Den 16. november havde den kurdiske by Amed (på tyrkisk Diyarbakir) usædvanlige gæster sammen med den tyrkiske premierminister Erdogan, nemlig Massoud Barzani, præsident for Kurdistans Regionale Regering i Irak og den kurdiske musiker Sivan Perwer, der i 37 år har levet i eksil. De var de vigtigste gæster, endda vigtigere end Erdogan.

Selv om tyrkiske medier har præsenteret dagen som en historisk dag i forhold til en fredelig løsning af det kurdiske spørgsmål, er kurdernes skepsis over for AKP-regeringens reelle intentioner vokset, mens håbet hos de fleste kurdere forbliver minimal. Denne skepsis er selvfølgelig ikke uden grund, og det vil jeg forsøge at præsentere her.

Historisk møde for hvem?

Den kurdiske sanger Sivan Perwer var for første gang efter 37 år i eksil hjemme i Nordkurdistan, og Barzani var i Amed for første gang i 21 år.

Dagen var sådan set historisk på mange måder. For blot fem år siden blev Barzani i Tyrkiet betragtet som en trussel mod landets eksistens, og derfor blev han omtalt af tyrkiske politikere - heriblandt Erdogan - med en masse nedgørende titler, såsom peshmerga (kurdiske kriger), klanens overhoved med mere.

Men nu blev han modtaget som den kurdiske præsident med rød løber og det hele. Ikke nok med det, så har den tyrkiske ministerpræsident for første gang brugt ordet Kurdistan for at påpege Kurdistans Regionale Regering i Irak. På et overordnet plan skal der derfor ikke herske tvivl om, at kurderne har fået en historisk anerkendelse.

Men hvorfor netop nu?

Uden tvivl var Sivan Perwers ankomst til byen et meget vigtigt element, der gjorde dagen historisk. En kurdisk sanger, som har valgt at tilbringe sit liv i eksil på grund af, at han ikke måtte synge på sit eget sprog, var efter 37 år vendt tilbage til sit land.

Med sin særlige stemme har han brugt sit liv i eksil til at gøre opmærksom på kurdernes forfærdelige skæbne med krig, undertrykkelse og massakrer. Med sangen "Kine em" ( hvem er vi?), hvis ord stammer fra den største marxistiske, kurdiske digter Cigerxwin, har Sivan Perwer fået sin særlige plads i kurdernes hjerter.

Med sin særlige stemme har han brugt sit liv i eksil til at gøre opmærksom på kurdernes forfærdelige skæbne med krig, undertrykkelse og massakrer.

Han er ikke kun en pragtfuld musiker med en stor stemme og god performance, men han var og er stemmen for kurdernes opråb om et frit og ligeværdigt liv. Tilbage i 1985 markerede Perwer sig yderligere med sangen Halabja, som handler om massakren i byen Halabja, hvor Saddam Hussain har massakreret over 5000 kurdere ved at bruge kemisk våben.

I sangen opfordrede Perwer samtlige kurdiske ledere i fire dele af Kurdistan til at forene sig mod kurdernes fjender, der forsøger at udrydde dem. Netop sangen Halabja har i mange år været forbudt i Tyrkiet, ligesom Perwers plader var strengt forbudte at eje. De var og er et lovligt grundlag for en arrestation og endda fængsling.

Er freden egentlig etableret?

For tre år siden gjorde den siddende tyrkiske regering gjort sig umage for at få Sivan Perwer tilbage til Tyrkiet, hvor han kunne være en del af det statsstyrede kurdiske TV TRT6. På trods af adskillige forsøg kunne AKP-regeringen ikke overtale Perwer, som insisterede på, at han først ville vende tilbage til Tyrkiet, når freden er etableret.

Så tænker man om freden nu overhovedet er etableret, siden Sivan Perwer netop nu vælger at komme tilbage? Det er et godt spørgsmål.

Er det egentlig en fredelig løsning, som AKP gerne vil bidrage til, eller er der tale om en målrettet investering i forhold til de lokale valg i marts 2014?

Siden den historiske Newroz den 21. marts, igen i byen Amed, er der desværre ikke taget de skridt fra regeringens side, som skulle sikre, at fredsprocessen skrider frem. Efter snart otte måneder, er der ikke sket en forbedring, der kunne indikere regeringens fortsatte vilje til en fredelig løsning, på trods af, at PKK har tilbagetrukket de fleste af sine tropper uden for den tyrkiske grænser

I dag sidder der fortsat tusindvis af politiske kurdere i de tyrkiske fængsler, heriblandt tre kurdiske folkevalgte. Efter to år har man endnu ikke stillet de ansvarlige, der stod bag Roboski-massakren, til ansvar. Det var en massakre, hvor 34 kurdiske børn og unge  blev bombet af det tyrkiske flyvevåben.

Desuden har den tyrkiske regering, ikke som det var ventet, taget det skridt, der kunne demokratisere landets forfatning, hvor kurdere sammen med andre folkeslag får sine sproglige og kulturelle rettigheder garanteret.

Spil for galleriet

Netop regeringens manglende vilje og handlinger har medvirket til, at PKK valgte at indstille tilbagetrækningen, imens våbenhvilen dog fortsætter. Med dette perspektiv bør enhver nu stille disse kritiske spørgsmål: Hvad er det, der gør at AKP-regeringen netop nu arrangerer sådan et stort show, hvor kurdiske personligheder tager aktivt del?

Er det egentlig en fredelig løsning, som AKP gerne vil bidrage til, eller er der snarere tale om en målrettet investering i forhold til de lokale valg i Tyrkiet i marts 2014?

Hvorfor er det netop nu, AKP anser Barzani for at være en vigtig aktør? Hænger det sammen med, at AKP anser Barzani som en vigtig alliancepartner i forhold til at forhindre kurderne i Rojava (Vestkurdistan, Nordsyrien) i at danne deres egen stat?

Dette spørgsmål er bestemt relevant, når mødet for nylig mellem Erdogan og Barzani er mundet ud i en enighed, som netop handler om at forhindre udviklingen i Rojava mod en selvstændig stat?

Spørgsmålene kunne blive rigtig mange. Jeg kan dårligt nok nå at stille dem. Samtlige spørgsmål bærer præg af den skepsis, der eksisterer hos de fleste kurdere.

Selv om jeg som enhver kurder vil tro på, at der fortsat er håb for en fredelig og demokratisk løsning, så er dette håb desværre rimelig minimalt. Til sidst kan jeg ikke lade være med at sige, at jeg ville ønske, at Sivan Perwer ikke havde taget del i dette spil for galleriet.

Og skulle der komme mere positivt og konstruktivt frem i den kommende tid efter mødet i Amed, vil det være glædeligt. Men det kræver reelle demokratiske tiltag fra AKP i forhold til kurderne.

Med håb om mere fred.

Ibrahim Benli er redaktionsansvarlig for den dansk-kurdiske webavis nudem.dk