Et hurtigt overblik over forsidehistorier i en tilfældig uge midt i juni 2017 i de landsdækkende medier viser, at blot én brugte ordene "klima" eller "global opvarmning". I samme uge var der fire forsidehistorier eller -henvisninger, der nævnte flygtninge eller terror, og fire om integrationsminister Inger Støjbergs barnebrude.

Det er ikke en sællert at fortælle folk, at de bliver tvunget til at skære kraftigt ned på iPhones, ferierejser og andet luksus.

Og det er selvom global opvarmning opfylder alle de klassiske journalistiske nyhedskriterier.

Der er nemlig rigeligt med nyhedsværdi, konflikt og mulighed for personlig identifikation i spændende og skræmmende historier, i de klimaforandringer der foregår lige nu og her. I Danmark såvel som i resten af verden.

Negative klimaforandringer

International Disaster Database har beregnet, at der var 660 naturkatastrofer i verden i 70’erne. I 00’erne var tallet 3322.

CO2-koncentrationerne i atmosfæren er de højeste i 800.000 år, og de seneste 30 år har været de varmeste i over 1000 år. Ifølge World Metrological Organisation var den globale temperatur i 2016 var hele 1,2 grader højere end før industrialiseringen.

I 2016 dokumenterede European Environment Agency mere ekstremt vejr, som storme og hedebølger, samt varmere have med højere syreindhold, med dårligere forhold for fiskebestande og flere døde marinezoner til følge i Europa. Dette mønster vil fortsætte, siger man.

Ifølge Verdensbanken og FN’s Miljøprogram bliver det bare værre og værre, hvis vi ikke handler nu. Vi er nemlig på vej mod mindst en fire graders temperaturstigning før årtusindeskiftet, i forhold til før industrialiseringen, hvilket vil medføre havstigninger på over en meter, ekstreme hedebølger, færre fødevarer, og en lavere økonomisk vækst.

Og når vi når et vist punkt, bliver klimaforandringerne uafvendelige, selv om vi holder op med at udlede CO2.

Hvem sagde skræmmebilleder? Imens gennemfører verdens statsoverhoveder mere eller mindre nyttesløse konferencer, og underskriver ineffektive aftaler. Aftaler der, siden Rio- og Kyoto-aftalen i halvfemserne, har insisteret på, at forsøget på at stoppe klimaforandringerne ikke må være en barriere for international handel.

CO2-udledningen er bare steget og steget lige siden disse aftaler blev vedtaget. Ifølge World Economic Forums "Global Risks Report 2017", vil globale temperaturer stige med over tre grader, selvom Paris-aftalen, der søger en maksimal stigning på halvanden grad, implementeres til fulde.

Skræmmebilleder sælger ikke

Forsynings- og klimaminister Christian Lilleholt (V) har fortalt Politiken, at "borgerne står af, når de her skræmmebilleder bliver klistret op."

Men hvad med hans regerings, og det meste af Folketingets, skræmmebilleder omkring flygtninge og indvandrere? Et emne, som danskerne ifølge meningsmålinger fra Gallup i 2016 ser som det absolut vigtigste politikområde, men som ifølge alt fra amerikanske generaler til World Economic Forum og UNHCR hænger uløseligt sammen med global opvarmning.

World Economic Forum advarer om, at konflikt, og den deraf følgende stigende migration til Europa, ofte sker som følge af den globale opvarmnings negative indflydelse på landbruget uden for Europa, og UNHCR beskriver, hvordan over 20 millioner er flygtet på grund af klimaforandringerne mellem 2008 og 2015.

Så hvorfor skaber emnet global opvarmning ikke flere forsider, end det er tilfældet, eller handling fra politikerne, når det nu tydeligvis brænder på? Hvorfor overtrumfer økonomi, flygtninge/indvandrere og terror altid økologi og klima i avisernes spalte?

Danmark og de andre rige lande må kun udlede en femtedel af det CO2 som de gør i dag, hvis man tager gennemsnittet af hvad verden samlet set skal udlede, for at den globale opvarmning ikke kommer ud af kontrol. Det er cirka en flyvetur til Thailand i CO2 om året.

Og det er ikke umiddelbart en sællert at fortælle folk, at de bliver tvunget til at skære kraftigt ned på iPhones, ferierejser og andet luksus, og ændre samfundsøkonomien og synet på flygtningespørgsmålet, hvis ikke menneskets vilkår skal ændre sig i markant negativ retning.

Medierne har et ansvar

Bent Falbert sagde i 1992, "at lave avis er at fortrænge proportioner. Folk kan ikke holde ud at læse om de tre væsentligste ting i verden: Sult, miljøtrusler og krig. Sådan en avis kan ikke sælges."

Men klimakrisens altoverskyggende vigtighed gør, at en sådan avis, der fokuserer på klima og global opvarmning som vores tids altoverskyggende problem, både skal laves, sælges og læses, hvis medierne skal leve op til deres egen demokratiske og opdragende rolle.

En rolle der indebærer at fokusere på nyhedernes konsekvenser for læserne og seerne, selv om det i første omgang kan risikere at gå ud over oplags- og seertal. At være med til at ændre folks verdensbillede i en mere realistisk retning, herunder bryde myten om menneskets naturlige overherredømme over jorden, det "naturlige" i konstant vækst, og det "retfærdige" i at lukke grænsen for flygtninge.