Året 2015’s fantastiske begivenhed, det store NEJ ved afstemningen om at afskaffe retsforbeholdet i EU giver forhåbentlig ja-partierne stof til eftertanke. Desværre er jeg bange for, at det bliver tolket forkert. Det store nej viser jo, at der virkelig er en folkebevægelse mod EU, for nej-sigerne kommer fra mange forskellige partier - både dem, der har anbefalet et ja og dem, der har anbefalet et nej.
Socialdemokratiet skulle måske skifte politik i forhold til EU og lade Venstre om at kappes med DF om at være det mest fremmedfjendske parti.
Jeg ville ønske, at Socialdemokratiet ville slippe deres EU-begejstring. Jeg er ikke i tvivl om, at den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag anså det for sin største politiske bedrift, at han førte Danmark ind i det, der dengang fik forkortelsen EF. Det lykkedes ham at overbevise befolkningen om, at det var et uskyldigt handelssamarbejde, vi tilsluttede os. Hvis England var med i EF, var Danmark også nødt til at være med, for ellers kunne vi ikke sælge vores bacon til England, og landet ville få store økonomiske problemer.
Socialdemokratiets EU-politik
I dag er EF blevet til EU, den Europæiske Union, og enhver kan jo se, at det er blevet til meget, meget mere end bare et handelssamarbejde. Det er jo alt andet end socialdemokratisk politik, der bliver ført i EU, og sådan som EU er opbygget, er der heller ikke nogen chance for, at det nogensinde bliver anderledes.
Socialdemokratiet har så valgt selv at føre en nyliberalistisk politik, men det efterlader jo rigtig mange vælgere, som har stemt socialdemokratisk, i et tomrum. Mange S-vælgere er gået over til Dansk Folkeparti, fordi det er lykkedes DF at fremstå som "den lille mands parti" med en social profil.
Som en af mine venner, der har stemt DF, siger: "ja, de er rigtig gode i forhold til de ældre og og til mange andre sociale spørgsmål, og så er de lidt småracistiske, men det tager vi så med". Socialdemokratiet har simpelthen fejllæst vælgerflugten til DF. De har troet deres vælgere var fremmedfjendske og har derfor i lang tid forsøgt at overgå DF i stramninger overfor indvandrere og flygtninge. Det har kun gjort vælgerflugten større.
De har ikke forstået, at det er EU, deres vælgere er trætte af. Det er for eksempel blevet gjort muligt og lovligt for fattige polske arbejdere at komme hertil og arbejde for en løn, som man ikke kan leve af i Danmark. Det har sænket gennemsnitslønnen betydeligt i mange håndværksfag. Socialdemokraterne har også gjort grin med de grænsebomme, som DF har talt om, og forsvaret det indre markeds krav om, at der ikke måtte være grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.
Hykleriet om grænsekontrollen
Det er så hyklerisk, for der er masser af kontrol ved grænsen, når det drejer sig om flypassagerer, det har bare været udliciteret til flyselskaberne. Hvis Socialdemokratiet vil undgå at blive udslettet som parti, skulle de måske skifte politik i forhold til EU og lade Venstre om at kappes med DF om at være det mest fremmedfjendske parti.
Ellers er den begivenhed, der har brændt sig fast på vores nethinde, dengang da grupper af flygtninge gik til fods på motorvejen for at komme til Sverige. Regeringen var totalt handlingslammet og lod politiet håndtere situationen.
Danmark har ført krig imod de lande, som størstedelen af flygtningene kommer fra.
Siden har den behandlet flygtningene på den dårligst mulige måde i forsøget på at skræmme dem væk. Det er ualmindeligt dobbeltmoralsk og svinsk, fordi det var Venstres statsminister Fogh Rasmussen, der førte Danmark ind i USA’s krige i Mellemøsten og Afrika.
Danske kampfly har bombet i Afghanistan, Irak, Libyen og formentlig også i Syrien. Det sidste er jeg lidt usikker på, for vi får jo aldrig at vide, hvor og hvor meget de bomber. Men Danmark har ført krig imod de lande, som størstedelen af flygtningene kommer fra.
Hvordan kan man tro, at disse krige ikke medfører flygtningestrømme og at nogle af flygtningene ikke vil komme hertil? Tingene hænger jo sammen. Det er en ulykkelig situation, men ingen taler om at skabe fred i Mellemøsten, - kun om at bruge endnu flere milliarder af kroner på nye kampfly, som kan bombe dem endnu mere.
Mit håb for fremtiden har jeg haft i Latinamerika, men nu går også denne verdensdel en usikker periode i møde. USA har igennem længere tid ført en økonomisk krig mod Venezuela. Der er blevet boret efter skifergas i hele USA, så store dele af landet er blevet ”fracket” op. Oliepriserne er faldet så meget, at Venezuelas økonomi ikke har kunnet hænge sammen. Der har været mangel på fødevarer og det har ført til at oppositionen, der er finansieret af USA, har fået et flertal i parlamentet.
Cuba, Venligboerne og skifergassen
Cuba har fået diplomatiske forbindelser med USA, efter at de fem cubanere, som var fængslet i USA i mere end 15 år blev udvekslet med amerikanske anger i Cuba. Der er kommet en cubansk ambassade i Washington DC og en amerikansk ambassade i Havana, men blokaden er endnu ikke ophævet.
Den normale samhandel med USA, som Cuba har ventet så længe på, er endnu ikke kommet. Imens er en gruppe cubanere, som ønsker at komme til USA, strandet i Sydamerika. De har solgt deres huse og alt hvad de ejede for at komme til det forjættede land, inden USA ophæver de meget gunstige love, der er for flygtninge fra Cuba. Alle cubanere, der lykkes at komme til USA, får status som politiske flygtninge, og det betyder socialhjælp, opholds-og arbejdstilladelse med det samme og ret til permanent opholdstillladelse efter et år.
Det positive finder jeg i, at der i det forløbne år, har været rigtig meget medmenneskelighed og hjælpsomhed fra danskernes side overfor de flygtninge, der er kommet til landet. Selv om regeringens politik har været så menneskefjendsk, har mange danskere engageret sig og taget godt imod dem.
Der har været en stor demonstration i Århus, hvor flygtningene er blevet budt velkommen, og der er opstået en organisation som Venligboerne.
Det er også lykkes, at få stoppet boringen efter skifergas i Nordjylland. Boretårnet er nu taget ned og det hele er jævnet med jorden. Jeg håber ikke de begynder at bore andre steder for så skal vi nok være der for at protestere. Dengang i sommer, hvor der var et-års dag for boringen, var der mødt mange op for at sige nej til skifergasboringer.
Godt nytår 2016 og godt mod til at tage fat på det nye år.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278