13 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

For et andet og bedre Danmark

For et andet og bedre Danmark

Den borgerlige regerings sparepolitik hænger sammen EU's nyliberalisme, som driver landene ud i fattigdom og arbejdsløshed. Vi må skabe en anden vej.

Der hersker dyb uenighed om fordelingspolitikken i blå blok. Liberal Alliance og de konservative vil have lettet topskatten, hvilket Dansk Folkeparti har erklæret sig som modstandere af.
FOTO: Liselotte Sabroe / Scanpix
1 af 1

Venstreregeringen befinder sig i en meget ustabil politisk situation. Der eksisterer ingen fælles politisk platform for Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Der hersker dyb uenighed om fordelingspolitikken i blå blok. Liberal Alliance og de konservative vil have lettet topskatten, hvilket Dansk Folkeparti har erklæret sig som modstandere af.

Skal regeringens ustabile situation udnyttes, forudsætter det en åben debat i arbejderbevægelsens organisationer samt i græsrodsbevægelser som Velfærdsalliancen.

Men skal regeringens ustabile situation udnyttes, forudsætter det en åben debat i arbejderbevægelsens politiske og faglige organisationer samt i græsrodsbevægelser som Velfærdsalliancen, der har opfordret til demonstrationer i alle kommuner.

Gennem en sådan debat kan vi finde vejen til det nybrud, der kan bringe arbejderbevægelsen og arbejderpartierne i offensiven.

En ny regerings opgaver

De fleste regeringer og især EU praktiserer en nyliberalistisk medicin med statslige besparelser, der reducerer den økonomiske aktivitet og efterspørgslen, og som skaber stor arbejdsløshed og fattigdom. Sparepolitikken har ført hele eurozonen ud i recession, og i Sydeuropa tegner der sig sociale katastrofer med voldsom fattigdom og stor arbejdsløshed. 

I Danmark bør en ny regering starte en offensiv erhvervsudviklingspolitik. Denne kan finansieres ved at udbygge beskatningen af de rigeste, der har den største opsparingstilbøjelighed. Staten bør bruge noget af provenuet til en social omfordeling til fordel for de fattigste, der har en høj forbrugskvote, der optimalt øger efterspørgslen. Det såkaldte kontanthjælpsloft reducerer derimod efterspørgslen.

Og provenuet skal især anvendes til en grøn investeringsplan. Herigennem kan staten skabe – en fuldt finansieret – kickstart med øget økonomisk aktivitet og beskæftigelse.

Der er brug for en ny erhvervsudviklingsstrategi, der bygger på offentlig-private partnerskaber med inddragelse af pensionskasser i en finansieringsfunktion. En ny statsbank – eventuelt i samarbejde med ATP eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond – som er fri af spekulationsbobler - kan også formidle den nødvendige kapital til relevante investeringer.

Den offentlige indflydelse skal sikre, at produktionen fastholdes i Danmark, og at virksomhedernes økonomiske forhold er gennemsigtige, så de betaler den lovpligtige skat. 

Finanssektoren må igen reguleres under demokratisk kontrol af Folketinget. Finanssektoren skal fokusere på sin grundlæggende samfundsmæssige funktion: formidling af relevant og nødvendig kredit til virksomheder og borgere. Tobinskatten skal søges gennemført med vores europæiske partnere.

Vækst og konkurrence

Det er vigtigt for danske lønmodtagere og for det danske samfund, at Danmark har en passende konkurrenceevne, der på sigt kan sikre fuld beskæftigelse.

I den forbindelse er det påfaldende, at den danske valutakurs slet ikke indgår i den offentlige debat om konkurrenceevnen. Professor i nationaløkonomi Jesper Jespersen, har dokumenteret, at den danske krone – i kraft af den fastkurspolitik, Schlüter indførte i 1982 – vægtet efter samhandelspartnere er revalueret med over 30 procent.

Konkurrenceevnen er naturligvis også afhængig af omkostningerne ved produktionen. Det kan derfor godt være fornuftigt at sikre en lønudvikling, der matcher en hensigtsmæssig konkurrenceevne. Men en sådan lønudvikling må være et led i en samlet fordelingspolitik, der omfatter alle indkomster, og som blandt andet sikrer, at virksomhederne ikke tiltager sig unødvendigt store avancer. Der skal være en mindsteløn, der er til at leve af.

På grund af klodens begrænsede ressourcer kan den økonomiske vækst ikke fortsætte i al evighed. Rige lande som Danmark skal indstille sig på en balance, hvor vi på grundlag af fuld beskæftigelse, et solidt velfærdssamfund og en høj grad af social og økonomisk lighed prioriterer andre værdier end materiel vækst. 

I dag stopper demokratiet ved virksomhedsdøren. Der skal være større åbenhed omkring virksomhedernes økonomi, hvor både de ansatte og offentligheden har indsigt i de økonomiske forhold og kan påvirke dem. Her skal fagbevægelsen spille en væsentlig rolle. Demokratiet skal udbygges, så det også omfatter økonomien, der er helt fundamental for den enkeltes livssituation.

Det nære politiske mål

Arbejderpartierne må også kæmpe for bedre økonomiske rammer for kommunerne og regionerne – for eksempel med en real vækst på to procent. – i forbindelse med kommuneaftalerne mellem regeringen og KL. Loftet over kommunernes anlægsinvesteringer skal forhøjes.

Demokratiet skal udbygges, så det også omfatter økonomien, der er helt fundamental for den enkeltes livssituation.

Det er også vigtigt at sikre et konstruktivt samspil mellem fagbevægelsen og arbejderpartierne. De regionale LO-organisationer er vigtige samarbejdspartnere. Dette samspil kan udmøntes i et fælles projekt for en progressiv velfærds-, beskæftigelses- og miljøpolitik i kommunerne baseret på borgerinddragelse, der kan involvere lokalsamfundenes ressourcer.

Målet er et flertal bestående af Socialdemokratiet, Alternativet, SF og Enhedslisten. Det forudsætter et langt, sejt træk og en debat om, hvordan vi får skabt det fornødne politiske opbrud sammen med fagbevægelsen. Det er hensigten med dette oplæg at stimulere og bidrage til denne debat. Vær med i den!

I Netværk for Velfærd og Demokrati vil vi gerne opfordre til lokale fællesmøder mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet og fagforeninger samt græsrødder som f.eks. Velfærdsalliancen. Det kan føde mange ideer og forslag. Vi vil gerne samle de mange forslag til politisk løsning af krisen til drøftelse på en større konference i 2016.

Hardy Hansen, tidligere formand for SiD og MF for Socialdemokratiet, Kim Davidsen, arkitekt, medlem af Socialdemokratiet, Kjeld Aakjær, medlem af Socialdemokraternes Internationale Udvalg, Klaus Mygind, formand for SF's gruppe i Borgerrepræsentationen, Lars Hutters, tidligere fællestillidsmand, Niels I. Meyer, professor emeritus og medforfatter til "Oprør fra Midten", Ole Thorbek, økonom, Pernille Frahm, tidligere MF for SF, Villo Sigurdsson, forhenværende borgmester (VS), medlem af SF.

Forkortet af redaktionen

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. jun. 2016 - 09:34   14. jun. 2016 - 09:40

Kronik

af Netværk for Velfærd og Demokrati