reaktionære fremgange, der sker over et stort geografisk område.

– ISIS kan erklære, at det ikke blot eksisterer i de arabiske stater, men også i Tyrkiet og endda i de europæiske lande. ISIS kan være med til at genopbygge offentlighedens "fælles trusselsopfattelse", som får den vestlige alliance til at holde sammen.

– En USA-ledet alliance kan for første gang nogensinde kan stå som legitim og sympatisk – som en sand befrier.

– Truslen fra ISIS får offentligheden til at glemme USA's og Vestens fiasko i Syrien, så alle kommer med om bord og gennemfører de politiske ændringer, som denne fiasko kræver. Det hjælper med til at skjule krigsforbrydelser, begået af Obama og andre i Syrien.

– ISIS kan ændre magtbalancen i Irak på én dag, så al snak om Irak som et samlet, stabilt land forstummer – og der bliver lagt op til en opdeling af Irak.

– Muligheden for at forskellige kurdiske grupper handler sammen øges, takket være ISIS. Lederskabet i Nordirak styrkes, trods dens manglende rygrad i de første dage (Vi har mange grunde til at hævde, at Barzanis (1) styrker ikke gik imod ISIS, der gavnede USA.

Ja, hvad mere kan Uncle Sam forvente sig?

Ingen alliance med imperialismen

Den arabiske verden finder ikke længere situationen overraskende. De kurdiske peshmergaer, der er trænet af USA, bekæmper ISIS-morderne med amerikanske våben. Bomber fra USA vil lande på en af siderne.

Islamisk Stat har skabt den nødvendige energi til USA's store forandringsplan for Mellemøsten, der blev startet med det "arabiske forår", men som ramte muren i Syrien.

Men ISIS' vold er så grusom, at USA's rolle i konflikten ikke bliver belyst tilstrækkeligt.

Idag står menneskeheden tilsyneladende forenet mod barbari. Men samtidig er styrken i parolen, "Barbari eller socialisme" – som igennem årtier har fastholdt sin kraft – nu fordampet i en atmosfære af sand tragedie, hvor tusindvis er blevet tortureret, halshugget og levende begravet. 

Parolen er i stedet, Forén jer mod barbariet! Forén jer med USA! 

Skal vi acceptere dette? 

Det faktum, at det var USA, der styrede ISIS, bliver idag fejet bort med påstanden om, at det er en ren konspirationsteori. Skal vi tolerere denne påstand? 

Skal vi være acceptere den trivielle forklaring om, at USA støttede ISIS, men nu er de kommet ud af kontrol"? 

ISIS er et nyt 9/11

ISIS er en skjult USA-operation. Det er et bedre udtænkt end 9/11-angrebet. Det er resultatet af "kreativt kaos-strategien". 

Vi må ikke bedrage os selv ved at tro, at USA ikke har en chance for succes, eller at USA fejler – og at ingen af deres planer vil lykkes.

Lad os ikke glemme, den største plan for de imperialistiske kræfter er opretholdelse af den eksisterende orden. Der er ikke andre større planer, der rækker ud over denne plan eller kan erstatte den.

En alliance med imperialismen imod reaktionære kræfter må vi fordømme på det kraftigste. En alliance med reaktionære kræfter mod imperialismen må vi også fordømme på det kraftigste.

En af af konsekvenserne af dette er på hjemmefronten at adskille ​​sekularisme fra markedet. Hvis præsident Erdogan (2) stadig kan slynge rundt med trusler om sig, er årsagen ikke manglen på en bred front mod ham. Det sker ene og alene på grund af den principløse og holdningsløse anti-Erdogan-stilling blandt flere politiske kræfter. Dét, der gør Erdogan til den, han er, bliver slet ikke undersøgt.

Noter:

*1. Massourd Barzani er præsident for irakisk Kurdistan og leder af Kurdistans Demokratiske Parti (KDP).

2. Recep Tayyip Erdogan er Tyrkiets premierminister.