Billedet af hundredvis af flygtninge på motorvejen på vej fra Padborg, har prentet sig ind i bevidstheden. Det skabte en helt ny politisk situation i Danmark og i andre lande. Det har skabt forhold, som minder om 1930'ernes højredrejning.
Men tingene sker ikke løsrevet og uden sammenhæng. Det minder os på mange måder om de store folkevandringers tid, der varede fra år 400 til 600 efter vor tidsregning.
I denne tidlige middelalder var der misvækst i store dele af det nordlige Europa – Skandinavien, dele af Rusland, og det der i dag er Tyskland. Det satte gang i folkevandringerne, sådan som det er beskrevet i adskillige historiske værker.
Når folkene vandrer
I vores tid er det frem for alt krige, klimakatastrofer og arbejdsløshed som sætter gang i vandringerne. Til dagligt tænker vi ikke så meget over disse folkevandringer, som foregår i store dele af verden. Titusinder af latinamerikanere rejser illegalt nordpå, i håbet om at skaffe sig et arbejde og et tåleligt liv i USA. I store dele af Afrika er det tørkeplagede områder, som får folk til at søge til Europa for at overleve.
Folkevandringerne i middelalderen skete ved overgangen fra slavesamfundet til den feudale tidsalder.
Det store spørgsmål, som vi må stille os, er hvilke konsekvenser folkevandringerne får for vores dagligdag? En forudsætning for at kunne forstå det er netop en historisk synsvinkel. Vandringerne er resultatet af katastrofer – menneskeskabte og naturlige, men under alle omstændigheder må vi se dem som et tilbagevendende fænomen.
Der er meget, der tyder på at fænomenet hænger sammen med overgangen fra en samfundstype til en anden. Folkevandringerne i middelalderen skete ved overgangen fra slavesamfundet til den feudale tidsalder. Den historiske parallel jeg omtalte i indledningen er også nærliggende, da keltere, goter, germaner og angelsaksere invaderede det romerske rige og fremskyndede dets opløsning.
Der er i denne forbindelse sket en væsentlig revision af tidligere tiders syn på datiden: Det er jo denne erkendelse som hjælper os til at forstå, hvordan den ene samfundstype afløser den anden. Vi ser et lignende mønster i det 19. århundredes Europa, med den store udvandring til Nordamerika, der skyldtes overbefolkningen på landet. Men også fordi feudalsamfundet med sin forældede struktur ikke kunne brødføde befolkningen. Lignende eksempler kan nævnes fra andre epoker i verdenshistorien.
Nu står vi over for nye omvæltninger, som i styrke og voldsomhed ikke står tilbage for fortidens, idet millioner af mennesker er på flugt fra krig og nød. Politikernes forsøg på at afskære folkevandringerne er dømt til at mislykkes. Man kan midlertidigt bremse dem, men vi ved at de søger andre veje, hvor de ser muligheder for at komme igennem til et sted, hvor de kan leve og bo.
Stop våbenleverancerne
En mere konstruktiv og farbar vej ville være at bruge FN's institutioner. De har gode erfaringer med lignende situationer og kan løse store krævende opgaver. Det vigtige er, hvordan vi sikrer de mennesker, der er på flugt, en ordentlig tilværelse?
Det kræver efter min mening, at man arbejder i to spor. Det ene er, at man går ind og støtter de områder, der er ramt af krige og klimakatastrofer. Med hensyn til krigene må FN stoppe for leverancer af våben, til for eksempel Syrien, så der kan komme gang i fredsforhandlingerne.
Når det gælder klimaramte områder, må vi indstille os på en helt anden ulandsbistand, end den vi betaler i dag.
Billedet af hundredvis af flygtninge på motorvejen på vej fra Padborg har prentet sig ind i bevidstheden.
Det andet spor er en reform af FN, så vi sikrer, at de traktater og konventioner som vi har undertegnet også bliver overholdt. Det nytter ikke noget, at når der virkelig er brug for at anvende dem, så diskuterer regeringerne, hvordan de kan omgå konventionerne. Vi har forpligtet os til at overholde dem, og gør vi det ikke, er det et brud på folkeretten.
Disse reformer haster, hvis vi ikke vil synke ned i et morads af barbari, som det vi oplever i Middelhavet, med tusinder der lider druknedøden eller terrorhandlingerne i vores byer.
Reformerne er uomgængelige, hvis vi skal undgå folkemord og bestialsk udryddelse, som det skete i Hitlers Tyskland under Anden Verdenskrig.
Politisk lederskab
Den nuværende situation kræver med andre ord politisk lederskab af et helt andet format end det, vi oplever nu, hvor højrepopulisitiske regeringer kæmper om at underbyde hinanden, når det gælder flygtningenes rettigheder.
Det kræver et samfundsmæssigt holdningsskifte, hvor vi ikke reagerer rigidt på udfordringerne, men forstår den dynamik, der er i gang og bruger de ressourcer, vi råder over, til at fremme en løsning. Vil det ikke være pragtfuldt, hvis vi kunne fortælle børn og børnebørn, at vi forstod situationens alvor og handlede i tide?
Danmark har ellers tradition for at være et foregangsland, når det gælder flygtninge. I tiden efter Anden Verdenskrig modtog vi mange tyske flygtninge, som på trods af krigen blev behandlet med respekt.
Otto Gelsted har i digtet ́Lykkens hus ́ fra 1947, skrevet følgende manende ord:
Tro ikke på en bedre verden
vil opstå ganske af sig selv.
Der skabes ingenting af intet,
men mod og vilje skaber held.
Der ligger spirer nok i jorden
til ny fortræd og fandenskab.
Vær vågne, ellers vender sejren
og freden sig på ny til tab.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
