"Det var en rigtig god artikel, du havde skrevet, men det hedder altså Maldiverne – ikke Malvinas." Sådan skrev en god veninde til mig, da jeg for et par år siden havde skrevet en større artikel i Arbejderen.

Jeg var naturligvis nødt til at svare, at jeg ikke fejlagtigt havde forvekslet de to øgrupper, som ligger i hvert deres verdenshav. Maldiverne som en selvstændig nation i Det Indiske Ocean og Las Malvinas som en argentinsk øgruppe i Sydatlanten – besat af Storbritannien.

At hæve stemmen mod britisk besættelse de argentinske Malvinas-øer er at hæve stemme mod kolonialisme, imperialisme og krig.

Der er lige så langt mellem Maldiverne og Las Malvinas, som der er mellem kolonimagten Storbritannien og de koloniserede øer Las Malvinas.

Jeg tror, at over 90 procent af den danske befolkning deler min venindes situation. Vi ved ikke, at Las Malvinas er det autentiske navn for den øgruppe, som briterne kalder Falklandsøerne.

Og vi er ikke opmærksomme på, at danske medier og danske politikere har tilegnet sig og påduttet os briternes kolonialistiske syn på verden, hvorfor vi tror, at øerne hedder Falklandsøerne, for det er sådan vi kender dem.

På dette som på så mange andre områder har uddannelse, kultur, mediedækning og dominerende borgerlig politisk retorik forgiftet mange menneskers forståelse af verden og viden om den med kolonialistisk og imperialitisk tankegods.

Koloniseringen

Øerne hedder Las Malvinas. De tilhører ikke Storbritannien, men derimod Argentina, der som ung og uafhængig republik i dag for 185 år siden tog juridisk og militær kontrol med øerne, der ligger nogle hundrede kilometer fra Argentinas kyst. Argentina indsatte den 10. juni 1829 guvernør Luis Vernet som kommandant på øerne, og med en lille militærstyrke var han ansvarlig for den lille argentinske bosættelse på øerne.

Den provisoriske regering i Argentina havde allerede i 1810 – ni år før Republikken Argentina vandt selvstændigheden fra den spanske kolonimagt – erklæret, at Las Malvinas var en del af det nationale territorium.

Men den britiske kolonimagt ønskede at erobre disse strategiske øer. Den 3. januar 1833 angreb en overlegen britisk militærstyrke, og Luis Vernet måtte fortrække med sine folk og indbyggerne. Siden da har briterne haft kontrollen med øerne. Men Argentina har aldrig accepteret dette.

Løbende har Argentina gjort krav på øerne og FN's Generalforsamling har med flere resolutioner fastslået, at der eksisterer et suverænitetsspørgsmål, som Storbritannien og Argentina skal forhandle en fredelig løsning på.

FN betragter sagen om Las Malvinas som et uløst kolonispørgsmål og har henvist sagen til "Komitéen for Afkolonisering", hvor sagen løbende diskuteres. Blot nægter briterne at diskutere den med Argentinas regering.

Betyder det noget?

Har det nogen betydning i dag? Er det relevant, vil nogle måske spørge. Er det en politisk vigtig sag, som fortjener opmærksomhed?

Det kan der svares ja til med flere begrundelser.

For det første hører kolonisering af fremmed territorium et andet århundrede til. Det er helt uhørt, at vi stadig har en række uløste kolonispørgsmål; heriblandt Guantánamo-basen på Cuba, Puerto Rico, Vestsahara og Las Malvinas.

For det andet foregår der under det nuværende britiske (ulovlige) herredømme en udplyndring af naturressourcer på øerne og især i havet omkring dem.

Briterne sælger fiskekvoter til de fiskerige farvande, og rovfiskeriet truer fiskebestandene i området, mens det koster de legitime fiskere fra Argentina indtægter. Briterne udsteder licenser til efterforskning af olie og naturgas i havet ved øerne. Den dag, der findes olie og gas i så store mængder, at der betaler sig at udvinde det, vil udvinding starte.

Der vil være tale om et gement tyveri af argentinske værdier, og Argentina har indtrængende advaret mod at gå i gang med olieudvinding i de vanskelige farvande, før suverænitetsspørgsmålet er afklaret, og Argentina og Storbritannien kan arbejde sammen om disse projekter.

En olieulykke vil få katastrofale konsekvenser for det sårbare havområde tæt på Antarktis, og briterne vil på 6000 kilometers afstand og uden et samarbejde med Argentina have vanskeligt ved at håndtere en eventuel ulykke.

Atomvåben i Fredszone

For det tredje bringer NATO-landet Storbritannien med sin militærbase på Las Malvinas (Falklandsøerne) krigsfare til regionen.

Landene i Afrika og Sydamerika, der grænser op til Sydatlanten, har i 1994 vedtaget at erklære Sydatlanten for en atomvåbenfri fredszone. Så sent som i januar i år vedtog CELAC-topmødet for landene i Latinamerika og Caribien at erklære hele kontinentet for et atomvåbnefrit området og en fredszone.

Men britisk imperialisme trodser disse beslutninger med stationeringen af 1300 soldater på basen samt kampfly og krigsskibe – herunder et af de atombevæbnede Trident-ubåde.

Det gør briterne ikke for at beskytte under 2000 fåreavlere på øerne, men fordi 'Falklandsøerne' for dem betyder kontrol med det strategiske stræde syd om Sydamerika og giver briterne en adgangsbillet til fremtidens magtspil om kontrol med vandressourcer og råstoffer på det nærliggende Antarktis. Desuden er det en militær trussel mod progressive regeringer i regionen.

At hæve stemmen mod britisk besættelse af de argentinske Malvinas-øer er at hæve stemmen mod kolonialisme, mod imperialisme og mod krig – og til støtte for et retfærdigt krav, der ligger hele den argentinske og latinamerikanske befolkning stærkt på sinde.