Det teoretiske grundlag for nyliberalismen blev skabt i USA i den anden halvdel af 1900-tallet af navne som Friedrich von Hayek og Milton Friedman. Gradvist blev det udbredt til Europa og den øvrige verden. Makkerparret præsident Ronald Reagan og præmiereminister Margaret Thatcher fik overført teorierne til praktisk politik i 80’erne.

Regeringerne skulle trækkes ud af den økonomiske politik og overlade det til markedskræfterne at regere. Markedets usynlige hånd har nu kvælertaget på arbejderklassen og store dele af middelklassen. Den middelklasse, der har været socialdemokratiets faste, stabiliserende faktor siden 1914, bliver nu ofret.

Nyliberalisme indebærer deregulering, privatisering, afmontering af det fælles samfundsansvar samt frihandel. Arbejderklassen og den kollektive ide har måttet svækkes for at styrke kapitalens magt.

Billig arbejdskraft lokker

Alene USA’s frihandelsaftale med Kina i 80’erne medførte et tab på små tre millioner arbejdspladser i USA, der blev flyttet til det globale Syd (Kina med videre). I dag har også Danmark - med eksportstøtte og etableringshjælp i den tredje verden - været medvirkende til, at 80 procent af verdens industrielle arbejdskraft er i det globale Syd.

Det er ikke alene industriarbejdet, der flytter, men også intellektuelt udviklingsarbejde, for eksempel computerudvikling og  -programmering samt fjernservice. Grundet det lave lønningsniveau i Syd bliver profitterne enorme, men ofte ubeskattede i hjemlandene, hvor statskassen er ryddet og de sociale forpligtelser vokser dag for dag.

Dette tier regeringen selvfølgelig helt om og vælger spin som våben i den offentlige debat. Regeringen er klar over, at disse jobs kun kan skaffes ved at sætte lønningerne kraftigt ned. Det offentlige skal minimeres, kun voldsapparat og kirke er snart tilbage.

Det offentlige sundhedsvæsen er nu truet for alvor gennem regeringens udspil overfor de almenpraktiserende læger.

Der er tale om en meget langvarig overakkumulationskrise siden 1970’erne for kapitalens vedkommende. Overskudsbefolkningen ("den industrielle reservearmé") er i hastig vækst i de rige kapitalistiske lande, da kapitalen ikke kan tjene profit på den i vareproduktionen og knap nok i kvalificeret service (for eksempel lægebetjening).

Lige nu står hele Europa på randen af en omfattende social massegrav med det stærkt nyliberale EU som præst.

Det var socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, der som statsminister importerede nyliberalismen til Danmark. Men det er ikke før nu, de politiske og økonomiske konsekvenser begynder at vise sig tydeligt verden over og også i Danmark. Det offentlige sundhedsvæsen, vi har opbygget i mere end 100 år er, nu truet for alvor gennem regeringens udspil overfor de almenpraktiserende læger.

En hjørnesten i nyliberalismen er en afmontering af det parlamentariske, det regionale og det kommunale demokrati og den valgte regeringsmagt, gerne til fordel en regering, der sammensættes af de mest fremtrædende erhvervsfolk eller yderst erhvervsloyale politikere/embedsmænd (Chile-modellen).

Arbejdernes organisationer skal således afvikles (jævnfør Reagans initiativ med flyvelederne og Thatchers med minearbejdernes organisationer). Svendestykket i Danmark leverede den nuværende regering for nylig med socialdemokraterne i spidsen, ved at lade lærerlockouten løbe, og nu står så de praktiserende læger for tur.

Privatisering af offentlige virksomheder

Privatisering af al offentlig aktivitet, herunder skolevæsen, det sociale område og ikke mindst sundheds-sygdomsområderne er her meget afgørende. Nyliberale regeringers politik sigter bevidst på at skabe øget ulighed og fattigdom i befolkningen samt demontere middelklassen og sende den på en evig nedtur.

Uligheden og fattigdommen i Danmark har gennem de seneste cirka15 år været hastigt voksende. Den netop gennemførte lempelse af selskabsskatten og andre milliardtilskud til banker med videre er klassiske eksempler på, at de fattigste tvinges til at betale til de i forvejen rigeste.

Presset på de praktiserende læger stiger. Patientbetaling eller en dyr forsikring er lige om hjørnet.

Herved skabes en stemning af krise og utryghed, hvor diktatorisk lovgivning kan piskes igennem et handlingslammet parlament. Ved at omdanne centrale velfærdsgoder til varer eller serviceprodukter, der kan sælges og købes på det globale private marked, er der åbnet for uudtømmelige guldminer for storkapitalen.

Fattigdom og arbejdsløshed er velkendte årsager til sygdom. Presset på de praktiserende læger stiger. Patientbetaling eller en dyr forsikring er lige om hjørnet. Fra USA ved vi at dette bliver en uudtømmelig kilde til at malke de fattige og syge og sikre kapitalen ubegrænsede profitter uden politisk indblanding.

Kapitalen opnår desuden fuld indflydelse på den ideologiske "hjernevaskemaskine", uddannelsessystemet. Det ser vi i udbredt grad allerede i USA, hvor de store industri-oligopoler ejer betydelige dele af de amerikanske folkeskoler og bruger dem til at "uddanne" eleverne til lydige slaver ved de maskiner, industrien har brug for. Det med at læse og skrive er ikke så vigtigt, bare folk omgående gør, som de får besked på.

Anders Eldrup, tidligere departementschef i Finansministeriet, kom - ikke tilfældigt - med en genopfriskning af tankerne om forskellige modeller for offentligt-privat samarbejde, der kan tappe offentlige midler til kapitalistisk akkumulation og med lidt held helt privatisere det, der giver profit nok. Med denne regering er der nye muligheder.

Den danske/nordiske, såvel som den amerikanske, drøm om vedvarende fremskridt og opadstigende mobilitet i samfundet, bedre forhold for vores børn end for os, er nu død, dræbt af den nyliberale politik storkapitalen og den politiske elite har ført gennem de seneste knap 30 år. Vi må kæmpe for at der ud af ruinerne kan rejses et nyt samfund der har en solid demokratisk basis for lighed for alle, uden udbytning af mennesket

Er familielægerne kapitalister?

Det korte svar er nej. Formentlig kan man nok finde enkelte læger, der kan betegnes som kapitalister, men de er næppe blevet det ved at arbejde i almen praksis i Danmark.

Med en årsindtægt på cirka 700 000 kroner før skat og en ugentlig arbejdstid på godt 45 timer er der ikke basis for at akkumulere kapital og ansætte kolleger med henblik på udbytning og profit. Udkantsområderne har altid været et problem, men alligevel har Danmark formentlig en af verdens mest jævnt fordelte almenpraksis-system, dog bortset fra Cuba.

Lægerne har stærke organisationer med over 90 procent organisationsgrad. Den slags er ikke velset under nyliberalismen. Det kunne jo smitte.

Men hvad er så regeringens motiver for at kaste sig over netop denne lille faggruppe (ca. 3 600 læger)? Ser man på sagen med de nyliberale briller træder et helt andet billede frem. Her kan man inddrage også de cirka 15 000 sygehusansatte læger. Lægerne har stærke organisationer med over 90 procent organisationsgrad. Den slags er ikke velset under nyliberalismen. Det kunne jo smitte….

Men i ovenstående er der beskrevet hvilken umådelig fristelse sundheds- /sygdomsvæsenet er for storkapitalen. Igen ser vi modellen i al sin gru i USA, der i årtier har privatiseret næsten alle dele af dette væsen.

Hvad er der sket? Omkostningerne for patienterne er vokset enormt. Selv beskedne skavanker medfører, at man ikke kan tegne forsikrin. Kun "gode liv" duer. Mange dør i utide, da de ikke har råd til behandling, og de bliver afvist ved de fleste hospitaler og lægeklinikker.

Høje regninger til lægebehandling er en af de hyppigste årsager til konkurser i befolkningen. Behandlingen er blevet forringet for at øge profitterne. Der kører et evigt cirkus af dyre retssager mellem patienter og læger/sygehuse/forsikringsselskaber. Lægernes arbejde er totalt styret af tykke håndbøger fra sygehusejerne (kæmpe forsikringskoncerner med videre), der er specifikke for hver ejer/patient.

Er det sådan et sundhedsvæsen, vi ønsker os?

Det gør den nuværende regering tydeligvis. Ikke af hensyn til befolkningen, men til storkapitalen. Almen praksis skal gøres grydeklart til en egentlig kapitalistisk privatisering, og det er jo noget helt andet end den nuværende "private", almene praksis, der jo er nærmest totalt offentligt styret. Nej, der skal store enheder til, med mange læger. Når regeringen er nået så langt, og det kan gå stærkt, kan disse lægegrupper tvinges ind i et privat ansættelsesforhold til for eksempel en stor forsikringskæde, der overtager ejerskabet.

Sygehusene er allerede længere fremme i denne proces, med prissætning på alle ydelser. Så en rask lille borgerlig regering har det nu serveret på sølvfad af elite-vennerne i S-SF!

Set i dette perspektiv er det altså noget helt anderledes afgørende, der er på spil end kommaer i de praktiserende lægers overenskomst. Det er hele befolkningens garanti for et velfungerende sundhedsvæsen, herunder den familielægen, som er solidarisk betalt over skattebilletten.