Regeringens indgreb i lockouten griber ind i 58 forskellige overenskomster og aftaler. Teksten er næsten ulæselig og består af henvisninger til paragraffer, der ophæves og skrives om. Aftaleretten er sat ud af kraft for en stor del af det offentlige område. Det er et stort tilbageskridt for demokratiet.

Nu er de kollektive aftaler om arbejdstiden fjernet, og den enkelte skoleleder skal diktere, hvordan og hvornår den enkelte lærer skal arbejde indenfor årsnormen. Det var S, SF, Radikale, Venstre, DF og De Konservative, der gennemførte indgrebet. Husk det til kommunalvalget i november.

Tilbage på skolen

Lærerne er tilbage på arbejde med en masse spørgsmål om undervisningstid og opgaver. Hvad med alle de skole-hjemsamtaler, som er blevet aflyst under lockouten? Hvis skoleledelsen insisterer på, at de skal gennemføres nu, så må det være til overtidsbetaling.

Det samme må gælde forsøg på at indhente udsatte timer, udsatte lejrture og så videre. Det vil også give lærerne en chance for at tjene lidt ekstra til at betale af på lockouten.

Indgrebet træder på en række områder først i kraft per 1. august 2014. Vil det sige at arbejdstidsaftalen fra 2008 (A08) fortsat skal gælde et helt skoleår?

Det er et kampspørgsmål – for de gamle aftaler er jo opsagt af arbejdsgiverne som årsag til lockouten. Lokalt forhandler lærerkredsene i mange kommuner om en forlængelse af A08 frem til sommerferien 2013 og eventuelt til august 2014.

Lærerne må kræve at tillidsmanden skal være med til alle individuelle forhandlinger om arbejdstid.

Lærerne har gode chancer i disse forhandlinger, fordi der er kommunalvalg og den folkelige sympati for lærerne er stor. Derfor er der stort pres på kommunalpolitikerne om at sørge for ro på skolefronten. Lærerne er også kommet tilbage fra lockouten uden at være tvunget i knæ og efter at have demonstreret et stærkt sammenhold.

Arbejdsgiverne vil presse på for at øge antallet af undervisningstimer væsentligt. Arbejdsgiverne vil prøve at individualisere kampen, så hver enkelt lærer skal forhandle sin arbejdstid med skoleledelsen.

Et modtræk fra lærernes side kan være at forbund, kredse og klubber udarbejder standardkontrakter til deres medlemmer, som medlemmerne kan tage med til forhandlinger med ledelsen.

Lærerne må kræve at tillidsmanden skal være med til alle individuelle forhandlinger om arbejdstid. Faglige møder, hvor lærerne samles for at drøfte, hvordan man skal kæmpe, og hvilke krav man skal rejse, kan være en god ide.

Lærer, betal ved kasse 1

Cirka 20.000 kroner er hvad den enkelte lærer kommer til at betale, for at være blevet lockoutet eller være medlem af et lockoutramt forbund. Det store beløb vil føre til mange kritiske røster på lærerværelserne måske også mod fagforeningerne, der opkræver pengene.

Men det er arbejdsgiverne, der har ansvaret, og det er dem, vi skal være sure på. Ved at forsvare lærernes arbejdstid skal fagforeningerne bevise sin praktiske værdi for medlemmerne og derved fastholde den medlemsfremgang, der har været op til lockouten.

På det kommunalpolitiske plan stiller Enhedslisten krav om at kommunerne skal indgå lokalaftaler med lærernes organisationer. Lokalaftaler kan indgås på kommunalt plan – selv om de forslag Enhedslisten stiller indtil videre ikke er blevet vedtaget. Men de kan også indgås på den enkelte skole. Her er det måske ikke de kommunale folkeskoler, der vil gå forrest – men man kan forestille sig, at gode lokalaftaler kan blive indgået på private skoler, og selvejende voksenuddannelses-institutioner, samt sprogskoler.

Omlægning af arbejdstiden

På skolerne sker der en stor omlægning af arbejdstiden i disse år. Lærerne bruger mere og mere computer. Og de kommunikerer stadig mere direkte digitalt med elever og forældre. Det er for eksempel blevet almindeligt at lærere lægger opgaver ud på nettet til elever og retter opgaver direkte på nettet.

Det var S, SF, Radikale, Venstre, DF og De Konservative, der gennemførte indgrebet. Husk det til kommunalvalget i november.

På sprogskolerne ønsker ledelserne, at lærerne lægger alt materiale og alle opgaver ud på nettet, så kursisterne kan se og lave opgaver på nettet, og få dem rettet samme sted. Det er en arbejdsopgave, som ledelsen foretrækker at se som usynlig – en ekstra arbejdsbyrde, som arbejdsgiverne ikke vil betale for.

Lærerne har i mange år udført en stor del af deres arbejde hjemme – med deres egne computere, telefoner og bøger. Det har de stillet til rådighed gratis. Men det er et åbent spørgsmål om lærerne skal fortsætte med det. Arbejdsgivernes ide om at lærerne skal være hele dagen på skolen holder ikke. For skolerne har ikke de arbejdspladser – værelser, biblioteker og computere, hvor lærerne skulle sidde og arbejde.

Lockouten demonstrerer, at arbejdsgiverne ikke tager hensyn til hverken børn, forældre eller lærere. Disse grupper blev lockoutens ofre, – og efter at have fjernet aftaler om arbejdstid vil regeringen nu gennemføre en folkeskolereform med 37 timers skoleuge for børnene. Den nye autoritære skoleform med røv-til-bænk undervisning kommer der ikke nogen god skole ud af.

Mikael Hertoft er medlem af forretningsudvalget i Enhedslisten og medlem af Uddannelsesforbundet