Verizon-kendelsen var den første Snowden historie, fra før man vidste, at én af verdens største borgerrettighedsforkæmpere hedder Edward Snowden.

Hver dag overtrædes loven massivt i form af overgreb mod borgernes digitale rettigheder. I, der arbejder med IT, er en del af løsningen.

Det er en retskendelse fra en hemmelig gummistempel-domstol i USA, der beordrer Verizon (svarende til TDC) til dagligt at udlevere lister over alle deres kunders telefoni: Hvem ringer til hvem, hvornår, hvor længe og en række tekniske specifikationer. Det analyserer man på og gemmer det.

I USA er det en BIG deal. Bush måtte indføre det helt og aldeles ulovligt. Derefter kom den Nobels Fredsprisvindende forfatningsretsprofessor Obama og videreførte det "pseudo-lovligt" ved hjælp af hemmelige lov-fortolkninger.

Danske paralleller

Den danske parallel til Verizon-kendelsen er logningsbekendtgørelsen, som gør det samme, endda også med e-mail og internet-oplysninger. Den blev indført i fuldt dagslys, uden at de ansvarlige politikere var bange for at blive opdaget og ende i spjældet.

Efter Se & Hør skandalen, og ikke mindst en EU-dom, der kendte det underliggende logningsdirektiv ulovligt, opgav regeringen en del af logningen: Sessionslogningen, som overvåger hvilke hjemmesider vi besøger. Uden tvivl fordi de var bange for at blive presset til at droppe al logningen. Dét duer ikke, når man lige har lovet NSA at lægge overvågningen af civil kommunikation under militær kommando.

Retsstat eller ej

Information har afsløret, at Danmark er med blandt en lille gruppe lande, der aktivt hjælper NSA med at tappe datatrafik fra de undersøiske fiberkabler, der går ind og ud af landet. Der er ingen måde, det her er lovligt på, uanset hvad en embedsmand har kradset ned på en serviet et sted i forsvarsministeriet. Det er sådan noget, en regering ville gå af over, hvis vi boede i et seriøst land.

Collect It All, kan vi læse i et tophemmeligt NSA-dokument, der viser hvad målet for overvågningen er: Collect it all, Exploit it all, Know it all og så videre. Det er sådan, NSA taler om hvad de laver, når de tror, ingen hører dem. Målet er ganske simpelt at eliminere privatliv mellem alle mennesker, der bruger elektronisk kommunikation. Globalt. Intet mindre.

Et andet dokument forklarer, at overvågningen i tredjelande (altså for eksempel Danmark) kan holdes kørende på trods af skiftende regeringer og så videre, fordi det ofte er ganske få enkeltpersoner i hvert land, der har kendskab til programmerne.

Jeg viste det her dokument til Zenia Stampe og Tom Benhke på landsdækkende TV for nylig. Deres reaktion var, at dét kunne ikke ske i Danmark. Det ville jo være ulovligt.

Det er ikke sådan, det foregår i et demokrati. I et demokrati er det sådan, at vi som borgere ved stort set alt om dem, der udøver magt på vores vegne, mens de stort set ingenting ved om os.

Det er derfor, vi er privatpersoner, mens de beklæder offentlige embeder. De arbejder for os – ikke omvendt – og de skal stå til regnskab overfor os. Hele tiden. Det er dét, demokrati er, ikke en teknikalitet med at sætte et kryds engang hvert fjerde år.

Og i en retsstat er det sådan, at lovene gælder for alle. Magt betyder ikke, at man kan slippe af sted med ting, som almindelige borgere ville blive straffet for. Det er det en retsstat er, ikke om der er detaljerede love om alt og politi på hvert gadehjørne.

Lovbrud ovenfra

Uanset hvad Zenia Stampe og Tom Behnke siger, er der ikke tvivl om, at loven løbende bliver brudt – ovenfra. Og at mange af dem, der har deres daglige gang på Borgen, forlængst skulle have været stillet for en dommer. Ikke bare folk som Anders Fogh, der løj Danmark med i en katastrofal krig i Irak (tak Frank Grevil).

Eller Morten Bødskov og Jacob Scharff. Nødløgn! (tak PET-folk uden navn). At lyve for folketinget er en alvorlig forbrydelse, ikke noget man bare får en næse for, inden man sendes videre til en ny, forgyldt toppost.

Eller ministre fra skiftende regeringer, der dækker over dansk ansvar for tortur af irakiske fanger. (Tak Anders Kærgaard og navnløs fotograf). At undlade at retsforfølge tortur er en krigsforbrydelse.

Men også nu overtrædes loven massivt hver dag i form af overgreb mod alle danske borgeres digitale rettigheder – vores ret til privatliv.

Hvad der er lovligt, er ikke altid det samme, som hvad der er det rigtige at gøre. I ved det, når I ser det. Og i de tilfælde vil jeg kraftigt opfordre til ulovligheder.

Det rager ganske simpelt ikke staten, hvem vi taler med, skriver med, omgås – og hvornår, hvor, om hvad. Eller hvad vi tænker, læser, lytter til, ser. Hvis ikke de kan fremvise en individuel, begrundet mistanke, om at vi er blandet ind i en alvorlig forbrydelse.

Masseovervågning er i sin enkelhed i strid med alt, hvad vi bilder os ind, at vi står for som samfund; i strid med grundloven, EU-ret og internationale regler. Masseovervågning er langt farligere for demokratiet, end terror nogensinde bliver.

Menneskerettigheder er og bliver menneskerettigheder, uanset om man bruger digitale kommunikationsformer eller ej. Digitale rettigheder er menneskerettigheder.

For hver dag vi bliver ved med at stille os tilfreds med "Vi har ikke grund til at antage" kommer vi det totalitære samfund nærmere og nærmere.

Hilsen fra Snowden

Snowden opfordrede i en kronik i Berlingske Tidende alle danskere til at hive fat i deres politikere og spørge: "Er I på borgernes eller på spionernes side?"

Den opfordring giver jeg videre her: Gå til jeres politikere, uanset hvilket parti de kommer fra. Det her handler ikke om højre og venstre – det handler om grundlæggende demokratiske værdier og vores rettigheder.

Det bringer mig tilbage til udgangspunktet: Jeg er enormt glad for at skulle tale til konferencen om digitale rettigheder.

Ikke fordi det er på Christiansborg, hvor politikerne bor. De og deres massive svigt er en stor del af problemet. Men fordi I derimod – I er en del løsningen. Jer, der sidder på Danmarks IT-systemer og IT-infrastruktur. I er løsningen. På to måder.

For det første: Med de politikere vi har, får vi nok aldrig lovgivet på det her område på nogen som helst fornuftig måde – men derfor kan I snildt udarbejde, udvikle, implementere seriøse former for kryptering, systemer med meget højere sikkerhed end vi har i dag – og gøre det brugbart for den brede befolkning og konkurrencedygtigt. Nogle af jer gør det i forvejen, uden rigtigt at gøre jer klart, hvor vigtigt dét arbejde er.

Snowden har kaldt sådan nogle som jer for "internettets brandmænd" – fordi regeringer, efterretningstjenester, store firmaer har sat ild til hele lortet – sat ild til internettet og til vores fremtid.

Det er sådan nogle som jer, der kan rykke ud og slukke branden. Gør det. Det er nemt at gøre masseovervågning dyrt.

For det andet: Med de medier vi har, kommer vi aldrig til bunds i problemerne; der er næsten aldrig nogle journalister, der af egen drift samler historier op om korruption, magtmisbrug, forbrydelser i samfundets top – og de ansvarlige selv, stiller meget, meget sjældent op og siger: "okay, nu skal I høre, hvad det egentlig er vi render og laver" – men også her kan I hjælpe.

Internettets brandmænd

Nogle af jer kommer til at falde over hemmelig dokumentation, som det aldrig har været meningen offentligheden skulle have at se.

Måske om masseovervågning? Måske om hvordan politik bliver til? Lige fra krigsgrundlag, folkeskolereform, til salg af DONG, CIA-fangeflyvninger, til dansk indblanding i droneangreb i lande vi ikke er i krig med? Altså mord. Måske om forsat registrering af lovlig politisk virksomhed? 

Når I gør det – og nogle af jer har allerede gjort det, tror jeg – så gå en lang tur. Overvej, om I kan leve med at vide, hvad I ved uden at gøre noget. Og I kan gøre noget. I kan give information om ting, der ikke burde foregå, tilbage til deres retmæssige ejere: offentligheden.

Det vil sikkert være ulovligt. I får røven på komedie, hvis I bliver opdaget – og det er helt klart nemmere at lade være. Men på den anden side er det også noget værd at kunne kigge sig selv i spejlet hver morgen – og se sine børn i øjnene, også om 10 år.

Hvad der er lovligt, er ikke altid det samme som, hvad der er det rigtige at gøre. I ved det, når I ser det. Og i de tilfælde vil jeg kraftigt opfordre til ulovligheder.

Jeg kan ikke komme i tanke om et mere passende sted at gøre det fra end fra konferencen i dag. Mod smitter.