Den amerikanske præsident, George W. Bush, lancerede i 2002 udtrykket Ondskabens Akse med henvisning til Nordkorea, Iran og Irak. I dag er det blevet helt klart, at udtrykket var endnu en manøvre for at bortlede verdens opmærksomhed fra det land, som er ondskabens kerne og roden til ulige livsbetingelser for verdens arbejdere, hvormed der samtidig gives næring til krige og til den såkaldte internationale terrorisme.

En person, som oplever sig selv som del af samfundet med lige muligheder for uddannelse, job, sundhed og bolig, er vanskelig at rekruttere til terroristiske opgaver.

USA har længe ført sig frem som demokratiets og menneskerettighedernes forsvarer. Men en nærmere iagttagelse af virkningerne af den liberalistiske politik viser imidlertid, at den skaber større ulighed, større arbejdsløshed, større frustrationer og større håbløshed.

Man genkender disse følelser hos unge mennesker og måske mere hos dem af såkaldt anden etnisk oprindelse, fordi de ofte føler sig udelukket fra det etablerede Danmark. Derfor er denne gruppe af marginaliserede unge i stor udstrækning mål for rekruttering til ekstremistiske bevægelser, deriblandt dem som har deres rødder i Mellemøstens krige og ustabilitet.

Til imødegåelse af denne tilstand må det være et oplagt mål, at der skabes et demokrati, som ligger vægt på lighed før frihed til storkapitalen. En person, som oplever sig selv som del af samfundet og tilbydes lige muligheder for uddannelse, job, sundhed og bolig, er vanskelig at rekruttere til livstruende terroristiske opgaver. 

Globalisering uforenelig med demokrati 

God regeringsførelse var engang ensbetydende med gennemførelse af en retfærdig velfærdspolitik for alle. Amerikaniseringen af  ​frihandelsaftaler definerer nu god regeringsførelse og er ensbetydende med en politik, der fremmer et lille mindretals privilegier på bekostning af flertallets forarmelse.

Det er lykkedes ganske godt for de dominerende medier at overbevise menneskeheden om at demokrati og menneskerettigheder implementeres bedst med en neoliberalistisk økonomi.

Amerikaniseringen af frihandelsaftaler fremmer et lille mindretals privilegier på bekostning af flertallets forarmelse.

I 2007 vedtog den amerikanske regering Loven om Demokratiets Fremme. Loven legitimerer overfor USA’s befolkning, at man med militær intervention kan fjerne fjendtlige regeringer og dets chefer, hvis de ikke passer ind i globaliseringen af den neoliberalistiske politik, som gradvist og næsten ubemærket har skabt et nominelt demokrati med ulige og uretfærdig fordeling af samfundets goder.

Engang betød demokrati, at man tilstræbte en politik, som på retfærdig vis sikrede en række grundlæggende rettigheder så som retten til velfærd, forstået som sundhed, arbejde, bolig, uddannelse og omsorg. Disse rettigheder er ikke længere givet.   

Goldman Sachs’ centrale rolle

Et land er ondt, når dets handlinger resulterer i global elendighed med krige og folkevandringer til følge - samt mere end 100.000 daglige undgåelige dødsfald, specielt blandt børn. Forhenværende finansminister, socialdemokraten Bjarne Corydon, har mere end andre danskere hjulpet investeringsbanken Goldman Sachs med at styrke dets globale magtposition og dermed fastholdt USA’s position i ondskabets kerne.

Ingen anden institution end Goldman Sachs har haft større indflydelse på USA’s barbariske politik det sidste århundrede.

Ingen anden institution end Goldman Sachs har haft større indflydelse på USA’s barbariske politik det sidste århundrede. Amerikanske præsidenter fortsætter med at rekruttere ledende medarbejdere og rådgivere fra Goldman Sachs.

Det lykkedes i 2009 for den administrerende direktør for Goldman Sachs, Lloyd Blankfein, at gå ud af den største finansielle krise siden depressionen i 1930’erne med et kæmpeoverskud på 20 milliarder dollars, medens arbejdere rundt omkring i verden måtte gå fra hus og hjem.

Det var dem, som kom til at betale for bankernes profitter, specielt på boligmarkedet. Præsident Trump har fortsat udnævnelsen af personer fra Goldman Sachs til ledende poster i finanssektoren, skønt han under valgkampen henviste til firmaets kriminelle udsugning af arbejderklassens velfærd. 

Hvad er en god politiker?

En god politiker er en person med den egenskab at kunne indleve sig i andres livsforhold og betingelser. Indlevelse og medføling er kendetegnende for personer, som handler efter et moralkodeks af høj kvalitet.

Derfor er det et paradoks med katastrofale virkninger, når USA påtager sig skabe en bedre verden, når det er åbenlyst, at netop USA er den primære kilde til splid og ufred, hvor end i verden det intervenerer – ofte med støtte fra Danmark.

Hver gang terrorismen slår ned i en af de europæske byer, anvendes det som et argument for militær oprustning.

Fra psykologien ved vi, at spiren til empati og medfølelse bliver lagt meget tidligt i barndommen, men vi ved ikke præcis, hvilke elementer af forældres adfærd, der skaber grådighed, kynisk egoisme og arrogance -  karaktertræk, som vi kan iagttage hos rådgivere til amerikanske præsidenter de sidste mange årtier.

Det ville kræve et langvarigt studium for at kortlægge adfærden hos forældre til bankfolk, børsvekselerer og politikere i modsætning til den som kendetegner forældre til børn, som vælger en social orienteret karriere som lærere, sygeplejersker eller læger. 

Er verden blevet bedre?

Det officielle Danmark, uanset om statsministeren er socialdemokrat eller fra et andet højreorienteret parti, fører i dag en militaristisk udenrigspolitik, hvis vigtigste opgave er at støtte USA's bestræbelser for en frihandelspolitik, kamoufleret som kampen mod den internationale terrorisme – også selv om det finder sted uden godkendelse af FN’s sikkerhedsråd og med tvivlsom opbakning i den danske befolkning.

Med Trump i førersædet ser vi nu klarere end nogensinde, at USA er fanget i en fortid, hvorpå Danmark ikke kan bygge en solid fremtid. 

Hver gang terrorismen slår ned i en af de europæske byer, anvendes det som et argument for militær oprustning samt en stærkere og mere handlekraftig indsats i Mellemøsten, hvor krigene og den israelske stats apartheidpolitik i stor udstrækning holder ild i motivationen hos de såkaldte terrorister.

Den siddende regering er tilsyneladende stolt over at gå i spidsen, når det gælder om at gå USA’s ærinde. Vi får at vide, at vi skal være stolte over vort specielle forhold til USA, og hvis ikke den almindelige borger er det, så er vores udenrigsminister i hvert fald stolt.

Anders Samuelsen udtalte i marts måned til medlemmerne af Det udenrigspolitiske Selskab, at "Verden er blevet bedre. Verden er blevet fredeligere. Verden er blevet rigere. Men vi skal arbejde hårdt for, at det bliver ved med at gå den vej".

Det er den samme tone, som reflekteres af de førende medier. Der er langt mellem kritiske analyser omkring Danmarks bidrag til verdens voksende fattigdom og ulighed blandt befolkninger.

Den udenrigspolitik, som Danmark har valgt at følge, finder sted ud fra en forestilling om, at landet dermed bidrager til fremme af demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse, kort sagt alt det som almindeligvis trækkes op af æsken, når man vil retfærdiggøre den neoliberalistiske markedsøkonomi og storkapitalen. 

Danmark som USA's skødehund

I takt med den voksende erkendelse af USA’s direkte ansvar for voldelige konflikter, krige, terrorisme og brud på klimaaftaler, vil Danmark tiltrække negativ opmærksomhed. Fra Lars Løkke Rasmussens og Anders Samuelsens drøm om et Danmark, som heltemodigt vover at danne fortrop med USA i dets amerikanisering af verden, til en plads i historien om et lille marginaliseret land ledet af visonsløse politikere, som ikke turde tage kampen op mod ondskabets kilde i kampen for en retfærdig og demokratisk verden.

Regeringen billiger, at Danmarks vigtigste partner i udenrigspolitikken er USA, som med sin militære overlegenhed og mediemanipulering har erstattet velfærdsdemokratiet med kasinokapitalismen, hvor individet er sin egen lykkes smed.

Med Trump i førersædet ser vi nu klarere end nogensinde, at USA er fanget i sin egen fortid – en fortid, hvorpå Danmark ikke kan bygge en solid fremtid. Det forudsætter nemlig et ægte demokrati med retfærdighed og lige muligheder, som kun er mulig med et socialistisk Danmark, der hviler på et antiimperialistisk og solidarisk grundlag.