Der er ingen modsætning mellem det nationale og det internationale. For at være international må man have sine rødder et sted, i en kultur, i et land i, et sprog. Man kan sagtens have rødder i et andet land end det, man bor i, men ingen kan være frit svævende i verden.

Det harmer mig rigtig meget, når jeg ser racistiske og nazistiske kræfter proklamere deres danskhed – som om vi andre ikke er danske. Jeg er også dansker, ligeså meget som de er, og jeg er stadig glad for og stolt af at være dansker.

Det er mig i den grad modbydeligt at høre, hvordan højrefløjen hylder danskheden, som om de ejer den. Det gør de ikke, og de skal altså ikke have patent på fædrelandskærlighed. Heller ikke selv om meget af det danske, som jeg er stolt af, er ved at forsvinde.

Vores venlighed, åbenhed og tolerance overfor fremmede, synes jeg har fået nogle skrammer.

Den danske velfærd

Vores velfærd med gratis skolegang og statens uddannelsesstøtte, så alle uanset forældres pengepung kan få en uddannelse. Det danske sundhedsvæsen med gratis lægehjælp og hospitalsbehandling, som er for alle. Vores gode sociale sikkerhedsnet med sygedagpenge, kontanthjælp og pensioner til dem, der har brug for det.

Et administrativt system, som ikke er korrupt, hvor borgerne trygt kan henvende sig for at få offentlig service.  Alt det, som jeg opfatter som meget dansk, er blevet angrebet og forringet meget i løbet af de sidste 20 år.

Der er allerede dannet over 50 nye grænseoverskridende euroregioner.

Vore nationale symboler som det danske flag med korset og den røde farve holder jeg også af, og det ønsker jeg ikke erstattet af det blå EU-flag med stjernerne. Det danske sprog skal vi også bevare.

Vi skal selvfølgelig kunne tale andre sprog, engelsk som minimum, men også gerne spansk eller et andet sprog, ja gerne flere sprog. At vi kan tale andre sprog betynder ikke, at vi skal droppe dansk. Tværtimod, det er det sprog, vi skal lære andre sprog udfra.

Så er der kongehuset, som jeg nærmest opfatter som et levn fra fortiden. Der er jo ikke noget demokratisk ved et kongehus, og er det egentligt særlig dansk? Kronprinsen er halvt fransk og han er gift med en kvinde fra Australien. Det er et historisk islæt og en tradition, men det har ikke den store betydning, fordi kongen ikke har politisk magt. 

EU-regioner, ikke lande

Danskheden bliver fordrejet af højrekræfter, og den danske nation bliver direkte angrebet af Den Europæiske Union både fra oven og fra neden.  

I dag er det sådan, at størstedelen af den danske lovgivning bliver dikteret direkte fra Bruxelles, og Folketinget skal bare gøre det til dansk lov. Der kan ikke ændres noget, det kan ikke diskuteres, og lovene skal bare pro-forma behandles tre gange i Folketinget og gøres til dansk lov.

De nationale parlamenter får stadig mindre magt. Der er allerede dannet over 50 nye grænseoverskridende euroregioner.

I Danmark er der en Ørestadsregion, som er både dansk og svensk, og en region Slesvig, der består af Sønderjylland og Slesvig syd for grænsen. I Frankrig er man i øjeblikket ved at etablere en stor fransk-tysk region bestående af en del af det franske Alsace og tyske Bad Würtenberg.

EU støtter også, at kulturelle og sproglige mindretal bliver helt eller delvist selvstyrende. I Belgien har de ældgamle modsætninger mellem de fransk- og de flamsk talende efter det seneste valg betydet, at der er dannet to meget selvstændige regioner, hvor den fælles regering har fået mindre magt.

I 2014 er der planlagt folkeafstemninger om hel eller delvis løsrivelse af Skotland, Catalonien og måske det spanske Baskerland. I Italien har partiet Liga Nord sammen med Berlusconi åbenlyst talt for at opløse den italienske stat.

Tag danskheden tilbage

Jeg tror, de fleste danskere uanset partitilhørsforhold, ønsker at bevare et frit og uafhængigt Danmark, hvor vi kan bevare det danske demokrati, dansk kultur og sprog. Vi vil gerne samarbejde i Europa og have et handelssamarbejde med de øvrige europæiske lande, men vi ønsker ikke at blive opløst som nation.

Der er opført EU-ambassader og konsulater i mange lande. Hvad skal de egentlig bruges til, når de enkelte EU-lande har deres egne ambassader? Det tager jeg som tegn på, at det fremtidige EU ikke bliver nationernes Europa.

Det kan måske blive regionernes Europa, hvor Sønderjylland er sammen med Nordtyskland og Sjælland er sammen med Skåne. Skridt for skridt når vi i EU frem til en stadigt tættere Europæisk Union, sådan som det står beskrevet i Romtraktaten.

Vi skal som socialister og kommunister erobre danskheden tilbage og bevare Danmark som et selvstændigt land. Det er ikke nogen let opgave, for vi presses både af den racistiske og nazistiske højrefløj og af EU inklusiv de partier, der støtter medlemsskabet af Merkels storeuropa i form af den Europæiske Union.