19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvor står den tyrkisk-kurdiske fredsproces?

KRONIK

Hvor står den tyrkisk-kurdiske fredsproces?

Kurderne har en tradition for modstand og kamp. Det er derfor, at de, der tror, at de kan beholde magten uden at løse det kurdiske problem, har endnu ikke forstået, hvad de har med at gøre.

Solidariteten med kurderne har været omfattende rundt om i Europa. Her demonstrerer herboende kurdere for Roj TV foran byretten sidste år.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

AKP-regeringen i Tyrkiet ignorerer fuldstændig folkeopinionen. AKP-regeringen tror, at den kan løse alt med magtanvendelse, og den synes at sætte sin lid til, at Tyrkiet er den største politistat i verden.

Det er meget vanskeligt at opretholde sin politiske magt ret meget længere, når man først er begyndt at bruge politistyrken som håndhæver af sin autoritet. AKP-regeringen kan selv konstatere, at den - snarere end at styrke sin position gennem en demokratisk proces - støtter sig på politimagten.

Tiden er inde til at opfylde kravene om frihed og demokrati for det kurdiske folk.

Vi ser en lignende tilgang til Tyrkiets vigtigste problem: det kurdiske problem. Til trods for, at den kurdiske frihedsbevægelses guerilla har trukket sig tilbage fra Tyrkiets grænser, tager staten ikke skridt henimod en demokratisering.

Den kurdiske frihedsbevægelse tager processen meget alvorligt, men det møder ingen genklang hos staten. En stat, der på denne måde håndterer en af mest afgørende udviklinger i landets nyeste historie, klarer det nok ikke bedre i forhold til andre samfundsproblemer.

Hvor bliver den tyrkiske regering af?

Den kurdiske frihedsbevægelse løslod sine fanger, trak sine styrker tilbage fra grænserne og sikrede på den måde en atmosfære af fred; på dette stade kan intet andet forventes af vor bevægelse.

AKP-regeringen må handle nu, hvis den ikke vil stilles over for spørgsmål om sin integritet og oprigtige vilje. I dag er allerede mange i tvivl herom.  Vi tror ikke på, at man kan handle politisk, hvis tankegangen præges af ængstelse. Men dette svigt i integriteten bedømmes meget alvorligt af den kurdiske frihedsbevægelse.

Hvis AKP-regeringen er af den anskuelse, at den kurdiske frihedsbevægelse ikke har noget andet valg end at fortsætte processen, tager den grueligt fejl.

Den kurdiske frihedsbevægelse støttes af snese af millioner mennesker og af tusinder af trofaste medlemmer. Den, der ikke tager dette alvorligt, udsætter sig selv for fare. Hvis AKP-regeringen tror, at den igen kan bruge vildledning eller fjerne opmærksomheden fra det kurdiske folks leder eller fra den kurdiske frihedsbevægelse, narrer den blot sig selv.

AKP-regeringen bør omgående vurdere den vægt, der ligger i tilbagetrækningen af guerillastyrkerne og handle i overensstemmelse dermed. Hvis en regering, der tidligere har erklæret, at "hvis guerillaerne trækkes tilbage, vil problemet være løst", ikke flytter sig og ikke handler, så vil spørgsmålet om dens integritet naturligvis blive ved at hænge over den.

Intet mindre end uforsigtighed kan karakterisere situationen. Hvis regeringen ikke snart vågner op, vil den ikke være i stand til at bære den tunge byrde, der bliver følgen. 

PKK's erfaringer

PKK er fyrretyve år gammel. I al den tid har det ført politik og kæmpet i den hårdeste del af verden. Enhver organisation, der har klaret sig og i fyrre år stædigt har kæmpet i Mellemøsten, har uden tvivl samlet vidtspændende politiske erfaringer og akkumuleret et mægtigt potentiale af overbevisning og kampvilje. Enhver, der ikke virkelig forstår dette, er sikker på at komme til kort.

Vores organisation og dens ledelse vil ikke lade sig føre af sporet. Guerillaerne har trukket sig tilbage fra grænserne for at give plads til, at den politiske proces kan begynde. Det vil sige en juridisk og forfatningsmæssig reform. Det er tid nu at tage disse skridt.

Arbejdet på en ny forfatning må fremskyndes og afsluttes. Hvis regeringen er seriøs, så må den i det mindste tillade den kurdiske chefforhandler at varetage sin rolle på behørig vis.

Tiden er inde for opfyldelsen af kravene om frihed og demokrati for det kurdiske folk - som har kæmpet for det i fyrre år. Sker det ikke, er det kurdiske folk parat til at kæmpe for det i endnu mange år. Slaveri vil ikke blive accepteret, derfor vil kampen vare ved, og hvis det kurdiske folk ikke får sine frihedsrettigheder, vil kampen kun blive forstærket.

Kurderne har en tradition for modstand og kamp. Det er derfor, at de, der tror, at de kan beholde magten uden at løse det kurdiske problem, endnu ikke har forstået, hvad de har med at gøre.

Den kurdiske frihedsbevægelse har indtil nu gjort, hvad den har lovet. Det er nu regeringens tur til at gøre det samme. Den må tage sådanne skridt, som kan skabe tillid hos det kurdiske folk og hos de demokratiske kræfter i Tyrkiet. AKP må så hurtigt som muligt imødekomme de krav, som fremsættes af den kurdiske befrielsesbevægelse, det kurdiske folk og de demokratiske kræfter i Tyrkiet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jul. 2013 - 06:21   03. jul. 2013 - 08:30

Kronik

Cemil Bayek
Vicepræsident for og medstifter af PKK
Talerør for PKK?

Østre Landsret afsiger i dag dom i ankesagen mod den kurdiske tv-station Roj TV, der sender fra Danmark.

Justitsministeriet ønsker Roj TV frataget sendetilladelsen på baggrund af anklager om for ensidig dækning af den marxistiske  kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU’s og USA’s terrorlister. Roj TV nægter sig skyldig.

Sagen har imidlertid også principielle konsekvenser for ytringsfriheden. På Arbejderen fastholder vi retten til at formidle synspunkter fra en part i en konflikt – uanset hvilke terrorlister, denne part måtte stå opført på. Derfor bringer vi i dag en kronik fra PKK’s vicepræsident, hvor han giver bevægelsens syn på de aktuelle fredsforhandlinger med Tyrkiet.

>> Læs redaktør Birthe Sørensens forklaring på, hvorfor vi bringer kronikken

Sagen mod Roj TV
  • Med en dansk sendetilladelse i hånden har den kurdiske tv-station Roj TV siden 2004 sendt udsendelser om kurdisk kultur, sprog, debat og nyheder fra København til millioner af kurdere verden over.

  • Men den 31. august 2010 tiltalte daværende justitsminister, Lars Barfoed, Roj TV for at udøve propaganda for den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, der er opført på EU’s og USA's terrorlister.

  • I januar 2012 kendte Københavns Byret Roj TV skyldig i at være talerør for PKK. Retten slog samtidig fast, at der ikke er hjemmel i loven til, at dommere kan fratage Roj TV sendetilladelsen. Det er kun Radio- og tv-nævnet, der kan tildele og fratage en radio- eller fjernsynskanal sendetilladelser, understregede retten.

  • Sagen blev anket, og den 3. juli 2013 frakendte Østre Landsret Roj TV sin sendetilladelse og idømte de to selskaber bag tv-stationen dagbøder på i alt ti millioner kroner. Beslutningen om at fratage Roj TV's sendetilladelse blev stadfæstet af Højesteret i februar 2014.

>> Læs mere om sagen på Arbejderens temaside her